Kronologi

Her følger den pt. tilgængelige dokumentation i form af avisartikler, dokumenter, mm. af Nyborgsagens udvikling, i et vist omfang ledsaget af kommentarer. Nederst på siden kan man klikke sig frem til de følgende sider.

Den 8. januar 2002

Politiken bringer en artikel på forsiden om Helmuth Nyborgs forskningsresultater vedrørende kønsforskelle i intelligens på grundlag af hans undersøgelse af angiveligt 200 skolebørn i Skanderborg. Forskellen hævdes at være 27% i mændenes favør. I de følgende dage er der en omfattende kritisk diskussion i den trykte og elektroniske presse.

Tallet 27% viser sig senere at være forkert. Helmuth Nyborg har ikke kunnet popularisere sine resultater så journalisten kunne forstå det. Eller har han misforstået sin assistents tal? For hvad gør man, når man nu ikke fatter en brik af hvordan ens egne resultater fremkommer? Man lirer selvfølgelig en masse statistiske fagbegreber af, vel vidende, at de fleste giver op bare man er insisterende nok.

Nyborg fortalte journalisten fra Politiken at "køn loader med 27% på g-faktoren." Hun fortolkede det — forståeligt men fejlagtigt — som at kvinder er 27% mindre intelligente end mænd. Og Helmuth Nyborg kunne ikke hjælpe hende, for han forstod simpelt hen ikke selv sin teori godt nok til at kunne popularisere den for en lægmand.

Havde han gjort det, ville han aldrig have bablet op om hierakisk faktoranalyse, korrelationer og loading. Det rækker muligvis til at få folk til at tro at man er fantastisk kompetent, men det er dybest set irrelevant for det budskab, Nyborg ønskede at fremføre.

I bogen "Lykkelig i Nørdland" (Gyldendal Business, 2009), side 144—149, diskuterer forfatteren og journalisten Dorte Toft Nyborgs påstande om kvinders intelligens. I et afsnit der belyser Nyborgs pinlige bortforklaring omkring Politikens rapportering af tallet 0.27 (min fremhævning) skriver hun:

At der blev rejst tvivl om Helmuth Nyborgs undersøgelse, må han imidlertid tage på sin egen kappe, for der herskede vild forvirring i udmeldingerne. Tilbage i 2002 kunne Politiken fortælle, at mænd ifølge ny, men endnu upubliceret forskning fra Helmuth Nyborgs side var 27 procent klogere end kvinder, og professoren gjorde intet for at aflive denne historie, heller ikke da han dagen efter den opsigtsvækkende artikel var i DR1 i en direkte TV-udsendelse. Først 11 dage efter nyheden i Politiken forklarede Helmuth Nyborg, at det var journalisten, der havde misforstået statistikken. Forskellen var kun på fem procent. Ifølge den pågældende journalist havde Helmuth Nyborg fået artiklen til gennemsyn før publicering.

Her får vi unægtelig en anden udlægning. Ifølge Politikens Mona Samir Sørensen fik Nyborg altså artiklen til gennemsyn.

Den 19. januar 2002

Politiken bringer en artikel om sagen af journalist Nils Thorsen og et læserbrev af Pia Ankersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, hvori hun fortæller at hun forgæves — både direkte og via Psykologisk Institut — har forsøgt at få udleveret datadokumentation fra Helmuth Nyborg.

Helmuth Nyborg udsender en pressemeddelelse, hvori han dementerer påstanden om forskellen på 27% (pressemeddelelse om kønsforskelle i intelligens, og i stedet hævder, at der blot er en signifikant forskel (PDF af originale kopi.)

I pressemeddelelsen skriver Nyborg:

"... Politiken meddelt mig at det agter at beskytte sit kildemateriale, og den politik værdsætter jeg"

Politiken "agter at beskytte sit kildemateriale," som er Nyborgs egne data, og som "har været igennem en minutiøs eksamination med deltagelse af et stort antal internationalt ledende forskere på området," men altså ikke må vises til danske kolleger!

Endvidere kan man konstatere, at:

  • de "datablade" m.m., som der henvises til i pressemeddelelsen, fulgte ikke med.
  • den forklaring på signifikans der optræder i pressemeddelelsen ville ikke passere den første statistikprøve på psykologistudiet. Den er åbenlyst vås.
  • Indtil pressemeddelelsen optrådte Helmuth Nyborg flere gange i de elektroniske medier uden at benytte lejligheden til at dementere sin påstand om forskellen på de 27%

Den 20. januar 2002

Jyllands-Posten efterlyser i en artikel, at Helmuth Nyborg dokumenterer sine korrigerede forskningsresultater, og undrer sig over, hvorledes 27% pludselig bliver til 5%:

»Nu venter begge køn så bare på, at Helmuth Nyborgs materiale med dokumentationen bliver tilgængelig på skrift. Hvilket ifølge Forskningsstyrelsens retningslinier for forskningsetik burde være sket i forbindelse med offentliggørelsen&lauo;

Dette spørgsmål, som jo er selve kernen i Nyborgsagen, omtales i "Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne", udsendt af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. I punkt 5 står der:

ssf_etik_pkt5.png

Berlingske Tidende fremhæver i sin reaktion også den manglende dokumentation. Men trods fortsat diskussion i pressen, sker der ingenting.

Berlingske Tidende citerer Helmuth Nyborg for at sige:

»Man sætter på forhånd et signifikansniveau, og hvis resultatet kommer under det, er det ikke et tilfælde. Det betyder, at laver man 100 forsøg, skal de 95 komme ud med det samme resultat og i de resterende fem på en anden måde. Det er en vedtagen måde at føre adfærdsvidenskab på«

Næh, det er det ikke. Udtalelsen viser, at Nyborg ikke har et kvæk forstand på statistik. Pinligt for en mand der har sat sig for at belære andre.

Det Nyborg kalder signifikansen er i virkeligheden det statistikere kalder "pval" eller "p-værdien", og den beskriver sandsynligheden for de observerede data givet en hypotese ("null-hypotesen"). Symbolsk kan dette skrives p(D|H0). Men det Nyborg her forsøger at bilde læserne ind er at pval er 1 - p(D), og det er forkert.

Den 23. januar 2002

Denne dag afleverer Nyborg det såkaldte "hemmelige dokument" på Psykologisk Instituts sekretariat, hvilket fremgår af Jens Mammens beskrivelse af sagsforløbet af 23. november 2005.

Dette er det "ikke eksisterende" paper, eller "spøgelsesdokumentet" hvis indhold Nyborg ikke turde stå til regnskab for over for sine danske kolleger, skønt det var afleveret til Politikens redaktion. Det er dokumentet,

  • som Nyborg i sin pressemeddelelse den 19. januar 2002 hævdede på en international kongres havde været fremlagt for verdens førende intelligensforskere, der havde underkastet det en minutiøs granskning. Det er den kongres, der i december 2001 blev holdt i Cleveland, Ohio, i USA, og som Nyborg refererer til i Politiken den 8. januar 2002 .
  • som blev indleveret til institutleder Jens Mammen den 23. januar 2002 med besked om at det ikke måtte udleveres uden Nyborgs samtykke,
  • som institutlederen derefter forsøger at overtale Nyborg til at udlevere til Pia Ankersen , hvilket får Nyborg til at sende en klage til daværende dekan Niels Chr. Sidenius.
  • hvor dekan Niels Chr. Sidenius (kort før han den 1. februar 2002 bliver rektor for Aarhus Universitet,) pålægger institutlederen — til dennes store utilfredshed — at lukke sagen og holde hemmeligt, at papiret i virkeligheden eksisterer og er kendt af instituttet og i øvrigt pålægger ham at lukke sagen for at forhindre Nyborg i at gå til pressen og påstå sin forskningsfrihed truet. Det skete efter alt at dømme efter ordre fra afgående rektor Henning Lehmann, som selv var blevet hængt ud i pressen for netop dette (den såkaldte Dandy-sag).
  • sompå trods af at papiret aldrig er udgivet offentligt — optræder i litteraturlisten i Helmuth Nyborgs bog, der udkommer i marts 2003 , som det sted, hvor man kan finde dokumentation for Nyborgs påstande om forskellene mellem de to køns intelligens.
  • som Pia Ankersen igen [link hertil] forgæves beder om at få adgang til, hvorefter hun klager til rektors praksisudvalg.
  • som rektor Sidenius accepterede blev holdt hemmeligt for Praksisudvalget,
  • som rektor Sidenius efter praksisudvalgets afgørelse i februar 2004 ikke forlangte, at Nyborg skulle udlevere til Pia Ankersen, på trods af, at hans eget praksisudvalg havde afgjort, at denne undladelse var i strid med god videnskabelig praksis, og på trods af at han fra sin dekantid vidste, at dokumentet lå på Psykologisk Instituts sekretariat. Institutleder Jens Mammens indædte og skriftligt fremførte protest herover prellede af på rektor. Selv et efterfølgende møde med deltagelse af daværende dekan Tom Latrup-Pedersen kunne ikke bøje rektor.
  • som Nyborg dernæst løj om over for rektor, som det fremgår af slutningen af referatet den 26. april 2005. En løgn, som rektor jo var godt tilfreds med, og med glæde noterede i sit referat fra mødet, fordi det så fritog ham fra at foretage sig noget. Da Nyborg kort efter sendte papiret til praksisudvalget (med kopi til rektor) og ændrede sin forklaring og indrømmede papirets rette identitet, tog rektor sig ikke af det.
  • som Helmuth Nyborg i sin 2005-artikel [link] igen henviser til som dokumentation i sin referenceliste, skønt det stadig ikke er tilgængeligt for kolleger, og skønt Nyborg altså af praksisudvalget har fået at vide, at denne undladelse er i strid med god videnskabelig praksis.

"Spøgelsesdokumentet", som den dag i dag kun er tilgængeligt via nærværende netside, er i øvrigt et vigtigt bilag til både institutleder Jens Mammens brev af 23. nov. 2005 og til kommissoriet for bedømmelsesudvalget. Endelig er det her, man kan se undersøgelsens (ikke fulgte) design og kan læse om alle de legemlige pinsler og blottelser, de stakkels børn blev udsat for, skønt de blev hemmeligholdt i Nyborgs publikationer.

Ligeledes er det jo det ene af de "ikke-tilgængelige" skrifter, som optræder i referencelisten både i 2003-bogen og i 2005-paperet, og som spillede en central rolle for Praksisudvalget, skønt rektor Sidenius ikke havde fortalt dem, at det eksisterede og lå på Psykologisk Instituts sekretariat.

Det springende punkt er, at instituttet og universitetet faktisk kender papirets form og indhold, men tilbageholder denne oplysning. Afvisningen af at stille papiret til rådighed (eller tvinge Nyborg til det) skal ses på baggrund af, at man faktisk kender det, og at intet i dets form og indhold tilsiger, at det ikke kan vises til kolleger, der efterspørger det. Afvisningen af at følge spillereglerne for akademisk opførsel og åbenhed sker desværre med vidt åbne øjne. Den mest nærliggende forklaring er, at den oprindelige hemmeligholdelse af dokumentet skete af frygt for en gentagelse af Dandy-sagen i pressen, hvis man stødte Nyborg på manchetterne, og derefter har det ene cover-up medført det næste i denne sag, der har udviklet sig til Aarhus Universitets "Nyborg-gate" til skade for alle involverede.

Den 1. februar 2002

Lehmann går af som rektor, og dekan for det samfundsvidenskabelige fakultet, Niels Chr. Sidenius overtager rektorposten. Posten som dekan bliver overtaget at institutleder fra Juridisk Institut Tom Latrup Pedersen.

Den 1. marts 2002

Pia Ankersen har et indlæg på side 2 i KVINFO's "Kønstjekket: 14 dage i medierne" hvori hun kommenterer uviljen fra pressens side til at frigive dokumentationen til andre (kritiske) forskere, under påberåbelsen af kildebeskyttelse (direkte link til Kvinfo.)

Pia Ankersen er sur over at hun ikke kan få Nyborgs materiale udleveret fra Politiken, men måske er det at rette smed for bager. Fejlen er helt og holdent Nyborgs, og det er besynderligt at han dækker sig bag pressens kildebeskyttelse for at undgå at hans materiale kan blive gennemgået af kritiske kolleger.

Er der mon noget skummelt ved det materiale, som ikke må blive opdaget?

Den 1. juli 2003

Helmuth Nyborg udgiver en bog, som han har redigeret, med kapitler skrevet af ham selv og en række andre intelligensforskere:

Som dokumentation henviser Nyborg bl.a. til to af sine egne arbejder, nemlig

  • Nyborg, H. (2001). Early sex differences in general and specific intelligence: Pitting biological against chronological age. Paper presented at the Second Annual Conference for Intelligence Research (ISIR). Cleveland, OH, December 6-8th.
  • Nyborg, H. (2003). Sex-related differences in general intelligence, g, and group factors: A representative hierarchical orthogonal Schmied-Leiman rotation type factor analytic study (submitted).

Den 5. oktober 2003

Pia Ankersen klager til Aarhus Universitets udvalg vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) over, at hun på trods af henvendelser til Helmuth Nyborg og til Psykologisk Institut ikke kan få adgang til de to ovennævnte arbejder, skønt de optræder i Nyborgs referenceliste (Nyborg, 2003, p. 221):

Den 8. oktober 2003

Jyllands-Posten bringer en omtale af Pia Ankersens klage til Praksisudvalget.

I en anden artikel i samme avis indrømmer Helmuth Nyborg at han i litteraturlisten i bogen "The Scientific Study of General Intelligence" henviser to papirer, som ikke er tilgængelige.

Den 9. oktober 2003

Jyllands-Posten offentliggør en kronik med titlen "Münchhausen i Århus", forfattet af Pia Ankersen, Jørgen Poulsen og Siggi Kristoffersen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Der henvises til et teknisk appendix, som samtidig er lagt på JPs hjemmeside.

Politiken bringer en artikel med overskriften "klage over intelligensforsker" hvori bl.a. Pia Ankersens klage til Praksisudvalget omtales.

Her citeres daværende rektor N.Chr. Sidenius for at sige:

"Men det er også klart, at der nogen gange kan gå nogen tid, før datamaterialet bliver bedømt i bedst mulig sammenhæng. Alternativt vil man først kunne skrive en bog, når man har publiceret dele af bogen i artikler, eller også skulle bogen indeholde utroligt store mængder dokumentationsmateriale. Der er en række praktiske ting, og man skal passe på, at man ikke blive for firkantet. Men i sidste ende skal man selvfølgelig kunne dokumentere sine påstande"

Sidenius er begyndt at ryste på hånden. Han gider ikke have mere besvær med Helmuth Nyborg, det gamle brokhovede. Han er træt af denne emsige, irriterende lille møj-tøs Ph.D. studerende Pia Ankersen. Bare hun dog ville holde sin kæft, få sin Ph.D. og rejse sin vej, helst langt væk, f.ex. Grønland. Han ville ønske denne sag ville forsvinde af sig selv.

Det gjorde den ikke, men N.Chr. Sidenius forsvandt som rektor.

Helmuth Nyborg Baron von Münchhausen hæver sig selv i håret

Den 2. december 2003

Jyllands-Posten bringer en artikel hvoraf det fremgår at Helmuth Nyborg har klaget til Praksisudvalget på Aarhus Universitet over kronikken i Jyllands-Posten den 9. oktober forfattet af de tre forskere fra Institut for Statskundskab.

Her ser vi så Helmuth Nyborg, ytringsfrihedens fremmeste forkæmper, forsøge på at lukke munden på sine kolleger.

Den 5. december 2003

Statistiker Inge Henningsen fra Københavns Universitet lægger på nettet en skarp kritik af Nyborgs tilbageholdelse af datadokumentation og af hans ukritiske og uholdbare brug af statistiske metoder. (PDF her.)

Den 2. januar 2004

Weekendavisen bringer et indlæg om Nyborg-sagen med titlen "Ikke for klogt" (mere læselig kopi fra Infomedia), hvor Nyborg erklærer, at den submittede artikel (Nyborg, 2003) faktisk ikke er submitted, og at kongres-paperet (Nyborg, 2001) ikke eksisterer. Det sidste er noget overraskende, da Nyborg jo har fremlagt det på en kongres og desuden —bl.a. i sin pressemeddelelse den 19. januar 2002— har oplyst, at han har indsendt det til Politiken. Sagen kommenteres af Pia Ankersen, og formanden for Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd professor Erik Albæk udtaler sig om problemet med manglende datadokumentation.

Den 25. februar 2004

Og her er så Praksisudvalgets afgørelse i Pia Ankersens klagesag ( PDF her.)

Bl.a. skriver Praksisudvalget i sin afgørelse:

"I særdeleshed vil det efter udvalgets vurdering ikke være i overensstemmelse med god forskningsskik i nogen videnskabsgren, om forfatteren til et sådant paper, der af forfatteren selv er anført som reference/kilde i et publiceret videnskabeligt værk, afviser en begæring fra en anden videnskabsmand (m/k) om udlevering af kopi af dette paper, dersom det ikke i øvrigt er alment tilgængeligt eller kan påregnes at blive det inden for en kortere tidshorisont. Det vil efter udvalgets vurdering i et sådant tilfælde være utilstrækkeligt blot at henvise til et abstract trykt i "proceedings" fra den pågældende konference."

Dette er Nyborgsagen i en nøddeskal. Her er ikke tale om censur af såkaldt kontroversiel forskning. Der er tale om at man som forsker ikke kan træde frem i dagspressen med udokumenterede påstande.

Samtidig kommer Praksisudvalgets afgørelse i Helmuth Nyborgs klage over Pia Ankersen for "ukollegial adfærd" (PDF her.) Nyborg klager over, at:

"Ankersen i den offentlige debat forvrider Nyborgs videnskabelige budskab, groft vildleder om hans forskningsindsats og anvender en nedgørende og ukollegial debatform."

Det er altså efter Nyborgs opfattelse ukollegialt at bede om dokumentation for udført forskning.

Praksisudvalget afviser Nyborgs klage på alle anførte punkter.

Den 28. februar 2004

Jyllands-Posten skriver i en artikel, at Praksisudvalget har givet Pia Ankersen medhold i hendes klage over Helmuth Nyborg. Det var i strid med god videnskabelig praksis, at Nyborg ikke ville fremlægge dokumentation for sin publicerede forskning, som hun havde bedt ham om. Praksisudvalget har desuden afvist Helmuth Nyborgs klage over Pia Ankersens og hendes to medforfatteres kronik i Jyllands-Posten den 9. oktober 2003.

Den 29. februar 2004

Politiken har en artikel med et lignende indhold under titlen "Næse til Nyborg".

Den 4. marts 2004

Politiken citerer i en artikel med overskriften "Helmuth Nyborg afviser kritikken" Nyborg for at hævde, at Praksisudvalget har været misinformeret af Pia Ankersen, og at dets afgørelse derfor hviler på forkerte præmisser.

Man kan undre sig over, at Aarhus Universitet ikke reagerer på disse påstande. Det ville være naturligt, at rektor i en sådan situation over for offentligheden bakker op om sit udvalg og i øvrigt afviser en anklage mod en af universitetets ansatte, nemlig Pia Ankersen, som hun på grund af sagsakternes fortrolige karakter har svært ved at forsvare sig imod.

Det fremgår også af artiklen, at rektor N.Chr. Sidenius —skønt han tilslutter sig Praksisudvalgets konklusioner— har valgt intet at foretage sig og blot afventer publiceringen af (Nyborg, 2003).

Sidenius forlanger ikke, at Nyborg skal fremlægge noget, eller udlevere det efterspurgte materiale til Pia Ankersen, på trods af at Praksisudvalget har konkluderet at netop denne undladelse er i strid med god videnskabelig praksis. Mange undrer sig over denne afgørelse, som i realiteten er en underkendelse af Sidenius' eget Praksisudvalg, og reaktionen udebliver da heller ikke, se nedenfor.

I UVVU's behandling af Nyborgsagen skulle det senere vise sig, at denne eklatante fejlbedømmelse —nogen ville kalde det magtmisbrug— fra rektor Sidenius side skulle få betydning for sagens afgørelse.

Den 8. marts 2004

Politiken bringer under overskriften "G for galskab" en leder om Nyborg-sagen, hvor bl.a. den stadigvæk manglende datadokumentation kritiseres i særdeles skarpe vendinger.

Den 1. maj 2004

Lektor Jørgen Poulsen skriver i bladet Kandestøberen to artikler, hvori han sammenligner Lomborg-sagen og Nyborg-sagen og konkluderer, at den sidstnævnte er langt den alvorligste på grund af den manglende dokumentation, som umuliggør en kollegial diskussion.

Den 9. juni 2004

Helmuth Nyborg lægger beregninger vedr. sin undersøgelse af 52 personer over 16 år på sin hjemmeside ("version 1"). Der gives en skematisk beskrivelse af undersøgelsens design – løbende fra 1976 til 1990 — og af de foretagne antropologiske (f.eks. tre nøgenfotos), biologiske (f.eks. blodprøver) og psykometriske registreringer. Men de tilgrundliggende data og selve beregningsmetoden meddeles ikke. Der meddeles kun beregninger på grundlag af de psykometriske registreringer. Materialet fjernes igen efter et par dage.

Af overskriften på papir fremgår det, at undersøgelsen omhandler 420 8-18 årige, men i de to tabeller findes kun data for 52 voksne forsøgspersoner.

Papiret er en mindre del af de data som tidligere — og i fortrolighed — blev indleveret til Psykologisk Institut, og som rektor Sidenius pålagde instituttet ikke at udlevere til Pia Ankersen og ej heller fortælle at det eksisterer. Se tillige opslaget vedrørende den 23. januar 2002.

Papiret lægges atter ud — med ændringer i tallene — den 13. oktober 2004, og i version 4. den 5. december 2004.

Pages