Kronologi

Politiken bringer en artikel om sagen af journalist Nils Thorsen og et læserbrev af Pia Ankersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, hvori hun fortæller at hun forgæves — både direkte og via Psykologisk Institut — har forsøgt at få udleveret datadokumentation fra Helmuth Nyborg.

Helmuth Nyborg udsender en pressemeddelelse, hvori han dementerer påstanden om forskellen på 27% (pressemeddelelse om kønsforskelle i intelligens, og i stedet hævder, at der blot er en signifikant forskel (PDF af originale kopi.)

I pressemeddelelsen skriver Nyborg:

"... Politiken meddelt mig at det agter at beskytte sit kildemateriale, og den politik værdsætter jeg"

Politiken "agter at beskytte sit kildemateriale," som er Nyborgs egne data, og som "har været igennem en minutiøs eksamination med deltagelse af et stort antal internationalt ledende forskere på området," men altså ikke må vises til danske kolleger!

Endvidere kan man konstatere, at:

• de "datablade" m.m., som der henvises til i pressemeddelelsen, fulgte ikke med.
• den forklaring på signifikans der optræder i pressemeddelelsen ville ikke passere den første statistikprøve på psykologistudiet. Den er åbenlyst vås.
• Indtil pressemeddelelsen optrådte Helmuth Nyborg flere gange i de elektroniske medier uden at benytte lejligheden til at dementere sin påstand om forskellen på de 27%

Denne dag afleverer Nyborg det såkaldte "hemmelige dokument" på Psykologisk Instituts sekretariat, hvilket fremgår af Jens Mammens beskrivelse af sagsforløbet af 23. november 2005.

Dette er det "ikke eksisterende" paper, eller "spøgelsesdokumentet" hvis indhold Nyborg ikke turde stå til regnskab for over for sine danske kolleger, skønt det var afleveret til Politikens redaktion. Det er dokumentet,

• som Nyborg i sin pressemeddelelse den 19. januar 2002 hævdede på en international kongres havde været fremlagt for verdens førende intelligensforskere, der havde underkastet det en minutiøs granskning. Det er den kongres, der i december 2001 blev holdt i Cleveland, Ohio, i USA, og som Nyborg refererer til i Politiken den 8. januar 2002 .
• som blev indleveret til institutleder Jens Mammen den 23. januar 2002 med besked om at det ikke måtte udleveres uden Nyborgs samtykke,
• som institutlederen derefter forsøger at overtale Nyborg til at udlevere til Pia Ankersen , hvilket får Nyborg til at sende en klage til daværende dekan Niels Chr. Sidenius.
• hvor dekan Niels Chr. Sidenius (kort før han den 1. februar 2002 bliver rektor for Aarhus Universitet,) pålægger institutlederen — til dennes store utilfredshed — at lukke sagen og holde hemmeligt, at papiret i virkeligheden eksisterer og er kendt af instituttet og i øvrigt pålægger ham at lukke sagen for at forhindre Nyborg i at gå til pressen og påstå sin forskningsfrihed truet. Det skete efter alt at dømme efter ordre fra afgående rektor Henning Lehmann, som selv var blevet hængt ud i pressen for netop dette (den såkaldte Dandy-sag).
• som — på trods af at papiret aldrig er udgivet offentligt — optræder i litteraturlisten i Helmuth Nyborgs bog, der udkommer i marts 2003 , som det sted, hvor man kan finde dokumentation for Nyborgs påstande om forskellene mellem de to køns intelligens.
• som Pia Ankersen igen [link hertil] forgæves beder om at få adgang til, hvorefter hun klager til rektors praksisudvalg.
• som rektor Sidenius accepterede blev holdt hemmeligt for Praksisudvalget,
• som rektor Sidenius efter praksisudvalgets afgørelse i februar 2004 ikke forlangte, at Nyborg skulle udlevere til Pia Ankersen, på trods af, at hans eget praksisudvalg havde afgjort, at denne undladelse var i strid med god videnskabelig praksis, og på trods af at han fra sin dekantid vidste, at dokumentet lå på Psykologisk Instituts sekretariat. Institutleder Jens Mammens indædte og skriftligt fremførte protest herover prellede af på rektor. Selv et efterfølgende møde med deltagelse af daværende dekan Tom Latrup-Pedersen kunne ikke bøje rektor.
• som Nyborg dernæst løj om over for rektor, som det fremgår af slutningen af referatet den 26. april 2005. En løgn, som rektor jo var godt tilfreds med, og med glæde noterede i sit referat fra mødet, fordi det så fritog ham fra at foretage sig noget. Da Nyborg kort efter sendte papiret til praksisudvalget (med kopi til rektor) og ændrede sin forklaring og indrømmede papirets rette identitet, tog rektor sig ikke af det.
• som Helmuth Nyborg i sin 2005-artikel [link] igen henviser til som dokumentation i sin referenceliste, skønt det stadig ikke er tilgængeligt for kolleger, og skønt Nyborg altså af praksisudvalget har fået at vide, at denne undladelse er i strid med god videnskabelig praksis.

"Spøgelsesdokumentet", som den dag i dag kun er tilgængeligt via nærværende netside, er i øvrigt et vigtigt bilag til både institutleder Jens Mammens brev af 23. nov. 2005 og til kommissoriet for bedømmelsesudvalget. Endelig er det her, man kan se undersøgelsens (ikke fulgte) design og kan læse om alle de legemlige pinsler og blottelser, de stakkels børn blev udsat for, skønt de blev hemmeligholdt i Nyborgs publikationer.

Ligeledes er det jo det ene af de "ikke-tilgængelige" skrifter, som optræder i referencelisten både i 2003-bogen og i 2005-paperet, og som spillede en central rolle for Praksisudvalget, skønt rektor Sidenius ikke havde fortalt dem, at det eksisterede og lå på Psykologisk Instituts sekretariat.

Det springende punkt er, at instituttet og universitetet faktisk kender papirets form og indhold, men tilbageholder denne oplysning. Afvisningen af at stille papiret til rådighed (eller tvinge Nyborg til det) skal ses på baggrund af, at man faktisk kender det, og at intet i dets form og indhold tilsiger, at det ikke kan vises til kolleger, der efterspørger det. Afvisningen af at følge spillereglerne for akademisk opførsel og åbenhed sker desværre med vidt åbne øjne. Den mest nærliggende forklaring er, at den oprindelige hemmeligholdelse af dokumentet skete af frygt for en gentagelse af Dandy-sagen i pressen, hvis man stødte Nyborg på manchetterne, og derefter har det ene cover-up medført det næste i denne sag, der har udviklet sig til Aarhus Universitets "Nyborg-gate" til skade for alle involverede.

Pia Ankersen har et indlæg på side 2 i KVINFO's "Kønstjekket: 14 dage i medierne" hvori hun kommenterer uviljen fra pressens side til at frigive dokumentationen til andre (kritiske) forskere, under påberåbelsen af kildebeskyttelse (direkte link til Kvinfo.)

Pia Ankersen er sur over at hun ikke kan få Nyborgs materiale udleveret fra Politiken, men måske er det at rette smed for bager. Fejlen er helt og holdent Nyborgs, og det er besynderligt at han dækker sig bag pressens kildebeskyttelse for at undgå at hans materiale kan blive gennemgået af kritiske kolleger.

Er der mon noget skummelt ved det materiale, som ikke må blive opdaget?

Pia Ankersen klager til Aarhus Universitets udvalg vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) over, at hun på trods af henvendelser til Helmuth Nyborg og til Psykologisk Institut ikke kan få adgang til de to ovennævnte arbejder, skønt de optræder i Nyborgs referenceliste (Nyborg, 2003, p. 221):

Jyllands-Posten offentliggør en kronik med titlen "Münchhausen i Århus", forfattet af Pia Ankersen, Jørgen Poulsen og Siggi Kristoffersen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Der henvises til et teknisk appendix, som samtidig er lagt på JPs hjemmeside.

Politiken bringer en artikel med overskriften "klage over intelligensforsker" hvori bl.a. Pia Ankersens klage til Praksisudvalget omtales.

Her citeres daværende rektor N.Chr. Sidenius for at sige:

"Men det er også klart, at der nogen gange kan gå nogen tid, før datamaterialet bliver bedømt i bedst mulig sammenhæng. Alternativt vil man først kunne skrive en bog, når man har publiceret dele af bogen i artikler, eller også skulle bogen indeholde utroligt store mængder dokumentationsmateriale. Der er en række praktiske ting, og man skal passe på, at man ikke blive for firkantet. Men i sidste ende skal man selvfølgelig kunne dokumentere sine påstande"

Sidenius er begyndt at ryste på hånden. Han gider ikke have mere besvær med Helmuth Nyborg, det gamle brokhovede. Han er træt af denne emsige, irriterende lille møj-tøs Ph.D. studerende Pia Ankersen. Bare hun dog ville holde sin kæft, få sin Ph.D. og rejse sin vej, helst langt væk, f.ex. Grønland. Han ville ønske denne sag ville forsvinde af sig selv.

Det gjorde den ikke, men N.Chr. Sidenius forsvandt som rektor.

Helmuth Nyborg Baron von Münchhausen hæver sig selv i håret

Statistiker Inge Henningsen fra Københavns Universitet lægger på nettet en skarp kritik af Nyborgs tilbageholdelse af datadokumentation og af hans ukritiske og uholdbare brug af statistiske metoder. (PDF her.)

Og her er så Praksisudvalgets afgørelse i Pia Ankersens klagesag ( PDF her.)

Bl.a. skriver Praksisudvalget i sin afgørelse:

"I særdeleshed vil det efter udvalgets vurdering ikke være i overensstemmelse med god forskningsskik i nogen videnskabsgren, om forfatteren til et sådant paper, der af forfatteren selv er anført som reference/kilde i et publiceret videnskabeligt værk, afviser en begæring fra en anden videnskabsmand (m/k) om udlevering af kopi af dette paper, dersom det ikke i øvrigt er alment tilgængeligt eller kan påregnes at blive det inden for en kortere tidshorisont. Det vil efter udvalgets vurdering i et sådant tilfælde være utilstrækkeligt blot at henvise til et abstract trykt i "proceedings" fra den pågældende konference."

Dette er Nyborgsagen i en nøddeskal. Her er ikke tale om censur af såkaldt kontroversiel forskning. Der er tale om at man som forsker ikke kan træde frem i dagspressen med udokumenterede påstande.

Samtidig kommer Praksisudvalgets afgørelse i Helmuth Nyborgs klage over Pia Ankersen for "ukollegial adfærd" (PDF her.) Nyborg klager over, at:

"Ankersen i den offentlige debat forvrider Nyborgs videnskabelige budskab, groft vildleder om hans forskningsindsats og anvender en nedgørende og ukollegial debatform."

Det er altså efter Nyborgs opfattelse ukollegialt at bede om dokumentation for udført forskning.

Praksisudvalget afviser Nyborgs klage på alle anførte punkter.

Politiken har en artikel med et lignende indhold under titlen "Næse til Nyborg".

Politiken bringer under overskriften "G for galskab" en leder om Nyborg-sagen, hvor bl.a. den stadigvæk manglende datadokumentation kritiseres i særdeles skarpe vendinger.