Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Kronologi af Nyborg sagen.

Her følger den pt. tilgængelige dokumentation i form af avisartikler, dokumenter, mm. af Nyborgsagernes udvikling, i et vist omfang ledsaget af kommentarer.

Den 8. januar 2002

Politiken bringer en artikel på forsiden om Helmuth Nyborgs forskningsresultater vedrørende kønsforskelle i intelligens på grundlag af hans undersøgelse af angiveligt 200 skolebørn i Skanderborg. Forskellen hævdes at være 27% i mændenes favør. I de følgende dage er der en omfattende kritisk diskussion i den trykte og elektroniske presse. Nyborg citeres for at sige:

"Min undersøgelse viser, at drenge og piger er lige intelligente indtil 14-års alderen, men når de passerer de 16 år, har mændene en 27 procent højere g-score end kvinderne."

Tallet 27% viser sig senere at være forkert. Helmuth Nyborg har ikke kunnet popularisere sine resultater så journalisten kunne forstå det. Eller har han misforstået sin assistents tal? For hvad gør man, når man nu ikke fatter en brik af hvordan ens egne resultater fremkommer? Man lirer selvfølgelig en masse statistiske fagbegreber af, vel vidende, at de fleste giver op bare man er insisterende nok.

Nyborg fortalte journalisten fra Politiken at "køn loader med 27% på g-faktoren." Hun fortolkede det — forståeligt men fejlagtigt — som at kvinder er 27% mindre intelligente end mænd. Og Helmuth Nyborg kunne ikke hjælpe hende, for han forstod simpelt hen ikke selv sin teori godt nok til at kunne popularisere den for en lægmand.

Havde han gjort det, ville han aldrig have talt om hierakisk faktoranalyse, korrelationer og loading. Det rækker muligvis til at få folk til at tro at man er fantastisk kompetent, men det er dybest set irrelevant for det budskab, Nyborg ønskede at fremføre.

I bogen "Lykkelig i Nørdland" (Gyldendal Business, 2009), side 144—149, diskuterer forfatteren og journalisten Dorte Toft Nyborgs påstande om kvinders intelligens. I et afsnit der belyser Nyborgs pinlige bortforklaring omkring Politikens rapportering af tallet 0.27 (min fremhævning) skriver hun:

At der blev rejst tvivl om Helmuth Nyborgs undersøgelse, må han imidlertid tage på sin egen kappe, for der herskede vild forvirring i udmeldingerne. Tilbage i 2002 kunne Politiken fortælle, at mænd ifølge ny, men endnu upubliceret forskning fra Helmuth Nyborgs side var 27 procent klogere end kvinder, og professoren gjorde intet for at aflive denne historie, heller ikke da han dagen efter den opsigtsvækkende artikel var i DR1 i en direkte TV-udsendelse. Først 11 dage efter nyheden i Politiken forklarede Helmuth Nyborg, at det var journalisten, der havde misforstået statistikken. Forskellen var kun på fem procent. Ifølge den pågældende journalist havde Helmuth Nyborg fået artiklen til gennemsyn før publicering.

Her får vi unægtelig en anden udlægning. Ifølge Politikens Mona Samir Sørensen fik Nyborg altså artiklen til gennemsyn.

Den 18. januar 2002

Mammens brev af 18.1.2002, sendt til Nyborg efter råd fra rektors kontorchef Per Møller Madsen, som også godkendte den endelige udgave. Det er vigtigt at bemærke, at Mammen her reagerer på en kønsforkel i intelligens på 27% i mændenes favør, som Nyborg den 7. og 8. januar er refereret for i flere medier (f.eks. Politiken og Danmarks Radio.)

Se også Mammens gennemgang af sagen i indberetningen fra 23. november 2005.

Den 19. januar 2002

Politiken bringer en artikel om sagen af journalist Nils Thorsen og et læserbrev af Pia Ankersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, hvori hun fortæller at hun forgæves — både direkte og via Psykologisk Institut — har forsøgt at få udleveret datadokumentation fra Helmuth Nyborg.

Helmuth Nyborg udsender en pressemeddelelse, hvori han dementerer påstanden om forskellen på 27% (pressemeddelelse om kønsforskelle i intelligens, og i stedet hævder, at der blot er en signifikant forskel (PDF af originale kopi.)

I pressemeddelelsen skriver Nyborg:

"... Politiken meddelt mig at det agter at beskytte sit kildemateriale, og den politik værdsætter jeg"

Politiken "agter at beskytte sit kildemateriale," som er Nyborgs egne data, og som "har været igennem en minutiøs eksamination med deltagelse af et stort antal internationalt ledende forskere på området," men altså ikke må vises til danske kolleger!

Endvidere kan man konstatere, at:

  • de "datablade" m.m., som der henvises til i pressemeddelelsen, fulgte ikke med.
  • den forklaring på signifikans der optræder i pressemeddelelsen ville ikke passere den første statistikprøve på psykologistudiet. Den er åbenlyst vås.
  • Indtil pressemeddelelsen optrådte Helmuth Nyborg flere gange i de elektroniske medier uden at benytte lejligheden til at dementere sin påstand om forskellen på de 27%.

Denne dag skriver Nyborg e-mail til Pia Ankersen. Han har læst hendes læserbrev i Politiken.

Mailen er vedhæftet dagens pressemeddelelse.

Den 20. januar 2002

Jyllands-Posten efterlyser i en artikel, at Helmuth Nyborg dokumenterer sine korrigerede forskningsresultater, og undrer sig over, hvorledes 27% pludselig bliver til 5%:

»Nu venter begge køn så bare på, at Helmuth Nyborgs materiale med dokumentationen bliver tilgængelig på skrift. Hvilket ifølge Forskningsstyrelsens retningslinier for forskningsetik burde være sket i forbindelse med offentliggørelsen«

Dette spørgsmål, som jo er selve kernen i Nyborgsagen, omtales i “Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne”, udsendt af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. I punkt 5 står der:

ssf_etik_pkt5.png

Berlingske Tidende fremhæver i sin reaktion også den manglende dokumentation. Men trods fortsat diskussion i pressen, sker der ingenting.

Berlingske Tidende citerer Helmuth Nyborg for at sige:

»Man sætter på forhånd et signifikansniveau, og hvis resultatet kommer under det, er det ikke et tilfælde. Det betyder, at laver man 100 forsøg, skal de 95 komme ud med det samme resultat og i de resterende fem på en anden måde. Det er en vedtagen måde at føre adfærdsvidenskab på«

Næh, det er det ikke. Udtalelsen viser, at Nyborg ikke har et kvæk forstand på statistik. Pinligt for en mand der har sat sig for at belære andre.

Det Nyborg kalder signifikansen er i virkeligheden det statistikere kalder "pval" eller "p-værdien", og den beskriver sandsynligheden for de observerede data givet en hypotese ("null-hypotesen"). Symbolsk kan dette skrives p(D|H0). Men det Nyborg her forsøger at bilde læserne ind er at pval er 1 - p(D), og det er forkert.

Den 22. januar 2002

Nyborg fremsender en klage til dekan Niels Chr. Sidenius over institutleder Jens Mammen. Klagen medførte, at Nyborg og Mammen blev indkaldt til møde hos dekanen den 29. januar.

Klagen er vedlagt en email fra Nyborg til Mona Samir, fra samme dags morgen.

Den 23. januar 2002

Denne dag afleverer Nyborg det såkaldte "hemmelige dokument" på Psykologisk Instituts sekretariat, hvilket fremgår af Jens Mammens beskrivelse af sagsforløbet af 23. november 2005.

Dette er det "ikke eksisterende" paper, eller "spøgelsesdokumentet" hvis indhold Nyborg ikke turde stå til regnskab for over for sine danske kolleger, skønt det var afleveret til Politikens redaktion. Det er dokumentet,

  • som Nyborg i sin pressemeddelelse den 19. januar 2002 hævdede på en international kongres havde været fremlagt for verdens førende intelligensforskere, der havde underkastet det en minutiøs granskning. Det er den kongres, der i december 2001 blev holdt i Cleveland, Ohio, i USA, og som Nyborg refererer til i Politiken den 8. januar 2002 .
  • som blev indleveret til institutleder Jens Mammen den 23. januar 2002 med besked om at det ikke måtte udleveres uden Nyborgs samtykke,
  • som institutlederen derefter forsøger at overtale Nyborg til at udlevere til Pia Ankersen , hvilket får Nyborg til at sende en klage til daværende dekan Niels Chr. Sidenius.
  • hvor dekan Niels Chr. Sidenius (kort før han den 1. februar 2002 bliver rektor for Aarhus Universitet,) pålægger institutlederen — til dennes store utilfredshed — at lukke sagen og holde hemmeligt, at papiret i virkeligheden eksisterer og er kendt af instituttet og i øvrigt pålægger ham at lukke sagen for at forhindre Nyborg i at gå til pressen og påstå sin forskningsfrihed truet. Det skete efter alt at dømme efter ordre fra afgående rektor Henning Lehmann, som selv var blevet hængt ud i pressen for netop dette (den såkaldte Dandy-sag).
  • sompå trods af at papiret aldrig er udgivet offentligt — optræder i litteraturlisten i Helmuth Nyborgs bog, der udkommer i marts 2003 , som det sted, hvor man kan finde dokumentation for Nyborgs påstande om forskellene mellem de to køns intelligens.
  • som Pia Ankersen igen forgæves beder om at få adgang til, hvorefter hun klager til rektors praksisudvalg.
  • som rektor Sidenius accepterede blev holdt hemmeligt for Praksisudvalget,
  • som rektor Sidenius efter praksisudvalgets afgørelse i februar 2004 ikke forlangte, at Nyborg skulle udlevere til Pia Ankersen, på trods af, at hans eget praksisudvalg havde afgjort, at denne undladelse var i strid med god videnskabelig praksis, og på trods af at han fra sin dekantid vidste, at dokumentet lå på Psykologisk Instituts sekretariat. Institutleder Jens Mammens indædte og skriftligt fremførte protest herover prellede af på rektor. Selv et efterfølgende møde med deltagelse af daværende dekan Tom Latrup-Pedersen kunne ikke bøje rektor.
  • som Nyborg dernæst løj om over for rektor, som det fremgår af slutningen af referatet fra den 26. april 2005. En løgn, som rektor jo var godt tilfreds med, og med glæde noterede i sit referat fra mødet, fordi det så fritog ham fra at foretage sig noget. Da Nyborg kort efter sendte papiret til praksisudvalget (med kopi til rektor) og ændrede sin forklaring og indrømmede papirets rette identitet, tog rektor sig ikke af det.
  • som Helmuth Nyborg i sin 2005-artikel igen henviser til som dokumentation i sin referenceliste, skønt det stadig ikke er tilgængeligt for kolleger, og skønt Nyborg altså af praksisudvalget har fået at vide, at denne undladelse er i strid med god videnskabelig praksis.

"Spøgelsesdokumentet", som den dag i dag kun er tilgængeligt via nærværende netside, er i øvrigt et vigtigt bilag til både institutleder Jens Mammens brev af 23. nov. 2005 og til kommissoriet for bedømmelsesudvalget. Endelig er det her, man kan se undersøgelsens (ikke fulgte) design og kan læse om alle de legemlige pinsler og blottelser, de stakkels børn blev udsat for, skønt de blev hemmeligholdt i Nyborgs publikationer.

Ligeledes er det jo det ene af de "ikke-tilgængelige" skrifter, som optræder i referencelisten både i 2003-bogen og i 2005-paperet, og som spillede en central rolle for Praksisudvalget, skønt rektor Sidenius ikke havde fortalt dem, at det eksisterede og lå på Psykologisk Instituts sekretariat.

Det springende punkt er, at instituttet og universitetet faktisk kender papirets form og indhold, men tilbageholder denne oplysning. Afvisningen af at stille papiret til rådighed (eller tvinge Nyborg til det) skal ses på baggrund af, at man faktisk kender det, og at intet i dets form og indhold tilsiger, at det ikke kan vises til kolleger, der efterspørger det. Afvisningen af at følge spillereglerne for akademisk opførsel og åbenhed sker desværre med vidt åbne øjne. Den mest nærliggende forklaring er, at den oprindelige hemmeligholdelse af dokumentet skete af frygt for en gentagelse af Dandy-sagen i pressen, hvis man stødte Nyborg på manchetterne, og derefter har det ene cover-up medført det næste i denne sag, der har udviklet sig til Aarhus Universitets "Nyborg-gate" til skade for alle involverede.

Den 24. januar 2002

Pia Ankersen mailer til Nyborg og gør opmærksom på at han har glemt at medsende de tabeller han refererede til i sin pressemeddelelse. Nyborg svarer:

Den 26. januar 2002

Mammens kommentar til dekanen af 26. januar 2002.

Den 29. januar 2002

Fortroligt referat af møde den 29. januar 2002, mellem dekan Niels Chr. Sidenius, Helmuth Nyborg, Jens Mammen og Per Henriksen.

Den 1. februar 2002

Henning Lehmann går af som rektor, og dekan for det samfundsvidenskabelige fakultet, Niels Chr. Sidenius overtager rektorposten. Posten som dekan bliver overtaget at institutleder fra Juridisk Institut Tom Latrup-Pedersen.

Den 1. marts 2002

Pia Ankersen har et indlæg på side 2 i KVINFO's "Kønstjekket: 14 dage i medierne" hvori hun kommenterer uviljen fra pressens side til at frigive dokumentationen til andre (kritiske) forskere, under påberåbelsen af kildebeskyttelse (direkte link til Kvinfo.)

Pia Ankersen er sur over at hun ikke kan få Nyborgs materiale udleveret fra Politiken, men måske er det at rette smed for bager. Fejlen er helt og holdent Nyborgs, og det er besynderligt at han dækker sig bag pressens kildebeskyttelse for at undgå at hans materiale kan blive gennemgået af kritiske kolleger.

Er der mon noget skummelt ved det materiale, som ikke må blive opdaget?

Den 27. maj 2002

Pia Ankersen videresender en mail til hende fra Nyborg til institutbestyrer Jens Mammen. Nyborgs mail er fejldateret som “15. dec. 2001”, en fejl som gik igen i mails fra Nyborg til instituttet.

Den 1. juli 2003

Helmuth Nyborg udgiver en bog, som han har redigeret, med kapitler skrevet af ham selv og en række andre intelligensforskere:

Som dokumentation henviser Nyborg bl.a. til to af sine egne arbejder, nemlig

  • Nyborg, H. (2001). Early sex differences in general and specific intelligence: Pitting biological against chronological age. Paper presented at the Second Annual Conference for Intelligence Research (ISIR). Cleveland, OH, December 6-8th.
  • Nyborg, H. (2003). Sex-related differences in general intelligence, g, and group factors: A representative hierarchical orthogonal Schmied-Leiman rotation type factor analytic study (submitted).

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de to referencer er offentligt tilgængelige. Den første er blot et konferencepapir, som ikke er tilgængeligt noget steds. Og hvis det er sandt at anden reference er submitted har postgangen været endog særdeles langsom, for tidskriftet PAID modtager først manuskriptet den 24 november 2003.

Den 30. september 2003

Pia Ankersen mailer til institutbestyrer Jens Mammen som optakt tilhendes klage, som fremsendes senere samme dag:

Senere samme dage fremsender Pia Ankersen en klage til Psykologisk Institut hvori hun efterlyser to videnskabelige papers som hun forgæves har forsøgt at få Nyborg til at udlevere. Hun skriver bl.a.

»En af videnskabens klage spilleregler må være, at det skal være muligt for andre, at se hvordan en undersøgelse er lavet og hvordan de enkelte resultater er fremkommet. Dette er imidlertid — som følge af Helmuth Nyborgs afvisning — ikke muligt i forbindelse med Hr. Nyborgs forskning. Jeg vil derfor gerne vide, om det er almindelig praksis på Psykologisk Institut ikke at levere dokumentation af fremsatte påstand? Hvis ikke det er praksis, vil jeg bede dig, i din egenskab af Institutleder, om at være behjælpelig med at fremskaffe det nævnte materiale.«

Efterår 2003

Universitetsavisen fra Københavns Universitet 2003 nr. 15 diskuterer Nyborgs forslag til et høj-IQ avlsprogram og spørger:

Er det moralsk forsvarligt at manipulere med menneskets gener hvis det kan forbedre kommende generationers livskvalitet? Den kontroversielle Århus-professor Helmuth Nyborgs forslag om at udvikle et avlsprogram der kan sikre at der fødes flere børn med høj intel- ligens og færre med lav intelligens, har affødt en heftig strid om eugenik blandt danske filosoffer.

Den 2. oktober 2003

Nyborgs svarer institutbestyrer Jens Mammen afvisende på videresendelsen af Pia Ankersens klage til instituttet af 30 september 2003 over Nyborgs manglende vilje eller evne til at dokumentere sin forskning.

Senere samme dag må Jens Mammen sende et nedslående svar til Pia, som fik hende til efterfølgende at klage til praksisudvalget.

Den 24. november klager Helmuth Nyborg til praksisudvalget over at Pia Ankersen har klaget over ham. I klagen “citeres” en mailkorrespondance med Pia Ankersen (side 3).

Den 5. oktober 2003

Pia Ankersen klager til Aarhus Universitets udvalg vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) over, at hun på trods af henvendelser til Helmuth Nyborg og til Psykologisk Institut ikke kan få adgang til de to ovennævnte arbejder, skønt de optræder i Nyborgs referenceliste (Nyborg, 2003, p. 221):

Når der i Nyborgs referenceliste står "submitted" betyder det, at et manuskript er fremsendt til tidskriftets redaktion med henblik på publicering. Manuskriptet er således i fuldt færdig form, og der ville ikke være noget til hinder for at Nyborg lod interesserede forskere få en kopi af den indsendte manuskript.

Det eneste problem var imidlertid, at manuskriptet ikke eksisterede! Nyborgs angivelse af artiklen som værende submitted er ganske enkelt løgn. Og det er videnskabelig uredelighed at lyve om eksistensen af en publikation, hvilket UVVU også langt senere skriver til Nyborg.

Den 8. oktober 2003

Jyllands-Posten bringer en omtale af Pia Ankersens klage til Praksisudvalget.

I en anden artikel i samme avis indrømmer Helmuth Nyborg at han i litteraturlisten i bogen "The Scientific Study of General Intelligence" henviser to papirer, som ikke er tilgængelige.

Den 9. oktober 2003

Jyllands-Posten offentliggør en kronik med titlen "Münchhausen i Århus", forfattet af Pia Ankersen, Jørgen Poulsen og Siggi Kristoffersen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Der henvises til et teknisk appendix, som samtidig er lagt på JPs hjemmeside.

Politiken bringer en artikel med overskriften "klage over intelligensforsker" hvori bl.a. Pia Ankersens klage til Praksisudvalget omtales.

Her citeres daværende rektor N.Chr. Sidenius for at sige:

»Men det er også klart, at der nogen gange kan gå nogen tid, før datamaterialet bliver bedømt i bedst mulig sammenhæng. Alternativt vil man først kunne skrive en bog, når man har publiceret dele af bogen i artikler, eller også skulle bogen indeholde utroligt store mængder dokumentationsmateriale. Der er en række praktiske ting, og man skal passe på, at man ikke blive for firkantet. Men i sidste ende skal man selvfølgelig kunne dokumentere sine påstande«

Sidenius er begyndt at ryste på hånden. Han gider ikke have mere besvær med Helmuth Nyborg, det gamle brokhovede. Han er træt af denne emsige, irriterende lille møj-tøs Ph.D. studerende Pia Ankersen. Bare hun dog ville holde sin kæft, få sin Ph.D. og rejse sin vej, helst langt væk, f.ex. Grønland. Han ville ønske denne sag ville forsvinde af sig selv.

Det gjorde den ikke, men N.Chr. Sidenius forsvandt som rektor.

Helmuth Nyborg Baron von Münchhausen hæver sig selv i håret

Den 24. november 2003

Tidskriftet PAID's redaktion angiver at modtage artiklen "Sex-related differences in general intelligence g, brain size, and social status" til optagelse i tidsskriftet.

Vi kender ikke teksten på dette artikeludkast, men det må formodes at være beslægtet med manuskriptet dateret 5. januar 2004 (bilag 54 i aktindsigten).

Denne dag afsender Nyborg sin klage over Pia Ankersen til Praksisudvalget ved Aarhus Universitet. Klagen er foranlediget af kronikken i Jyllands-Posten den 9. oktober 2003 af Pia Ankersen, Jørgen Poulsen og Siggi Kristoffersen. Nyborg delagtiggør endvidere Praksisudvalget i at han er ved at forberede en klagesag til UVVU over de tre.

Den 2. december 2003

Jyllands-Posten bringer en artikel hvoraf det fremgår at Helmuth Nyborg har klaget til Praksisudvalget på Aarhus Universitet over kronikken i Jyllands-Posten den 9. oktober forfattet af de tre forskere fra Institut for Statskundskab.

Her ser vi så Helmuth Nyborg, ytringsfrihedens fremmeste forkæmper, forsøge på at lukke munden på sine kolleger.

Den 5. december 2003

Statistiker Inge Henningsen fra Københavns Universitet lægger på nettet en skarp kritik af Nyborgs tilbageholdelse af datadokumentation og af hans ukritiske og uholdbare brug af statistiske metoder (PDF her.)

Den 2. januar 2004

Weekendavisen bringer et indlæg om Nyborg-sagen med titlen "Ikke for klogt" (mere læselig kopi fra Infomedia), hvor Nyborg erklærer, at den submittede artikel (Nyborg, 2003) faktisk ikke er submitted, og at kongres-paperet (Nyborg, 2001) ikke eksisterer. Det sidste er noget overraskende, da Nyborg jo har fremlagt det på en kongres og desuden —bl.a. i sin pressemeddelelse den 19. januar 2002— har oplyst, at han har indsendt det til Politiken. Sagen kommenteres af Pia Ankersen, og formanden for Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd professor Erik Albæk udtaler sig om problemet med manglende datadokumentation.

Den 5. januar 2004

Datoen på manuskript-udkastet til artiklen "Sex-related differences in general intelligence g, brain size, and social status" af den 5. januar 2004, der findes som bilag 54 i aktindsigten.

Vi kan i grove træk følge artiklens udvikling, fordi visse nøgle-datoer faktisk står trykt i den:

Received 24 November 2003; received in revised form 9 March 2004; accepted 7 December 2004

Disse datoer giver anledning til at formode, at artiklen, som fremsendt den 24. november 2003, i første omgang er blevet returneret med krav om revision, eller at artiklen er blevet afvist. Den fremsendes dernæst igen primo marts 2004, men accepteres herefter først den 7. december 2004. Dette tidsrum på over et år tyder på at artiklen har været til review ad to omgange.

Den 25. februar 2004

Og her er så Praksisudvalgets afgørelse i Pia Ankersens klagesag ( PDF her.)

Bl.a. skriver Praksisudvalget i sin afgørelse:

»I særdeleshed vil det efter udvalgets vurdering ikke være i overensstemmelse med god forskningsskik i nogen videnskabsgren, om forfatteren til et sådant paper, der af forfatteren selv er anført som reference/kilde i et publiceret videnskabeligt værk, afviser en begæring fra en anden videnskabsmand (m/k) om udlevering af kopi af dette paper, dersom det ikke i øvrigt er alment tilgængeligt eller kan påregnes at blive det inden for en kortere tidshorisont. Det vil efter udvalgets vurdering i et sådant tilfælde være utilstrækkeligt blot at henvise til et abstract trykt i "proceedings" fra den pågældende konference.«

Dette er Nyborgsagen i en nøddeskal. Her er ikke tale om censur af såkaldt kontroversiel forskning. Der er tale om at man som forsker ikke kan træde frem i dagspressen med udokumenterede påstande.

Samtidig kommer Praksisudvalgets afgørelse i Helmuth Nyborgs klage over Pia Ankersen for "ukollegial adfærd" (PDF her). Nyborg klager over, at:

»Ankersen i den offentlige debat forvrider Nyborgs videnskabelige budskab, groft vildleder om hans forskningsindsats og anvender en nedgørende og ukollegial debatform.«

Det er altså efter Nyborgs opfattelse ukollegialt at bede om dokumentation for udført forskning.

Praksisudvalget afviser Nyborgs klage på alle anførte punkter.

Den 28. februar 2004

Jyllands-Posten skriver i en artikel, at Praksisudvalget har givet Pia Ankersen medhold i hendes klage over Helmuth Nyborg. Det var i strid med god videnskabelig praksis, at Nyborg ikke ville fremlægge dokumentation for sin publicerede forskning, som hun havde bedt ham om. Praksisudvalget har desuden afvist Helmuth Nyborgs klage over Pia Ankersens og hendes to medforfatteres kronik i Jyllands-Posten den 9. oktober 2003.

Den 29. februar 2004

Politiken har en artikel med et lignende indhold under titlen "Næse til Nyborg".

Den 4. marts 2004

Politiken citerer i en artikel med overskriften "Helmuth Nyborg afviser kritikken" Nyborg for at hævde, at Praksisudvalget har været misinformeret af Pia Ankersen, og at dets afgørelse derfor hviler på forkerte præmisser.

Man kan undre sig over, at Aarhus Universitet ikke reagerer på disse påstande. Det ville være naturligt, at rektor i en sådan situation over for offentligheden bakker op om sit udvalg og i øvrigt afviser en anklage mod en af universitetets ansatte, nemlig Pia Ankersen, som hun på grund af sagsakternes fortrolige karakter har svært ved at forsvare sig imod.

Det fremgår også af artiklen, at rektor N.Chr. Sidenius — skønt han tilslutter sig Praksisudvalgets konklusioner — har valgt intet at foretage sig og blot afventer publiceringen af (Nyborg, 2003). Se rektors afgørelsesbreve til Pia Ankersen og Helmuth Nyborg.

Sidenius forlanger ikke, at Nyborg skal fremlægge noget, eller udlevere det efterspurgte materiale til Pia Ankersen, på trods af at Praksisudvalget har konkluderet at netop denne undladelse er i strid med god videnskabelig praksis. Mange undrer sig over denne afgørelse, som i realiteten er en underkendelse af Sidenius' eget Praksisudvalg, og reaktionen udebliver da heller ikke, se nedenfor.

I UVVU's behandling af Nyborgsagen skulle det senere vise sig, at denne eklatante fejlbedømmelse — nogen ville kalde det magtmisbrug — fra rektor Sidenius side skulle få betydning for sagens afgørelse.

Den 8. marts 2004

Politiken bringer under overskriften “G for galskab” en leder om Nyborg-sagen, hvor bl.a. den stadigvæk manglende datadokumentation kritiseres i særdeles skarpe vendinger. Politikens lederskribent skriver:

Men problemet er, at Nyborgs udgangspunkt hviler på et mere end tvivlsomt grundlag. Praksisudvalget ved Aarhus Universitet har afgjort, at Nyborg har handlet i strid med god videnskabelig praksis ved at fremsætte en række dramatiske påstande uden at ledsage dem af den fornødne dokumentation, således at de kan gøres til genstand for videnskabelig kritik. I to år har hans kritikere bedt ham publicere sine forskningsresultater, men foreløbig forgæves.
Det lugter ilde.

IMIDLERTID STÅR det allerede nu klart, at Nyborgs materiale er så spinkelt og manipuleret, at det nærmer sig videnskabelig fusk. Undersøgelsesgrundlaget er alt for lille til så voldsomme konklusioner, og målingerne synes at være tilrettelagt således, at resultatet er givet på forhånd. Det har hans kritikere allerede dokumenteret.

Den 18. marts 2004

På dette tidspunkt, hvor Psykologisk Institut og dets forskningsvogtning hænges ud til spot og spe, har institutleder Jens Mammen fået nok af, at rektor og tidligere dekan Niels Chr. Sidenius siden januar 2002 har forhindret ham i at udføre de pligter, som han er pålagt i universitetsloven. Rektor har oven i købet egenrådigt truffet beslutning i sagen, som rettelig hører under institutlederen, og det uanset at både dekanen og institutlederen udtrykkeligt inden beslutningen havde anmodet om at blive inddraget i beslutningen. Institutlederen skriver derfor et protestbrev til rektor med kopi til dekanen og institutlederne på fakultetets andre institutter, Jura, Økonomi og Statskundskab, som han ved deler hans opfattelse af sagen.

Resultatet af dette brev er en indkaldelse af institutlederen til et møde under fire øjne med rektor. Institutlederen afviser at deltage uden sin dekan, Tom Latrup-Pedersen, og det må rektor bøje sig for.

Resultatet af mødet er mildest talt negativt, idet rektor stadig nægter at bede Nyborg om at udlevere sit paper til Pia Ankersen, skønt hans eget praksisudvalg har erklæret, at netop denne tilbageholdelse af dokumentation er i strid med god videnskabelig praksis, og skønt paperet faktisk allerede er afleveret til Psykologisk institut og ligger i institutlederens skuffe, hvilket rektor har beordret ham at hemmeligholde.

Efterfølgende overvejer institutlederen at indklage rektor for ministeren, men opgiver at føre en tofrontskrig med Nyborg på den ene side og rektor på den anden. Hvis han havde vidst, hvad sagen siden skulle koste af tid og besvær, også for andre involverede, havde han nok gjort det, og nu er sagen formentlig forældet.

Den 1. maj 2004

Lektor Jørgen Poulsen skriver i bladet Kandestøberen to artikler, hvori han sammenligner Lomborg-sagen og Nyborg-sagen og konkluderer, at den sidstnævnte er langt den alvorligste på grund af den manglende dokumentation, som umuliggør en kollegial diskussion.

Den 9. juni 2004

Helmuth Nyborg lægger beregninger vedr. sin undersøgelse af 52 personer over 16 år på sin hjemmeside ("version 1"). Der gives en skematisk beskrivelse af undersøgelsens design – løbende fra 1976 til 1990 — og af de foretagne antropometriske (f.eks. tre nøgenfotos), biologiske (f.eks. blodprøver) og psykometriske registreringer. Men de tilgrundliggende data og selve beregningsmetoden meddeles ikke. Der meddeles kun beregninger på grundlag af de psykometriske registreringer. Materialet fjernes igen efter et par dage.

Af overskriften på papir fremgår det, at undersøgelsen omhandler 420 8-18 årige, men i de to tabeller findes kun data for 52 voksne forsøgspersoner.

Papiret er en mindre del af de data som tidligere — og i fortrolighed — blev indleveret til Psykologisk Institut, og som rektor Sidenius pålagde instituttet ikke at udlevere til Pia Ankersen og ej heller fortælle at det eksisterer. Se tillige opslaget vedrørende den 23. januar 2002.

Papiret lægges atter ud — med ændringer i tallene — den 13. oktober 2004, og i version 4. den 5. december 2004.

Den 13. oktober 2004

Helmuth Nyborg lægger nyt beregningsmateriale på sin hjemmeside (version 3). Materialet er forskelligt fra det tidligere meddelte ( 9. juni 2004), f.eks. med store forskelle i antal deltagende personer, som er ændret fra 52 "voksne" og i alt 376 undersøgte (meddelt i Nyborgs bog fra 2003, p. 208) til nu 62 "voksne" og 119 børn, altså i alt 181 undersøgte.

Undersøgelsen på Nyborgs hjemmeside kaldes:

»A 14-year cohort-sequential study of covariant hormonal body, brain, ability, and personality development in 420 8-18 year old boys and girls, selected for age, sex, and the socio-economical status of their parents«

Det tidligere bragte designskema er påbegyndt i 1976 og afsluttet i 1990. 14 år senere er de tilkomne ændringer i antallet af deltagende personer uigennemskuelige, bl.a. optræder der nu 10 nye "voksne". Med andre ord ser vi at nogle forsøgspersoner er tilføjet, andre fjernet, og det er ikke dokumenteret hvordan disse forskelle er opstået.

Der er en summarisk beskrivelse af beregningsmetoden. Der er stadig ikke oplysninger om selve datamaterialet, og beskrivelsen af designet og de foretagne antropometriske og biologiske registreringer er fjernet.

Den 5. december 2004 lægges igen en ny udgave af dette papir (version 4) på nettet.

Den 5. december 2004

Helmuth Nyborg lægger atter nyt beregningsmateriale på sin hjemmeside (version 4) til erstatning for det tidligere, men igen med samme udeladelser i forhold til det oprindeligt meddelte i juni.

Bl.a. er i denne udgave tilføjet en kopi af en side fra Jensens bog, som Nyborg tilsyneladende tror dokumenterer hvordan hans faktoranalyse er foretaget.

Den 18. marts 2005

Denne dag afholdes et møde med deltagelse af Helmuth Nyborg, dekan Tom Latrup-Pedersen og fakultetssekretær Per Henriksen. Formålet med mødet var afklarende. Der blev udarbejdet et diskussionsreferat af mødet (PDF af originalen her.) I forbindelse med mødet udarbejdede Tom Latrup-Pedersen en skematisk tegning over Nyborgs data. En rekonstrueret udgave af denne tegning kan ses HER

Den 26. april 2005

Dekan Tom Latrup-Pedersen har denne dag indkaldt til et møde hvor institutleder Jens Mammen kan få lejlighed til at spørge Helmuth Nyborg om hans Skanderborgprojekt. I mødet deltog endvidere fakultetssekretær Per Henriksen.

Referatet er betegnet som "Udkast" men der er vistnok aldrig udkommet en endelig version. Ihvertfald har Nyborg benyttet det som bilag til sin klage til UVVU. Det originale bilag kan også ses i PDF format.

Dette efter min opfattelse er et helt centralt dokument, som bedre end noget andet afslører Nyborgs ukendskab til sin egen undersøgelse.

Det er nærmest pinsomt at læse, og minder mere end noget andet om en eksamination af en studerende på dumpegrænsen. Selv om det er en faglig udspørgen Jens Mammen foretager, kan man som lægmand sagtens få et indtryk af Nyborgs ubehjælpsomhed. Man må knibe sig i armen for at erindre sig om, at dette er en højt-lønnet professor ved et dansk universitet.

Den 8. maj 2005

Helmuth Nyborgs svar på de spørgsmål der blev rejst på mødet den 26. april 2005 (PDF af det af det oprindelige dokument, som tillige indholder visse bilag.)

Dette brev fra Nyborg er virkelig forbløffende. Han kan ikke lægge skjul på sin irritation over at blive afkrævet dokumentation. Det er tydeligt at Nyborg overhovedet ikke forstår hvordan man omgås data inden for videnskab, og hvorfor det er vigtigt at have styr på hvad der er sket med dem, at man ikke bare kan tilføje nye data til gamle osv. osv.

Denne forståelse har Jens Mammen derimod, hvilket tydelig fremgår af mødereferatet fra mødet den 26. april.

Det er måske vanskeligt at forstå for lægmand, men her afslører Nyborg sig som uvidenskabelig.

Samtidig anskueliggøres her den taktik Nyborg bruger igen og igen: i stedet for at udrede de faktiske problemer fra mødet den 26. april 2005 dynges læseren til med snak. Nyborg har den evne, at når han stilles et spørgsmål, giver han et svar der får spørgeren til at glemme spørgsmålet. Ligesom en tryllekunstner er Nyborg mester i afledninger og at flytte fokus.

Den 1. august 2005

Helmuth Nyborg publicerer sin undersøgelse af kønsforskelle i intelligens: Nyborg, H. (2005). Sex-related differences in general intelligence g, brain size, and social status. Personality and Individual Differences, 39, 497-509. De antropometriske og biologiske registreringer nævnes ikke, skønt de må formodes at være stærkt selekterende i forhold til deltagelse i undersøgelsen, der tværtimod roses for sin repræsentativitet. Man kan undre sig over, hvad disse registreringer, f.eks. nøgenfotografierne, har skullet bruges til. Designet beskrives ikke og begningsmetoderne kun i brede vendinger. Der meddeles ingen rådata, men henvises igen til det ”ikke-eksisterende” kongres-paper (Nyborg, 2001).

Den 8. august 2005

Den 8. august 2005 afløser Lauritz B. Holm-Nielsen den uheldige Niels Chr. Sidenius, hvis humør i den anledning nok kan aflæses af, at han frabad sig en afskedsreception.

Den 23. november 2005

Denne dato fremsender institutbestyrer Jens Mammen til dekan Tom Latrup-Pedersen en 13 sider lang rapport (PDF her) om forløbet af sagen set fra hans stol.

Dette dokument er en nøgtern og særdeles læseværdig opsummering af hændelsesforløbet.

Den 3. december 2005

Helmuth Nyborgs internationale appelskrivelse på nettet. Denne skrivelse er så fuld af løgne, fordrejninger og overdrivelser, at den senere kommer til at koste Helmuth Nyborg en næse fra Aarhus Universitet, og han tvinges til at trække den tilbage. Det hele er dokumenteret i bilag 86 i aktindsigten.

Ikke desto mindre lægger denne skrivelse grunden til myten om at Helmuth Nyborg forfølges af universitetet, som forsøger at begrænse hans "akademiske ytringsfrihed."

Appelskrivelsen udkommer i SAFS Newsletter nummer 42, Januar 2006 (Society for Academic Freedom and Scholarship.)

Nedenstående er klippet fra "http://www.jerrypournelle.com" hvor det fandtes til og med den 26. december 2005.

I need support - as described in the letter below. If you want to
defend academic freedom, please write a letter of support.

Best
Helmuth Nyborg

Dear Colleague. December 3rd 2005

At the 2001 meeting of the International Society for
Intelligencea Research (ISIR), I reported a 4 IQ point advantage
for males in intelligence.  Upon my return to Denmark I was
interviewed by a journalist, and a veritable media storm ensued.
The director of my institute publicly stated that he would
personally look into the situation.  He also said that I made a
fool of myself and my institute.  Consequently, a "Committee for
Proper Research" reprimanded me for what they saw as "premature
publication" - i.e. reporting in the media before a full
publication in a peer-reviewed journal was at hand.  I was called
to several meetings with the Dean and the President of the
University. The paper was eventually published (See Nyborg,
H. (2005) Sex-related differences in general intelligence g,
brain size, and social status. Personality and Individual
Differences, 39, 497-509; available online at 
http://www.sciencedirect.com.)

In 2004 the director wrote to the dean, saying that he could
not evaluate my research contribution in his yearly report. In
April 2005 he halted my ongoing 30 year longitudinal research
project by confiscating the research protocols and informing the
Dean he would setup a committee to re-examine my calculations and
the method (hierarchical factor analysis) used.  As of December
3rd. 2005, I have not been notified who is on the committee.

I am asking if you will write me a letter of support. If so, please
address it "To Whom it may Concern", use official paper with you
professional affiliation stated, and send it to me at
 helmuthnyborg@msn.com or to my private address:
Adslev Skovvej 2, DK-8362, Hoerning, Denmark.

Please feel free to comment on any aspect of the academic freedom
and scholarship issues raised that you find relevant.

I will then assemble the letters and use them in a defense of my
academic freedom.

Helmuth Nyborg Professor, dr. phil., Department of Psychology, University of Aarhus, Denmark.

Her følger så en udgave med institutleder, professor Jens Mammens kommentarer indsat og markeret med denne skrifttype.

I need support - as described in the letter below. If you want to
defend academic freedom, please write a letter of support.

Best
Helmuth Nyborg

Allerede I denne indledning hævdes det — i strid med kendsgerningerne — at den aktuelle sag handler om forsvar for akademisk frihed, som læseren altså må få indtryk af er blevet undertrykt.

Dear Colleague. December 3rd 2005

At the 2001 meeting of the International Society for Intelligencea
Research (ISIR), I reported a 4 IQ point advantage for males in
intelligence.

Det er muligvis sandt. HN'S abstract optræder — i modsætning til andre indlæg — ikke i proceedings fra ISIR-konferencen december 2001 på netadressen http://www.isironline.org. Men i det paper, som HN har oplyst at have fremlagt på kongressen (sagens bilag A2), fremgår de 4 IQ points som 3,94 i nederste linie i Table 4.

Upon my return to Denmark I was interviewed by a journalist, and a
veritable media storm ensued.

Her bibringes læseren det fejlagtige indtryk, at det, som HN oplyste til journalisten, og som kom i medierne, var en forskel på mænd og kvinders intelligens på 4 IQ points i mændenes favør, og at det var denne påstand, som der blev reageret på. Imidlertid var det, som faktisk blev meddelt i medierne efter interviewet med HN, at mænd var 27% mere intelligente end kvinder (i Politiken den 8. januar 2002 og derefter bekræftet af HN selv i TV og radio), hvilket jo er noget ganske andet. Mediestormen skyldtes dog heller ikke selve denne påstand, men derimod det forhold, at HN ikke ville fremlægge dokumentation for påstanden. Senere, i en pressemeddelelse den 19. januar 2002 (sagens bilag A1), modererede HN sin påstand til en mindre forskel mellem kønnenes intelligens, men dog stadig signifikant. Denne forskel ville han dog heller ikke dokumentere, og det var dette forhold, som der fortsat blev reageret på i pressen.

The director of my institute publicly stated that he would
personally look into the situation.

Ja, men ikke den situation, som HN fremstiller. Derimod det forhold, at Helmuth Nyborg henviste til dokumentationsmateriale, som han ikke ville vise til andre.

He also said that I made a fool of myself and my institute.

Det har ikke været muligt at rekonstruere, hvad HN hentyder til.

Consequently, a "Committee for Proper Research" reprimanded me for
what they saw as "premature publication" - i.e. reporting in the media
before a full publication in a peer-reviewed journal was at hand.

"Consequently" er groft vildledende, da det ikke var det allerede omtalte — men fordrejet fremstillede — sagsforløb i januar 2002, der blev indbragt for praksisudvalget, men derimod et nyt forhold i forbindelse med HN's 2003-bog (sagens bilag A3) i efteråret 2003. Påstanden om, at dette forhold drejede sig om "premature publication" er ikke korrekt, hvilket fremgår af praksisudvalgets udtalelse af 25. februar 2004, sagens bilag IX.

I was called to several meetings with the Dean and the President of
the University. The paper was eventually published (See Nyborg,
H. (2005) Sex-related differences in general intelligence g, brain
size, and social status. Personality and Individual Differences, 39,
497-509; available online at 
http://www.sciencedirect.com.)

Her bibringes læseren det fejlagtige indtryk, at HN med denne publikation (sagens bilag A22), ganske vist med nogen forsinkelse, har rettet op på det forhold, han er kritiseret for, nemlig "premature publication", hvor den faktiske kritik imidlertid gik på manglende dokumentation. En fortsat kritik af HN må på denne baggrund forekomme læseren overdreven eller urimelig.

In 2004 the director wrote to the dean, saying that he could not
evaluate my research contribution in his yearly report. In April 2005
he halted my ongoing 30 year longitudinal research project

Det er HN's påstand, at hans projekt blev afbrudt som følge af aflevering af protokollerne. Indtrykket af, at dette skulle være tilfældet, forstærkes over for læseren ved den tendentiøse betegnelse af projektet som "ongoing 30 year longitudinal", uanset at indsamlingen af data i henhold til designet skulle være foregået i en 14-årig periode fra 1976 til 1990 (jvf. sagens bilag A2). På PI's hjemmeside omtaltes undersøgelsen da også således: "Igangværende forskning: A 14-year cohort-sequential study of covariant hormonal body, brain, ability, and personality development in 420 8-18 year old boys and girls, selected for age, sex, and the socio-economical status of their parents", jvf. forsiden på bilag A2.

by confiscating the research protocols

Protokollerne blev på ingen måde konfiskerede. Af hensyn til bedømmelsesudvalgets adgang til protokollerne blev de opbevaret på instituttets sekretariat, hvor Helmuth Nyborg havde adgang til dem under overvågning. Det kan i øvrigt oplyses, at arkivskabene med protokollerne blev afleveret ulåste af Helmuth Nyborg og uden tilhørende nøgler. Det var derfor nødvendigt at aflåse dem med hængelås, for at sikre, at uvedkommende ikke havde adgang. Protokollerne indeholdt personfølsomt materiale. Protokollerne er siden tilbageleveret i uændret stand til Helmuth Nyborg.

and informing the Dean he would setup a committee to re-examine my
calculations and the method (hierarchical factor analysis) used.

Læseren bibringes her det fejlagtige indtryk, at institutlederen finder selve metoden hierarkisk faktor analyse problematisk, og at det derfor bl.a. er denne metode, som udvalget skal se kritisk på. Det antydes dermed fejlagtigt, at undersøgelsen udspringer af en metodisk uenighed (udover at det ovenfor også kraftigt og fejlagtigt antydes, at den udspringer af en utilfredshed med HN's konklusioner vedrørende intelligens). HN havde i øvrigt selv bedt om nedsættelse af bedømmelsesudvalget..

As of December 3rd. 2005, I have not been notified who is on the
committee.

Læseren bibringes her det fejlagtige indtryk, at udvalget allerede (3. dec. 2005) er nedsat, men at HN ikke er blevet oplyst om sammensætningen. Sandheden er, at udvalget ikke var nedsat endnu, men afventede en procedure, der indbefattede høring af HN. I sit senere høringssvar godkendte HN udvalgets sammensætning.

I am asking if you will write me a letter of support. If so, please
address it "To Whom it may Concern", use official paper with you
professional affiliation stated, and send it to me at

helmuthnyborg@msn.com or to my private address:
Adslev Skovvej 2, DK-8362, Hoerning, Denmark.
Please feel free to comment on any aspect of the academic freedom
and scholarship issues raised that you find relevant.

Læseren bibringes her det fejlagtige indtryk, at AU's undersøgelse er et angreb på HN's akademiske frihed.

I will then assemble the letters and use them in a defense of my
academic freedom.

Her gentages det, at AU's undersøgelse er et angreb på HN's akademiske frihed, og at AU altså som institution undertrykker den akademiske frihed. Det antydes ikke et eneste sted i brevet, at der er rejst spørgsmål om kvaliteten af og adgangen til HN's dokumentation, og at det i virkeligheden er sagens kerne.

Helmuth Nyborg
Professor, dr. phil., Department of Psychology, University of
Aarhus, Denmark.

Den 7. december 2005

Kommissorium for sagkyndigt udvalg til bedømmelse af Helmuth Nyborgs forskningsprojekt vedrørende kønsforskelle i intelligens (PDF af det originale dokument her.)

Den 28. januar 2006

Institutleder Jens Mammen rundsender til alle medarbejdere ved Psykologisk Institut en orientering om, at dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet den 6. december 2005 har nedsat et fagkyndigt udvalg til bedømmelse af Helmuth Nyborgs forskningsprojekt vedrørende kønsforskelle i intelligens.

Den 1. februar 2006

Ved en kombineret afskeds- og tiltrædelsesreception afløses Tom Latrup-Pedersen af Svend Hylleberg som dekan for samfundsvidenskabeligt fakultet ved Aarhus Universitet.

Den 16. marts 2006

Denne dag udkommer Rapport udarbejdet af "Sagkyndigt Udvalg til bedømmelse af Helmuth Nyborgs forskningsprojekt vedrørende kønsforskelle i intelligens"

Det sagkyndige udvalg er sammensat som følger:

  • professor Niels Keiding, Københavns Universitet
  • Professor Jens Ledet Jensen, Aarhus Universitet
  • professor Jan-Eric Gustafsson, Gøteborg Universitet

De to første er blandt Danmarks mest kvalificerede og internationalt anerkendte statistikere, og Gustafsson er en internationalt anerkendt intelligensforsker, som vel og mærke også anerkendes af Nyborgs forbillede og mentor, Arthur Jensen.

Det er vigtigt at bemærke, at Helmuth Nyborg har godkendt udvalgets sammensætning, noget han senere glemmer, da han undsiger udvalgets kompetence.

Den 27. marts 2006

Helmuth Nyborgs respons på det sagkyndige udvalgs rapport af 16. marts (PDF her).

Nyborgs kommentarer er i form af et udateret brev på Dansk Magisterforenings brevpapir. Det bærer præg af at være en forvirret, jamrende og rodet blanding af personlige angreb på institutleder Jens Mammen, journalister og kritikere generelt, og uforskammetheder rettet mod det sagkyndige udvalg i form af spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Endvidere har Nyborg den frækhed at citere to artikler i referencelisten (som kun optræder der, der refereres ikke til dem i teksten) som er rasende, utilslørede angreb på “politisk korrekthed” i den akademiske verden. Det drejer sig om Gottfredsons “Egalitarian fiction and collective fraud”, og Nyborgs egen “A Case Study of Destructive Social Reductionism and Collective Fraud in 20th Century Academia”. At angribe det sagkyndige udvalg for “politisk korrekthed” er mildest talt nok ikke det smarteste forsvar.

Det er som om Nyborg tror, at bare man har nogle tal, et statistikprogram og en computer, og når man færdes på de rette kongresser og møder de rigtige mennesker, ja, så laver man “science”. Brevet her lyser af at han ikke forstår hvorfor han bliver kritiseret… og det må jo også være en noget Kafkask oplevelse. Han forsøger sig med et citat fra gamle Arthur Jensen (Nyborgs store helt), som kalder det udvalget laver for “nitpicking” — altså “flueknepperi”.

Og — lad os lige for sjov tage det med — Jensen citerer William Shockley — som Nyborg med stolthed præsenterer som “Nobel-pristager og medopfinder af transistoren”, for han er en stort navn i de kredse. Hvad Nyborg dog ikke fortæller udvalget er at Shockley, da han havde modtaget Nobelprisen, opgav sin fysiker-karriere og brugte resten af sit liv på at arbejde for den totale race-adskillelse og imod borgerrettighedsbevægelsen i USA, altimens han opretholdt sin professorstilling på Stanford hvor han begyndte at sysle med IQ “forskning” så han kunne bevise at negre er dumme. Shockley fik dog det meste af sin tid til at gå med at lave racistiske pamfletter og læserbreve til lokalaviser over hele USA, financieret af Pioneer Fund (som dog til sidst opgav samarbejdet da Shockley var blevet for vanvittig, selv for dem.)

Nogen vælger at citere kloge folk som Churchill, Mark Twain eller Platon… Nyborg vælger: Jensen og Shockley.

Den 2. april 2006

Helmuth Nyborg er med-underskriver på et læserbrev til Times (London), som kommer til forsvar for Frank Ellis (lektor i Russisk og slaviske studier), der blev suspenderet af Leeds University for en række racistiske udfald i universitetets studenteravis. Læserbrevet findes ikke længere på Times' websider, men er at finde på en lang række højreekstremistiske blogs, her fra American Rennaissance.

Brevet lyder:

Racial IQ Research
Times (London), April 2, 2006

In clear violation of the tradition of academic freedom, the vice-chancellor of Leeds University has suspended Dr Frank Ellis and instituted disciplinary proceedings against him for presenting the research, published in peer-reviewed academic journals and scholarly books which demonstrates that blacks have, on average, lower IQ scores and poorer academic achievement than do whites (Profile, last week). Much solid research also makes it more likely than not that there is a genetic contribution to this (and other) group IQ differences. Dr Ellis, then, has done no more than restate what has been said for half century by a number of eminent psychologists and anthropologists at leading universities.

These include the late John Baker (Oxford), Hans Eysenck (London), Philip Vernon (London), Richard Herrnstein (Harvard), and Henry Garrett (Columbia).

A number of behavioural scientists, including ourselves, have reached the same conclusion. Others have put much of this on the record. Many more agree but have been reluctant to put this on the record for fear of the kind of intimidation that Dr Ellis is receiving from the University of Leeds.

There is an important and legitimate debate going on on intelligence and genetics, as there is on climate change and foreign policy. It is a sad day when British universities muzzle their academic staff and threaten them with dismissal for taking part in one of these controversies.

Professor Richard Lynn
University of Ulster

Professor Philippe Rushton
University of Western Ontario
Canada

Professor Arthur Jensen
University of California

Dr Charles Murray
American Enterprise Institute Washington

Christopher Brand
University of Edinburgh
(1970-97)

Professor Helmuth Nyborg
Aarhus University, Denmark

Professor Linda Gottfredson
University of Delaware

Professor (Retired) Donald Templer
Alliant International University (1978-2005), Fresno, California

Blandt underskriverne genkender vi den sædvanlige lille bande raceteoretikere, der altid er parate til at rykke ud til forsvar for selv de mest ekstreme racistiske ytringer, og altid under dække af såkaldt akademisk ytringsfrihed.

Den 12. april 2006

I forbindelse med, at tidskriftet Deakin Law review har afvist at trykke Andrew Frasers racistiske manifest med opråb til borgerkrig, er gruppen af protestmagere fra den 2. april 2006 atter faret i blækhuset. I dagbladet Australian, Sydney, offentliggør de et indlæg under titlen "Denial of Academic Liberty".

Den 9. maj 2006

Nyborgs kommentarer til det sagkyndige udvalgs rapport fremsendes, et svar som senere bliver bilag til UVVU sagen.

En af de interessante ting ved svaret er, at Nyborg i dette indrømmer problemerne med frafaldet i Skanderborgundersøgelsen, problemer han sidenhen gang på gang har benægtet offentligt. Se her:

Da Nyborg mere end halvanden måned senere, via sin professorkollega Steinar Kvale, rundsender ovennævnte svar til kollegerne på Psykologis Institut, er afsnittet om frafald pga. nøgenfotografering og blodprøver på mystisk vis forsvundet. Se kronologiopslaget for den 21. juni 2006

Den 19. maj 2006

Det sagkyndige udvalgs lakoniske respons på Nyborgs kommentarer til deres rapport af 16. marts 2006 ( PDF af det originale dokument her .)

Det er let at se at udvalget er voldsomt irriteret over Nyborgs kommentarer som de tydeligt signalerer ikke bør tages seriøst.

Den 13. juni 2006

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside bringes i en dansk og en engelsk udgave en kort redegørelse vedrørende bedømmelsesudvalgets rapport om Helmuth Nyborgs forskningsprojekt vedrørende kønsforskelle i intelligens, Skanderborgprojektet. I betragtning af den voluminøse skriftlige behandling der til nu har ledsaget sagen, er dekanens redegørelse meget lakonisk:

»Under henvisning til den offentlige interesse for og polemik om professor Helmuth Nyborgs forskningsprojekt om kønsforskelle i intelligens ("Skanderborg-projektet"), har Det Samfundsvidenskabelige Fakultet valgt at offentliggøre en rapport om projektet, som er udarbejdet af et sagkyndigt udvalg nedsat af dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Udvalget bestod af professor Jan-Eric Gustafsson (Göteborgs Universitet), professor Jens Ledet Jensen (Aarhus Universitet) og professor Niels Keiding (Københavns Universitet). Endvidere offentliggøres kommissoriet for udvalgets arbejde. «

I begge redegørelser er der igen links til

Det sagkyndige udvalgs rapport (DSUR) er en sønderlemmende kritik af Nyborgs Skanderborgprojekt, som går lige til kanten med hensyn til at erklære arbejdet uredeligt. Af rapporten fremgår, at DSUR finder:

  • at Nyborg ikke har udvist rettidig omhu ved i rette tid at have offentliggjort detaljer om sine konklusioner vedrørende kvinders intelligens,
  • at det er kritisabelt, at Nyborg som eneforfatter ikke kender til indholdet af sine data,
  • at Nyborg i de to artikler ikke beskriver undersøgelsens design tilstrækkeligt, at han ikke diskuterer det store frafald, og at han hverken nævner udfyldning af manglende datapunkter med gennemsnit, eller det faktum at nogle børn optræder flere gange som forskellige personer,
  • at Nyborg ikke har fulgt reglerne i "Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne", udsendt af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, som siger at konklusionen fra en undersøgelse ikke bør offentliggøres før den er endeligt afsluttet,
  • at udvalget ud fra den information der har været stillet til rådighed fra Nyborg, kun tilnærmelsesvis har været i stand til at reproducere Nyborgs beregninger,
  • at Nyborg har begået en fejl i en anvendt matematisk formel,
  • at man principielt ikke can sige om den angivne kønsforskel i intelligens skyldes forskelle i "g-faktoren" eller blandt de "primære faktorer" (dvs. at bias til drengenes fordel i Nyborgs intelligenstests ikke bare forsvinder i den statistiske beregning, som Nyborg tror,)
  • at en kønsforskel i g-faktoren ikke kan identificeres v.hj.a. hierakisk faktoranalyse, og at Nyborgs måde at bestemme g-faktoren ikke adskiller sig fra andre metoder (et vægtet gennemsnit af test-scores), og at metoden derfor er fejlbehæftet,
  • at fordi hierakisk faktor analyse involverer et antal metodevalg, er det god videnskabelig praksis at diskutere robustheden af konklusionerne under forskellige betingelser.

Udover en generel redegørelse for udvalgets arbejde indeholder DSUR endvidere en række tekniske bilag, som desværre nok er uforståelige for offentligheden.

Dekanens beslutning som konsekvens af DSUR er ikke offentliggjort, og må formodes at være en såkaldt "personalesag" ved AU. Som tjenestemand kan Nyborg ikke fyres, men han fritages fra tjeneste ved AU, med opretholdelse af løn.

Den 14. juni 2006

Institutleder Jens Mammen fra Psykologisk Institut, AU, skriver i en mail til alle medarbejdere ved Psykologisk Institut:

»Til jeres personlige orientering kan jeg oplyse, at dekanen har besluttet at fritage professor Helmuth Nyborg fra tjeneste med virkning fra den 7. juni 2006«

Politiken skriver side 1 og side 4 at Helmuth Nyborg kritiseres for uredelighed af Aarhus Universitet. Nyheden fra Ritzaus Bureau kan ses her.

Den 15. juni 2006

Jyllands-Posten refererer det sagkyndige udvalgs rapport, og skriver

»Helmuth Nyborg, havde ikke sin dokumentation i orden, da han i 2002 offentliggjorde en undersøgelse, som skulle vise, at drenge i gennemsnit er fem pct. mere intelligente end piger.«

og endvidere at

»Det væsentligste kritikpunkt var, at han ikke lod andre forskere få adgang til en del af den dokumentation, som han selv henviste til i sin undersøgelse.«

Den 16. juni 2006

Fokusartikel i Berlingske Tidende med titlen "Mister IQ".

Den 18. juni 2006

"Langt om længe"... BT har en stærkt sarkastisk kommentar vedrørende Nyborgs grove forsømmelse, manglende data og regnefejl.

Den 19. juni 2006

Læserbrev i Information af civiløkonom Niels Fleckner Hansen, som mener

»... at 70 - 80 procent af den forskning, der udføres på institut for psykologi (inklusiv ph.d.-afhandlinger), hvor der anvendes statistik, ville blive forkastet, hvis den blev udsat for samme grundige kontrol af statistikere, som det er tilfældet med Helmuth Nyborgs forskning.«

Den 21. juni 2006

Den 21. juni 2006 rundsender Nyborg via sin professorkollega, nu afdøde Steinar Kvale, en kopi af den skrivelse, han den 9. maj sendte til Aarhus Universitet, som svar på det sagkyndige udvalgs rapport. Steinar Kvale skriver:

From: steinark@psy.au.dk
Subject: Re: Møde om forskning
Date: 21. jun 2006 10.56.36 GMT+02:00
To: bos@psy.au.dk
Cc: vip@psy.au.dk, phd@psy.au.dk

Kjære kollegaer,
Jeg har i dag mottatt en mail fra Helmuth som befinner seg på en
konferense i Arizona og ikke kan deltage i lærermødet i morgen.
Har har bedt meg å sende ut før lærermødet hans svar sendt til det
sakkyndige udvalg om hans forskningsprojekt.
Jeg vedlegger her Helmuths svar til udvalget, samt pressekommentar til
sagen indtil 19.6.
med vennlig hilsen
Steinar

Emailen er vedhæftet 2 dokumenter, nemlig svaret af 9. maj til det sagkyndige udvalg, og et dokument med kopier af presseklip, dateret den 19. juni.

Men Nyborg sender en ny version af redegørelsen til kollegerne på Psykologisk Institut. Her er et udsnit af det rundsendte dokument:

... og her er et udklip af dén version, Nyborg sendte det sagkyndige udvalg:

Nyborg har altså efterfølgende redigeret i svaret han sendte til det sagkyndige udvalg. Der var åbenbart ting han ikke mente kollegerne på Psykologisk Institut skulle se, nemlig indrømmelsen af, at frafaldet i undersøgelsen skyldtes modstand hos forsøgspersonerne mod nøgenfotografering og blodprøver.

Den 22. juni 2006

Omtale af sagen i Campus nr. 12, side 4.

Heri diskuteres det sagkyndige udvalgs rapport.

Den 29. juni 2006

Brevet fra de otte professorer til dekanen. Brevet er underskrevet af de 8 ud af Psykologisk Instituts 10 professorer, der ikke er en del af instituttets ledelse. Bobby Zachariaes bidrag til brevet er nærmest en dissens.

Den 5. juli 2006

Nyborgs brev til rektor Lauritz B. Holm-Nielsen (PDF af det originale dokument her.)

Den 7. august 2006

Dekan Svend Hyllebergs tjenstlige indberetning af professor Helmuth Nyborg, jf. Tjenestemandslovens kapitel 4. (PDF af originalen her.)

Det er stærke sager. Citat fra indberetningen:

Det bemærkes, at der ifølge det fagkyndige udvalgs rapport ikke er grundlag for at antage, at Helmuth Nyborg med forsæt har gjort sig skyldig i "fraud" dvs. har udført bevidst svindel. Derimod har han efter min vurdering udvist en groft uagtsom adfærd, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og resultater. Dette er sket ved at publicere resultater fra en undersøgelse, der er baseret på en helt utilstrækkelig beskrivelse af undersøgelsens design, en meget mangelfuld monitorering af undersøgelsen, en beskrivelse af grundlaget for de offentliggjorte undersøgelser, der ikke blot er mangelfuldt, men også flere steder ukorrekt, samt dokumenteret et helt utilstrækkeligt kendskab til de anvendte statistiske metoders anvendelighed og begrænsninger. Helmuth Nyborg har således, som professor ved Aarhus Universitet, publiceret en helt utroværdig og værdiløs undersøgelse, og ved sin forsømmelighed forbrudt sig alvorligt mod kravene til videnskabelig redelighed og god forskningsskik.

Den 20. august 2006

Jyllands Posten bringer på forsiden og side 5 en omtale af de udenlandske protester i relation til Nyborgsagen.

Helmuth Nyborg henviser kolleger m.fl. til sin hjemmeside, hvor han giver links bl.a. til de udenlandske protester og til nogle af sine egne indlæg i sagen.

Den 21. august 2006

Jyllands-Posten refererer i to artikler kritik af sagen fra professorer på Psykologisk Institut under overskrifterne: "Kritik mod sanktion af professor" og "Opbakning til Nyborg."

Dekan Svend Hylleberg lægger på nettet en redegørelse om videnskabelig uredelighed, som han har fremlagt ved et foredrag samme dag på Psykologisk Institut.

Den 22. august 2006

Under den dramatiske overskrift "Fri forskning er truet" lader Jyllands-Postens Kim Hundevadt kritikken hagle ned over Aarhus Universitet.

I den ledende artikel ser Jyllands-Postens lederskribent fuldstændig bort fra fakta i sagen og kritiserer Aarhus Universitet for "politisk korrekthed" og for at "usaglige hensyn og personlige modsætningsforhold kan have spillet ind i sagsbehandlingen."

Den 25. august 2006

Dekan Svend Hylleberg udsender en pressemeddelelse med overskriften "Offentligheden overser universitetets forpligtelse i Nyborg-sag" (Heri er der igen links til korrespondance fra Helmuth Nyborg den 9. maj, 6. juni og 5. juli, samt et svar fra bedømmelsesudvalget den 18. maj.

De fleste links i ovenstående PDF dokument er stadig levende, med undtagelse af det første, som er til til dekanens redegørelse af den 21. august 2006 om uredelighed som imidlertid kan findes her.

Professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet har en kronik i Jyllands-Posten med titlen "Inkvisitionen i ny forklædning", hvor han retter i skarpt angreb på Aarhus Universitet. Man burde måske forvente at en professor i statskundskab satte sig ind i sagerne før han udtaler sig, men kedelige fakta forstyrrer øjensynlig ikke Mouritzens stillingstagen.

Den 26. august 2006

Jyllands-Posten refererer i artiklen "Udvidet støtte til Nyborg" til de otte professorers brev af den 29. juni 2006.

Den 27. august 2006

Jyllands-Postens Kim Hundevadt publicerer under overskriften “Kværulanten og Kommisæren” et stærkt personligt og usagligt angreb på institutleder Jens Mammen, som beskyldes for skjulte politiske motiver i forbindelse med instituttets behandling af klagerne mod Nyborg.

En måned senere, den 24. september 2006, skriver institutleder Jens Mammen en email til Psykologisk Instituts medarbejdere hvori han tilbageviser Kim Hundevadts besynderlige personangreb.

Læs her institutleder Jens Mammens kommentarer til Jyllands-Postens karaktermord på ham.

Den 28. august 2006

Mortens Kjeldgaards indlæg i Information "Den århusianske Inkvisition" (lokal HTML kopi her).). Heri berettes om Helmuth Nyborgs eugeniske netværk, som de i Jyllands-Posten meget omtalte støtteskrivelser stammer fra.

Den 29. august 2006

Aarhus Universitets avis Campus nr. 13 omtaler sagen side 3.

Se også Augustus nr. 3, september 2006. Heri udtaler dekan Svend Hylleberg:

"... der er mere plads end nogensinde til provokerende forskning, for det er jo det, institutionerne gerne vil profilere sig på. Man profilerer sig ikke ved at sige det samme som alle andre. Kan man komme med noget epokegørende, vil det ofte være kontroversielt. Men netop derfor er det også vigtigt, at man har kvaliteten af dokumentation i orden og eksempelvis er villig til at udlevere sine data"

Den 31. august 2006

Professor David Faurholt, Odense, har et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han bl.a. skriver:

Så den eneste begrundelse for at fritstille Helmuth Nyborg kan og bør være, at han enten har lavet fusk, eller at hans forskning er af så dårlig kvalitet, at man mener, at han er ikke er kompetent til at bestride sit job. Hertil kommer måske samarbejdsvanskeligheder, hvad ved jeg - men om hans meninger er politisk ukorrekte eller ej, bør ikke indgå i sagsbehandlingen og heller ikke i polemikken om hele sagen.

... og det gjorde det så heller ikke.

Den 1. september 2006

Frans Mortensen har et indlæg i Jyllands-Posten, hvori han undrer sig over, at Helmuth Nyborg ikke offentligør dekanens indstilling til rektor.

Den 5. september 2006

Dekan Svend Hyllebergs kronik "Videnskabelig uredelighed og ansvaret" i Jyllands-Posten.

Den 11. september 2006

Campus nr. 14, med omfattende dækning af Nyborgsagen, side 1, 5, og 8-9.

Atter en gang må dekan Svend Hylleberg gentage sig selv:

Forskning må gerne være politisk ukorrekt. Sagen om Helmuth Nyborg handler hverken om ytringsfrihed eller retten til at bedrive kontroversiel forskning. Den handler om videnskabelig uredelighed.

Side 5 i dette nummer af Campus får Helmuth Nyborg uventet støtte fra psykologistuderende Julie Birch, som mener at "Nyborg er blevet dæmoniseret", og re-itererer mantraet om politisk korrekthed og censur og "dataløse fortalere for at intelligens ikke betyder noget for ens liv". Julie Birch starter en underskriftindsamling til fordel for Helmuth Nyborg.

På sin hjemmeside betegner Julie Birch sig selv som en "velafbalanceret, feministisk heks" og i hendes "Heksebutik" kan man bestille Tarotoplæg, penduler og drømmefangere. Jeg tror egentlig, at Helmuth Nyborg helst var denne uventede støtte foruden. Det må være lidt lissom at få en krammer af en lommetyv...

Den 14. september 2006

Helmuth Nyborgs klage til UVVU (Udvalgende vedrørende Videnskabelig Uredelighed, PDF her.)

Det er gennem denne klage til en offentlig myndighed at der bliver mulighed at søge aktindsigt, så vi andre kan finde ud af hvad der foregår.

Den 15. september 2006

Jyllands-Postens Kim Hundevadt skriver at Helmuth Nyborg har forevist avisen dekan Svend Hyllebergs indberetning til rektor om sagen og refererer enkelte uddrag. Det fremgår ikke, om dette indbefatter indberetningens bilag.

Det meddeles desuden, at Helmuth Nyborg "overraskende [har] valgt at indberette sig selv til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for at blive renset for de hårde anklager, som dekan Svend Hylleberg, Aarhus Universitet, har rettet imod ham."

Det Hundevadt taler om er Nyborgs brev til UVVU af 14. september, altså få dage tidligere, hvori han beder om at blive "renset for de påstande om videnskabelig uredelighed, som dekan Svend Hylleberg ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet i sin tjenstlig indberetning af mig har fremsat overfor rektor Lauritz B. Holm-Nielsen." Dette brev er at finde som bilag 1 i aktindsigten.

Udover UVVU var der altså yderligere en modtager af brevet: Jyllands-Postens Kim Hundevadt.

Den 17. september 2006

Jyllands-Posten kommenterer Nyborgs indbringelse af sagen for UVVU.

Den 18. september 2006

Nyborg sender en overordnet sagsfremstilling til UVVU, og beder om få det vedlagt som bilag til den originale klage af 14. september 2006. Dette brev kan findes som bilag 029 i aktindsigten.

Udover den sædvanlige ustrukturerede og rodede form og den karakteristiske snik-snak, er Nyborgs fremstilling fræk ud over alle grænser. Han betvivler det sagkyndige udvalgs kompetence til at forstå hans Skanderborgundersøgelse, som bortset fra at den er totalt udokumenteret og sjusket udført, hverken er specielt stor eller kompliceret. For en statistiker er den triviel. Danmarks Statistik udfører analyser med 100 gange flere variable flere gange om dagen.

Problemet med Skanderborgundersøgelsen er, at den forekommer at være manipuleret med, og ingen kan forstå hvor tallene kommer fra. Ligesom Sara Lund i DR's "Forbrydelsen" har en næse der siger hende hvem forbryderen er, har aktørerne i Nyborg sagen alle en fornemmelse af at der er fusket med undersøgelsen.

Den 21. september 2006

Rektor Lauritz Holm-Nielsens afgørelse:

og pressemeddelelse fra Aarhus Universitet:

lægges på nettet.

Den 22. september 2006

Dekan Svend Hyllebergs redegørelse for rektors beslutning.

Rektors afgørelse citeres og kommenteres i Politiken, Jyllands Posten og Berlingske Tidende. Det er påfaldende, at ingen kommentarer afspejler et kendskab til reglerne for tjenestemandsansatte, der betyder, at en varig tjenestefritagelse forudsætter en tjenestemandssag, der ikke vil kunne nås inden Nyborgs pensionering 31. januar 2007. Den alvorlige irettesættelse er herefter den stærkest mulige sanktion.

Den 23. september 2006

Jyllands-Postens stærkt kritiske leder, hvor det bl.a. fremføres:

»Hele balladen handler om, at professor Nyborg har fremlagt et forskningsresultat, som viser, at mænd scorer højere på en almindeligt anvendt intelligenstest, end kvinder gør. I stedet for eksempelvis at interessere sig for, hvordan en sådan intelligenstest er skruet sammen, så mænd scorer højere, valgte hans politisk korrekte kolleger at anklage ham for grov forsømmelighed i hans videnskabelige arbejde.«

Jamen, Nyborgs "politisk korrekte kolleger" har jo lige præcis forsøgt at "interessere sig for hvorledes sådan en intelligenstest er skruet sammen!" Det har bare ikke været muligt, fordi Jyllands Postens yndling, Helmuth Nyborg, ikke har villet fortælle det!

Man kan spekulere på, om størrelsen af den gennemsnitlige intelligenskvotient på Jyllands-Postens redaktion tilsiger at de må drage afsted til sterilisationskliniken når Nyborgs får etableret sit Utopia...

Den 24. september 2006

Jens Mammen sender denne dag en rundskrivelse til medarbejderne på Psykologisk Institut hvor han imødegår Jyllands-Postens opfindsomme påstande.

From: "Jens Mammen"
Date: 24. sep 2006 22.36.22 GMT+02:00
Subject: Jyllandsposten 27. august 2006


Kære medarbejdere ved Psykologisk Institut!

Nu, hvor rektor har afsluttet sin behandling af den såkaldte
Nyborg-sag, har jeg en smule større spillerum end før,
hvad angår mine muligheder for at kommentere sagen. Jeg skal
stadig respektere regler vedr. fortrolighed, men jeg har fået at
vide af den juridiske sagkundskab, at jeg har lov til at korrigere
åbenlyse usandfærdigheder, som jeg måtte blive
konfronteret med. Gennem tiden er det ikke så lidt, men jeg vil
nu i denne omgang nøjes med at kommentere det direkte
personangreb, som kom til udtryk i en artikel i Jyllandsposten den
27. august 2006. Det er mit indtryk, at mange på instituttet har
læst det, og at mange savner baggrundsviden til at vurdere
det. Jeg har derfor vedhæftet en dokumentudgave af artiklen, som
fakultetet har forsynet mig med, og med gul markering tilføjet
mine bemærkninger. Jeg vil mene, at man ved at læse mine
kommentarer har lidt større mulighed for at danne sig en
kvalificeret mening om sagen.

Jeg skal ikke undlade at bemærke, at journalistens
arbejdsmåde med ukritisk benyttelse af anonyme meddelere og
åbenbart helt uden egen research af de viderebragte rygter,
stiller ikke bare mig, men en stor del af instituttets medarbejdere,
som vil kunne mistænkes for at have bidraget, i en vanskelig
situation. Derudover er artiklens indhold egnet til at give omverden
et meget negativt og usandfærdigt indtryk af Psykologisk
Institut. Jeg ved ikke, om dette har været meddelernes
ønske.


Venlig hilsen
Jens

Mammens email er vedhæftet en kommenteret udgave af "Kværulanten og Kommisæren". Kommentarerne er markeret med gult.

Den kommenterede udgave af Kværulanten og Kommisæren kan også læses her i HTML format.

Den 25. september 2006

Campus nr. 15 omtaler sagen og bringer på side 11 et indlæg af Ernst-Martin Füchtbauer, Molekylærbiologisk Institut, som bl.a. siger:

Siden jeg begyndte at følge debatten om og med Helmuth Nyborg, har jeg lagt mærke til, at Nyborg selv umuliggør debatten med en simpel, men meget effektiv metode: Han kommer med et provokerende udsagn (f.eks. om køn og intelligens eller intelligens og forplantning), som han støtter med naturvidenskabelige argumenter. Kritik, som kommer fra humaniora i sin bredeste betydning, bliver afvist med henvisning til, at det er uvidenskabeligt at argumentere mod den naturvidenskabelige sandhed. Stiller man spørgsmål til den naturvidenskabelige basis for hans konklusioner, bliver det anset for at være et forsvar for den politiske korrekthed, som undertrykker "sandheden".

Så præcist kan det siges.

Den 9. oktober 2006

FORSKERforum nr. 198, oktober 2006, side 12-13. Nyborg refereres bl.a. for at underkende bedømmelsesudvalgets faglighed, som han tidligere har godkendt. Dette er interessant, for det sagkyndige udvalg omfatter psykometrikeren, professor Jan-Eric Gustafsson, Universitetet i Göteborg, som er dybt respekteret af eugenikerne, og bl.a. Arthur Jensen citerer flittigt hans arbejder.

I artiklen citeres Helmuth Nyborg for udtale sig om problemerne med identifikationsproblemet:

"det er en del af en diskussion, som de ikke kun burde tage med mig, men med alle eksperterne."

Jaså.

Lad os nu lige se på, hvad identifikationsproblemet egentlig er. Helmuth Nyborg har resultater fra et sæt intelligensprøver som man i forvejen ved favoriserer drenge i forhold til piger. Nyborg har derfor forsøgt at "rense" tallene for denne skævhed, og efter det er gjort, benytter han de rensede data til at konkludere noget om det samme spørgsmål som data netop er forsøgt renset for — han forsøger at identificere kønnets betydning for intelligensprøvernes resultater. Det kan man ikke! Det er fundamentalt forkert anvendt statistik. Man kan aldrig kalibrere en metode med selve prøven, det er fuldstændigt meningsløst.

Det er, hvad det sagkyndige udvalg mener med "identifikationsproblemet" og det er i høj grad Nyborgs problem og ansvar, ikke "alle eksperterne"s.

Videre siger Nyborg:

Og når det gælder den mangelfulde beskrivelse af undersøgelsens design, så må jeg sige, at den er godkendt i et internationalt peer-review. Jeg ved af gode grunde ikke hvem, der har siddet i udvalget, men jeg formoder det er højtkvalificerede internationale forskere, og de har altså godkendt undersøgelsens design.

Nyborg forsøger igen at tvære ansvaret for hans defekte design af på andre, i dette tilfælde nogle "højt kvalificerede forskere" som har bedømt hans artikel. Problemet er, for det første, at Nyborg ikke har dokumenteret sit design tilstrækkeligt i den pågældende artikel, for det andet at artiklen er indsendt til tidskriftet P.A.I.D. som er eugenikernes yndlingstidskrift, og artiklen er efter al sansynlighed bedømt af folk som i forvejen er enige i Nyborgs konklusioner.

Den 3. november 2006

Rektor Lauritz Holm-Nielsens helt centrale svar til UVVU vedrørende Nyborgsagen (PDF her.)

Heri gør rektor rede for Nyborgsagens forløb set fra universitetets side. Han skriver:

»Dekanen gjorde Helmuth Nyborg opmærksom på, at efter hans vurdering var udvalgets kritik af "Skanderborgprojektet" så alvorlig, at universitetet ikke kunne sidde den overhørig.»

Det er klart, at et universitet ikke kan sidde et fagkyndigt udvalgs rapport overhørigt, vel at mærke et udvalg som Nyborg selv har accepteret sammensætningen af. Og udvalgets rapport er overordentlig kritisk, selvom det for lægmand måske ikke synes at være det, den er nemlig udfærdiget i et karakteristisk akademisk høflighedssprog, som ikke bruges andre steder i samfundet.

Det udvalg, der tales om her, er det "sagkyndige udvalg", og deres rapport af 16. marts 2006. Endvidere skriver rektor:

»Vurderingen af, at Helmuth Nyborg burde have vidst, at hans undersøgelse var yderst mangelfuld og mangelfuldt monitoreret, og at hans beskrivelse af den både var mangelfuld og flere steder ukorrekt, samt at han har demonstreret et helt utilstrækkeligt kendskab til de anvendte statistiske metoders anvendelighed og begrænsninger, var baseret på 10 udførlige punkter angivet i dekanens indberetning.«

Den "dekanens inberetning" rektor taler om her er dekan Svend Hyllebergs tjenstlige indberetning af 7. august 2006 til rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Rektor opsummerer:

»På den baggrund fandt jeg, at Helmuth Nyborg ikke har levet op til de pligter, som er foreskrevet i tjenestemandslovens pgf. 10 ved, som anført, at udvise groft forsømmelig adfærd i forbindelse med den omhandlede undersøgelses tilrettelæggelse og monitorering, og ved anvendelse af dens resultater.«

Den 17. januar 2007

Email fra Nyborg som svar på rektors brev til UVVU af den 3. november 2006.

Nyborgs svar er affattet på engelsk sandsynligvis fordi de tilsigtede modtagere er hans internationale backinggruppe. Nyborg begynder her at tale om framing. Det er her Nyborg begynder at lægge grunden til sit selverklærede martyrium, den forfulgte uskyldighed, offeret, anklagerne for heksejagt. Nyborg retter beskyldninger til højre og venstre. Det virker nærmest lidt rablende.

(Se Rektors afsluttende replik på denne brevveksling den 27. februar 2007.)

Den 25. januar 2007

I disse dage begynder der at dukke historier op i pressen — primært Jyllands-Posten — hvori Psykologisk Institut angribes fordi Helmuth Nyborg ikke kan bevare sin tilknytning til Aarhus Universitet som professor emeritus.

Jyllands-Posten har denne dag ikke mindre end tre artikler som omhandler Nyborg. Alle tre artikler er skrevet af Kim Hundevadt, som er Nyborgs faste talerør i dagspressen.

I artiklen "Professorens sidste forelæsning" er Hundevadt ved at koge over af forargelse:

»Helmuth Nyborg vil uden tvivl hævde, at den biologiske arv spiller en væsentlig rolle for, hvordan vi udvikler os som mennesker — en holdning, som i mange år har bragt ham på kollisionskurs med de marxistiske teoretikere, som i hans karriere har været toneangivende på Psykologisk Institut.«

Det lyder godt nok slemt med de der marxistiske teoretikere, og som læsere af Jyllands-Posten vil vide, er de faktisk værre end muslimske fundamentalistiske terrorister. Men som sædvanligt for Hundevadts besynderlige konspirationsteorier er det helt uden dokumentation og ærlig talt... det lyder lidt... skørt.

For det første er der nok ingen nok så "marxistiske teoretikere" som vil benægte, at biologisk arv har betydning for individet. For det andet er Nyborgs indsigt i biologi og genetik ikke imponerende, så der er ingen objektiv grund til at bøje sig for nogen autoritativ viden fra den kant.

Den 26. januar 2007

Helmuth Nyborgs afskedsforeløsning i det store auditorium, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Auditoriet er tæt besat, læs Politikens dækning af begivenheden den 27. januar.

Den 27. januar 2007

Endnu en artikel i Jyllands-Posten af Nyborgs kamphund Kim Hundevadt:

"Afsked: Bifald til den politisk ukorrekte."

Uafladeligt tæsker Nyborg og hans proselytter på for at etablere myten om det "politisk korrekte" regimente på Aarhus Universitet som undertrykker den tapre, ærlige professor.

Taktiken er helt klart: gentages en løgn tilstrækkeligt ofte, bliver den til sandhed.

I anledning af gårsdagens afskedsforelæsning på Aarhus Universitet har Politiken denne dag et portræt af Nyborg med titlen »Må jeg give jer et godt råd: vælg jeres forældre med omhu« ( scannet udgave.)

Den 28. januar 2007

Helmuth Nyborg hævder ifølge Nyhedsavisen, at ateister er mere intelligente end troende.

Man skulle tro, Helmuth Nyborg var blevet klog af skade med hensyn til at slynge om sig med udokumenterede påstande.

Den 2. februar 2007

Jens Morten Hansen, tidligere direktør for Forskningsstyrelsen, har en kronik i Politiken med titlen "Forskeres ytringsfrihed og ansvar" hvor han analyserer de forskellige sager om videnskabelig uredelighed, som har været diskuteret i offentligheden i den seneste tid.

Om Nyborgsagen skriver Jens Morten Hansen bl.a.:

»I den første sag mod Nyborg om kvinders intelligens havde den daværende rektor pålagt ham at få færdiggjort de afhandlinger, han havde ’citeret’ eller ’refereret’, men altså endnu ikke havde fået skrevet. Denne ’dom’ viser, at Nyborg-sagerne handler om begrebet uredelighed, der altså bør behandles centralt af UVVU og ikke af universitetet selv ...«

(Dødt) link direkte til kroniken på Politikens webside.

Den 27. februar 2007

Rektor Lauritz Holm-Nielsens afsluttende replik til Nyborg ( PDF af det originale dokument her.)

Rektor skriver i et (for ham) usædvanligt skarpt sprog (min fremhævning):

»Helmuth Nyborgs mail indeholder i stedet en række angreb på den tidligere institutleder ved Psykologisk Institut og et forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved det sagkyndige udvalgs ekspertise. Angrebene på institutleder Jens Mammen taler for sig selv, og de må betegnes som helt og aldeles fordrejede og uacceptable.«

... og rektor fortsætter:

»Vedrørende Helmuth Nyborgs forsøg på stemple professor Jan-Eric Gustafsson som en opponent, der på grund af et fra Helmuth Nyborg afvigende synspunkt ikke kan tages alvorlig, kan jeg henvise til Nyborgs mentor A.R. Jensen, der i sin bog fra 1998, The g factar: The science of mental ability, Westport, CT: Praeger omtaler "the Swedish psychometrician Jan-Eric Gustafsson" og karakteriserer hans arbejde som "interesting"; "important" og "impressive" (p. 125), og om Gustafsson (1988): "This is one of the important articles of the last decade; it summarizes much of Gustafsson's important work on the hierarchical factor analysis of abilities, ... It is highly recommended for those with some technical background (p. 135)."«

Se tilhørende korrespondence i disse opslag:

Desværre, som det vil vise sig, ignorerer UVVU fuldstændig og aldeles Aarhus Universitets oplysninger, og træffer udelukkende sin beslutning på et prinicpielt politisk ønske om at markere retten til akademisk ytringsfrihed. En skandale uden lige i dansk forvaltningshistorie.

Den 13. juni 2007

Vig poster atter sit blog-indlæg fra den 18. maj, denne gang på bloggen "Danmark" (Bilag L til UVVU-sagen af 2011), hvilket betyder han stadig ikke har hørt fra Nyborg.

Den 4. juli 2007

UVVU's skandaløse afgørelse i Nyborgsagen foreligger. (PDF her.)

Bemærk her UVVU's overfladiske og fejlagtige referat af sagens forløb, f.eks. øverst side 3 vedrørende hvilken sag der faktisk blev indbragt for AU's Praksisudvalg, viser at udvalget ikke har kigget dybt i sagens akter:

»Det fremgår af sagen, at problematikken vedrørende uredelighed startede ved, at De orienterede pressen om Deres forskningsresultater (der tidligere var fremlagt ved en videnskabelig konference, men på det tidspunkt ikke forelå som skriftlig videnskabelig publikation) vedrørende forskelle mellem mænds og kvinders intelligens. I forlængelse heraf rejste Aarhus Universitet (AU) et krav om at få adgang til datamaterialet med henblik på en efterprøvning. Der er ikke enighed om det præcise forløb i sagen om at stille data til rådighed, og dette udløste en gradvis skærpelse i tonen mellem Dem og et antal forskellige instanser på AU. Dette resulterede i en sag ved AUs Praksisudvalg, der kritiserede Dem for at offentliggøre resultater, der ikke kunne efterprøves.«

Denne fremstilling af sagsforløbet er ikke korrekt! Sagen kom først til Praksisudvalget, hvor den blev rejst af Pia Ankersen, som forgæves havde anmodet Nyborg om en kopi af følgende:

  • Nyborg, H. (2001). Early sex differences in general and specific intelligence: Pitting biological against chronological age. Paper presented at the Second Annual Conference for Intelligence Research (ISIR). Cleveland, OH, December 6-8th
  • Nyborg, H. (2003). Sex-related differences in general intelligence, g, and group factors: A representative hierarchical orthogonal Schmied-Leiman rotation type factor analytic study (submitted).

Hun fik fra Nyborg en masse irrelevant materiale (hvilket han gør meget ud af i sit svar på udvalgets rapport), men altså ikke det hun havde bedt om, eller noget der kunne bruges som dokumentation for Nyborgs beregninger.

I 2003 klager Pia Ankersen til Praksisudvalget efter at Nyborg har udgivet en bog hvori han har en reference i kapitlet til ovenstående artikler som derfor er at finde i bogens litteraturliste. Det er disse artikler der er sagens kerne. Det var den Nyborg gik i medierne med i 2002. Artiklerne var ikke tilgængelig i januar 2002 og Nyborg ville heller ikke udlevere dem i 2003 efter udgivelsen af bogen.

Sidstnævnte artikel, der fremstår som "submitted" dvs. indsendt til tidskriftet, blev først publiceret i 2005, og var på det pågældende tidspunkt ikke skrevet endnu.

Spørgsmålet om datamaterialet blev først aktuelt langt senere i forløbet, hvor Nyborgs mange bortforklaringer og forvirring omkring flere forskellig udgaver af hans datatabeller rejste spørgsmålet hvad det egentlig var, han havde lavet.

Se iøvrigt Pia Ankersens avisskriverier den 19. januar 2002 og den 14. juli 2007 hvor hun gør rede for sagsforløbet, og se institutleder Jens Mammens meget udførlige, dag-for-dag beskrivelse af den 23. november 2005.

I sin fuldstændig skandaløse afgørelse omtaler UVVU det racistiske manifest The Bell Curve (Murray og Herrnstein 1994) som Nyborg tidligere har forsvaret i offentligheden, og fortsætter:

»Hovedpositionerne er således offentligt kendte, og det er ligeledes velkendt hvor De står; bestemmelsen om uoplyst vildledende anvendelse af statistiske metoder kan derfor ikke gøres gældende.«

UVVU mener med andre ord, at fordi Nyborg i forvejen er kendt for at indtage standpunkter som er ekstreme og uvidenskablige, kan man ikke stille de samme krav til ham som der stilles til alle andre forskere!

Dette beskæmmende makværk af en afgørelse er en skændsel og må udgøre et absolut lavpunkt i dansk forvaltningshistorie!

I sin omtale af sagen i bogen "Plagiering og anden videnskabelig uredelighed" udtrykker juraprofessor Ellen Margrethe Basse lidt pænere:

Kan det siges at styrke tilliden til dansk forsknings troværdighed, hvis der tages udgangspunkt i, at en forsker, der har kontroversielle synspunkter, kan undlade at fremlægge sit dokumentationsmateriale, i situationer, hvor andre vil blive kritiseret for at handle videnskabeligt uredeligt? Eller skal en sådan forsker overholde de samme dokumentationskrav som andre forskere? UVVU synes at besvare spørgsmålet med, at der er større frihed for forskere, der er kontroversielle, med hensyn til at fremlægge deres dokumentationsmateriale.

[Plagiering og anden videnskabelig uredelighed, Faurholt, Smith & Basse, Husets forlag 2008, p. 160-61]

Den 5. juli 2007

Aarhus Universitets første officielle reaktion på UVVUs afgørelse.

Der henvises i PDF filen til to dokumenter, som kan findes her:

Den 6. juli 2007

Professor Benny Lautrup fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har en kronik i Jyllands-Posten hvor han glæder sig over "komplet frifindelse" af Helmuth Nyborg. Lautrups kronik underbygger myten om at Nyborgsagen drejer sig om politisk korrekthed ved Aarhus Universitet, og skriver endvidere:

»sagens forløb minder om sovjetiske processer, fordi hele magtapparatet sættes ind for at banke en enkelt videnskabsmand på plads, når hans personlige forskning leder til resultater, der ikke passer ind i tidens politiske korrektheds normer«

Man forstår bedre Lautrups forsøg på at gøre Nyborgs sag til en sag om censur og politisk korrekthed fremfor det som sagen i virkeligheden handler om — nemlig videnskabelig uredelighed — når man får at vide at Lautrup har haft psykologen Helmuth Nyborg på besøg som gæsteforelæser på Niels Bohr Instituttet i flere uger.

Når man ved hvor grotesk uvidende Nyborg er om naturvidenskab, må Lautrups kolleger på Niels Bohr Instituttet have undret sig en hel del om den faglige baggrund for dette besøg. Men endnu mere pinligt for Lautrup er det, at hans gæst har gjort sig skyldig i videnskabelig uredelighed. Set i det lys bliver Lautrups rasende forsvar for Nyborg og hans bizarre angreb på Aarhus Universitet pludselig forståeligt.

Det er værd at bemærke, at Benny Lautrup og Helmuth Nyborg er personlige venner.

Denne dag citerer Information i en artikel under overskriften "Forsker renset for anklager om fusk" UVVU formand, landsdommer Poul Lodberg for følgende udtalelse:

»Det er en alvorlig sag, at Nyborg ikke har været til at rive noget ud af omkring dokumentationen for konklusionerne. For det har gjort, at der er gået meget lang tid, før det var muligt at efterprøve hans forskning. Men det er ledelsen på AU's ansvar, at de har givet ham så lang snor«

Det lyder som en ordentlig ørefigen til AUs tidligere rektor, N.Chr. Sidenius, som valgte at tilsidesætte sit eget Praksisudvalgs afgørelse.

Den 7. juli 2007

Professor ved Engelsk Institut, Københavns Universitet Peter Harder udtaler til Politiken at Nyborg- og Lomborgsagerne er eksempler på at man har forsøgt at lukke munden på kontroversielle forskere. Harder fremfører en kraftig kritik af Aarhus Universitet.

Desværre oplyser Peter Harder ikke, at han er medlem af UVVU og har været primus motor i den afgørelse som er truffet i sagen. En særdeles uheldig dobbeltrolle, som eksponerer UVVUs ubrugelighed, og som kommenteres her.

Samtidig er Professor Harder medforfatter til Debatoplægget fra Forskningspolitisk Udvalg under Videnskabernes Selskab vedrørende ytringsfrihed i forskningen. Rapporten blev præsenteret på et møde i Videnskabernes Selskab den 6. marts 2007.

Harder ligner således i høj grad en mand med en mission. Man kan spørge sig, hvordan det habilitetsmæssigt hænger sammen at Peter Harder har siddet i begge disse organer. I hvert fald har Harders interne pres på UVVU for en afgørelse til fordel for Nyborg givet bonus i form af et eksempel til hans rapport.

Den 8. juli 2007

Anne Knudsens leder i Weekendavisen med titlen Kvinders hjerner.

Også Anne Knudsen er hoppet på Nyborgs spin.

Den 9. juli 2007

Rektor Laurids Holm-Nielsens endelige afgørelse i Nyborgsagen (linket er dødt, se PDF her.) Det er bemærkelsesværdigt, at den indeholder links til både dekan Svend Hyllebergs indstilling af den 6. juli til rektor og rektors brev den 9. juli til Helmuth Nyborg. Stærke sager!

Den 10. juli 2007

Professor Jens Mammen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet har en kronik i Jyllands-Posten med titlen "Vildledning i Nyborgsagen"

I kronikken beretter Mammen, som har været institutleder på PI under det meste af Nyborgsagen, om dens lange forløb, og han forsøger endnu en gang at korrigere offentlighedens fejlagtige indtryk om at Nyborg er blevet forfulgt på grund af sine kontroversielle synspunkter.

Den 11. juli 2007

Information bringer en leder med titlen "Den forkerte mand" med et uhørt personligt angreb på dekan Svend Hyllested. Lederskribent Rune Lykkeberg giver her Jyllands-Posten baghjul i helt løgnagtig og tendensiøs fordrejning af kendsgerningerne.

Morten Kjeldgaard svarer på lederen den 17. juli.

Den 12. juli 2007

Helmuth Nyborg svarer i Jyllands-Posten på Jens Mammens kronik med en kronik med titlen "Vildledning i Jens Mammen sagen".

Som eksempel på Nyborgs dårlige dokumentationspraksis nævner Mammen, at Nyborg ikke har oplyst i sine artikler at det store frafald fra hans Skanderborgundersøgelse skyldes at børnene skulle have taget nøgenfotos, og have målt deres kønskarakteristika.

I stedet for at svare på de meget konkrete kritikpunkter i Mammen's kronik, forsøger Nyborg at vende tingene på hovedet og forlanger at Mammen skal gøre rede for detaljerne i Nyborgs forskningsprojekt.

I sandhed den omvendte verden!

Den 12. juli er også dagen hvor professor Jens Mammen beder forskningsminister Helge Sander om at blive løst fra sit medlemskab af UVVUs Udvalg for Kultur- og Samfundsvidenskabelig forskning, i protest mod udvalgets behandling af Helmuth Nyborg sagen.

Den 14. juli 2007

Pia Ankersen, Institut for Statskundskab ved Grønlands Universitet kommenterer UVVU's afgørelse i Nyborgsagen i en kronik i Information ( PDF her). Ankersen konstaterer at UVVU slog Bjørn Lomborg oven i hovedet med den politiske pegepind, mens Helmuth Nyborg slap godt fra en mildest talt mangelfuld varedeklaration

Den 17. juli 2007

Morten Kjeldgaard påtaler Informations urimelige leder af den 11. juli (PDF her.)

Kjeldgaard skriver bl.a.:

»Nyborg har selv skabt den situation, som førte til hans suspension ... Først ved at lyve om eksistensen af en publikation, dernæst ved at nægte at gøre det muligt for kolleger at efterprøve hans hypoteser og endelig ved ved en lang række af obstruktioner at hindre nærmere indsigt i hans forskning.«

Den 19. juli 2007

Tobias Havmands debatindlæg i Information "Meningsløse IQ spørgsmål"

Havmand gør i sit indlæg op med g-faktor religionen, og slutter:

»En frikendelse for uredelighed er ikke et kvalitetsstempel og giver således stadig plads for universitetet til selv at vurdere den side af sagen. Således bør det være, og Aarhus Universitet har draget den rigtige konklusion i den sag.«

Den 27. juli 2007

Forstkandidat Thomas Hansen skriver et fremragende indlæg i Weekendavisen hvor han på pædagogisk vis piller Nyborgs brug af statistik i stumper og stykker, og demonstrerer, at Helmuth Nyborg i sin analyse af Skanderborgprojektet foretager en cirkelslutning.

Den samme konklusion kom Pia Ankersen, Jørgen Poulsen og Siggi Kristoffersen til i deres kronik Münchhausen i Århus.

Den 30. juli 2007

Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basses kronik i Jyllands-Posten "Forskningens kvalitet og troværdighed", hvori hun fremfører en stærk fagjuridisk kritik af UVVUs UVVU's opbygning og funktionsmåde. (PDF'er i en scannet og i en læse-let udgave fra Infomedia.)

Ellen Margrethe Basse afslutter sin kronik med at stille følgende tre spørgsmål:

Kan det siges at styrke tilliden til dansk forsknings troværdighed, hvis der tages udgangspunkt i, at en forsker, der har kontroversielle synspunkter, kan undlade at fremlægges sit dokumentationsmateriale, i situationer hvor andre vil blive kritiseret?

Styrker det forskningens troværdighed, at UVVU uden en bemyndigelse hertil i lovgivningen dels kritiserer AU's tidligere rektor for manglende klarhed i sine ledelsesmæssige indgreb, dels pålægger den aktuelle Aarhus Universitetsledelse (dekanen) en bevisbyrde for, at de konkrete ledelsesmæssige indgreb kan begrundes ud fra de kriterier, der indgår i UVVU's egen strafferetlige vurdering?

Er det hensigtsmæssigt, hvis universitetsledelsen skal basere sin kvalitetskontrol og udøvelsen af ledelsesmæssige funktioner på strafferettens logik?

Og hun besvarer selv sine spørgsmål:

Næppe!

Mit svar er bl.a. derfor, at UVVU ikke fungerer på en måde, der styrker forskningens troværdighed.

Den 7. august 2007

I et læserbrev i DM bladet analyserer Peter Lind Jensen Nyborgsagens udfald ved UVVU, men også de grundlæggende problemer i Nyborgs resultater. Han skriver bl.a.:

»Tre professorer har på anmodning fra Aarhus Universitet gennemgået Nyborgs artikel, og deres resultat er sønderlemmende. Det er især statistikken, det er galt med. Kort sagt har Nyborg fremsat sine påstande på et datagrundlag, der var alt for lille og af tvivlsom kvalitet, samt noget statistisk teori, som han ikke kendte godt nok, og som rent faktisk ikke gjorde det, han troede, den gjorde. Nyborg forsvarede sig med, at han ikke var statistiker, og at han derfor på det punkt måtte stole på andre i det spørgsmål. Det er der selvfølgelig en hel del om, men det ændrer jo ikke ved, at arbejdet er meget dårligt.«

Den 5. september 2007

FORSKERforum nr. 207 bringer på forsiden og side 6-7 en historie om Helmuth Nyborgs tilknytning til "et hemmeligt broderskab" af eugenikere. Der er nu intet hemmeligt ved det, det er beskrevet i adskillige artikler og bøger igennem de sidste 10 år, dog ikke på dansk.

Den 20. september 2007

Den 28. september 2007

Lektor Lars Hem, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet har en kronik i Information med titlen "Om snyd og videnskab" hvori han formulerer en stærk kritik af UVVU's afgørelse ( PDF her.) Han skriver:

»At træffe en afgørelse om et forhold af denne karakter uden at undersøge hvordan sagen i realiteten forholder sig, er dybt uansvarligt. Hvis Nyborg har rent mel i posen, renvaskes han ikke af denne afgørelse – og har han ikke, undergraves tilliden til de videnskabelige kontrolinstanser.«

På nær professor Jens Mammens kronik i Jyllands-Posten den 10. juli er dette første gang en medarbejder ved Psykologisk Institut, AU formulerer holdninger til Nyborgsagen offentligt, uden at det først har været igennem en journalist (typisk fra Jyllands-Posten og med stærk tendentiøs fordrejning.)

Den 4. oktober 2007

I FORSKERforum nr. 208 følges der op flere læserbreve vedrørende historien om Helmuth Nyborgs tilknytning til ”et hemmeligt broderskab“ af eugenikere, som bragtes i tidsskriftets septembernummer.

Først er der et læserbrev af overlæge Raben Rosenberg. Under overskriften ”Insinuationer mod Nyborg“ beklager Rosenberg sig over debatniveauet. Uden i øvrigt at argumentere for sit synspunkt skriver Rosenberg blot, at det giver ham ubehagelige associationer til 1970'erne, hvor brave psykiatere blev beskyldt for "undertrykkelse, menneskeforagt, racehygiejne og lignende absurditeter."

Tilsyneladende føler Rosenberg et slægtsfællesskab med Helmuth Nyborg, men gad vide om ikke nærmest det er en projektion? Fakta er, at Rosenberg træder frem i den offentlige debat til forsvar for Nyborg, uden at gøre opmærksom på sine objektive interesser i Nyborgs sag. Rosenberg har i flere tilfælde stået bag Nyborg, og har således sat sin troværdighed bag Nyborgs. Det er måske væsentligt at vide når man læser hans indlæg.

I andet læserbrev beder Helmuth Nyborg om sandhedsbevis for FORSKERforums påstande at han er medlem af et ”hemmeligt broderskab af arvehygiejnikere“. Det interessante er at Nyborg erkender at dette er ”belastende beskyldninger“. Han erkender at han tilslutter sig eugenik, men benægter at have noget særligt at gøre med internationale eugenikerkredse. Min repons på denne bagatellisering kan læses i indlægget "Er Helmuth Nyborg medlem af et Eugenik Netværk?"

I det sidste læserbrev fik jeg lov til at replicere på Nyborgs forespørgsel om ”sandhedsbevis“. Jeg syntes, at det var ekstremt sjovt at Nyborg bad om dokumentation for kontroversielle påstande, og besluttede derfor at svare ham efter samme principper som han selv har svaret forskere, der har bedt om dokumentation for hans kønsforskning. I et vist omfang ved at bruge citater fra manden selv.

Den 29. oktober 2007

Information beretter denne dag at der nu er opstået politisk uro omkring UVVU i kølvandet på Nyborgsagen. Information skriver bl.a.:

»Udvalgene Vedr. Videnskabelig Uredelighed (UVVU ) er et retspolitisk misfoster, der ikke længere har beføjelser til at tage sig af de sager om dårlig forskning, som de er sat i verden for. Derfor kan politikerne ligeså godt lukke UVVU , mener en række forskere, som omtalt i Information i fredags.«

Den 6. november 2007

Professor Tribini, som ligeledes var blevet frikendt af UVVU, havde der været en sag dengang.

Professor Jens Mammens indlæg i Information under overskriften: "UVVU's professor Tribini-argument" (PDF her) hvori han kommenterer UVVU's "frifindelse" af Helmuth Nyborg for videnskabelig uredelighed.

Jens Mammen kritiserer UVVU's afgørelse i Nyborgsagen, som udelukkende baserer sig på ad hoc argumenter. F.ex. siger UVVU i sin afgørelse, at Nyborg ikke kan anklages for uredelighed fordi offentligheden allerede ved at hans synspunkter er "kontroversielle", og at han derfor ikke kan gøre sig skyldig i vildledning!

Mammen opsummerer logikken i UVVU's afgørelse ved at sammenligne med Bakkens berømte "professor Tribini:"

»Nyborg kan lige så lidt anklages for vildledning som den kendte professor Tribini, der i sin tid – helt som forventet – snød sit publikum på Dyrehavsbakken og oven i købet hævdede, at han var professor dr.filur fra Universitetet i Utterslev. Det er spørgsmålet, hvad en sådan ’frifindelse’ er værd i forhold til beskyttelse af retssikkerheden.«

Den 7. november 2007

DM nr. 19 har offentliggør en artikel med titlen "forskere skal også have gule kort" , som med udgangspunkt i Nyborgsagens udfald refererer kritikken af det udvalg (UVVU) som skal vogte dansk forsknings troværdighed.

Artiklen beskriver årsagerne til at to at UVVU's medlemmer, Lise Togeby og Jens Mammen, valgte at trække sig fra udvalget (se under den 20. september 2007.) Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse udtaler bl.a. til DM-bladet:

»Det er temmelig uheldigt, hvis frifindelsen af Nyborg bliver udlagt som et kvalitetsstempel af forskning, som ifølge UVVU er fyldt med fejl, fortielser og tilbageholdelse af materiale.«

Den 7. december 2007

Denne dag trykker Århus Stiftstidende et interview med Helmuth Nyborg med titlen "Kvinder er dummere end mænd"

Den 23. december 2007

Lillejuleaftensdag 2007 trykker Århus Stiftstidende et stort interview med Helmuth Nyborg under titlen Sandheden er ilde hørt.

Rigtige forskere hævder jo ikke at kende sandheden, men som man har erfaret på disse sider er Nyborgs fantasifulde teorier jo også udelukkende et spørgsmål om tro og politisk overbevisning.

Den 27. januar 2008

Portrætartikel i Berlingske Tidende: »Tæl, mål og vej – eller hold din kæft!« (linket er dødt, PDF her.)

Nyborg beskriver bl.a. over for Berlingske læsere sine hjemmestrikkede teorier om "kemisk ubalance" og "flytning af molekyler i et tid-rum-koordinat". Her om konen Mette som ren kemi:

»... jeg kan hurtigt mærke på Mette, om hun har det godt eller skidt. Hvis vi har det dårligt sammen, går jeg ud fra, at der er en kemisk ubalance. Men jeg ser og hører det fra Mettes adfærd. Det, jeg så gør ved det, er også biokemi, men kan betegnes som kærlig omsorg eller afvisning. Adfærd er jo flytning af molekyler i et tid-rum-koordinat. Jeg tænker på det som biokemi, og hvordan den kan hoppe på plads igen.«

Nyborgs uvidenhed om biokemi er tydeligvis afgrundsdyb. Synd at journalistens benovelse over professoren helt forhindrer en kritisk stillingtagen til vrøvlet.

Den 30. maj 2008

Overlæge og professor ved Rigshospitalet Niels Høiby har et indlæg i tidskriftet "Dagens Medicin" under overskriften "Onde Helge." Høiby tror fejlagtigt at suspenderingen af Nyborg fra hans stilling ved Aarhus Universitet var en følge af Helge Sanders universitetsreform.

Se Jens Mammens svar på dette indlæg den 13. juni 2008.

Den 13. juni 2008

Jens Mammen svarer i tidskriftet "Dagens Medicin" på misforståelserne i professor Høibys indlæg sammesteds af 30. maj 2008.

Den 18. juni 2008

Kristeligt Dagblad har under overskriften "Lighedstanken er én stor misforståelse" et stort opsat interview med Helmuth Nyborg. Den får alt hvad den kan trække af klynk og selvmedlidenhed:

»Og da han samme år søgte om at få titlen "emeritus" — afgået professor — så han fortsat kunne benytte Instituttets faciliteter, var svaret nej. — Det er nok det, der har gjort mest ondt, siger Helmuth Nyborg i dag. — Det besværliggør min forskning, så jeg skal tigge mig til at låne statistikprogrammer, og det er respektløst og nedværdigende på en måde, der går langt ud over de mange angreb gennem tiden. Jeg har hele tiden vidst, at angrebene var ideologisk begrundede, hvorimod dette angreb er dybt personligt og en kulmination på mange års kamp.«

Nu er det sådan, at man ikke behøver tilladelse til at kalde sig "professor emeritus". Derimod er det ikke vanligt at pensionerede professorer beholder en kontorplads på deres institutter. Det bevilges i ganske særlige tilfælde, hvor en ansat forsat arbejder for instituttet, har en vigtig post i en faglig organisation el.lign.

Sludderet om "ideologisk begrundede angreb" er udtryk for Nyborgs sædvanlige paranoia: han kan ganske enkelt ikke tåle at blive modsagt.

Den 23. juni 2008

Tidl. institutbestyrer på Psykologisk Institut, professor Jens Mammen har fået nok af at se pressen lappe Nyborgs lystløgne i sig som var det is smeltet af en isvaffel, og har et debatindlæg i Kristeligt Dagblad under overskriften: "Misinformationen fortsætter."

Om Nyborgssagen skriver Mammen:

»Denne sag har ikke drejet sig om indholdet i Nyborgs forskning eller om politiske, faglige eller personlige uenigheder, som Nyborg nu prøver at få det til at se ud, formentlig for at dække over sine mange brud på almindelig god forskningsskik.«

Den 24. juni 2008

Interview med Helmuth Nyborg i Kristeligt Dagblad med titlen "De dårligst begavede tror mere på Gud."

Den 24. juni 2008 bragte dagbladet Information en artikel under overskriften Findes den ligtorn, Nyborg ikke har trådt på? ( PDF her )

Det er i forbindelse med denne artikel, jeg havde en kommentar i Informations debatforum, som siden har opnået herostratisk berømmelse, da den har været genstand for Helmuth Nyborgs klager over mig til UVVU og Aarhus Universitet, som dog blev afvist begge steder.

Se i øvrigt min kommentar til diskussionen her.

Den 27. juni 2008

Jens Mammens indlæg i Information (PDF her.)

Indlægget er et svar på artiklen "Findes den ligtorn, Nyborg ikke har trådt på?" af Asger Liebst i Information den 24. juni.

Den 30. juni 2008

Morten Kjeldgaards læserbrev i Information (PDF her.)

Den 3. juli 2008

Jens Mammens læserbrev i Politiken. Mammen skriver om Nyborgs forskning:

»Om Helmuth Nyborgs forskningsprojekt om drenges og pigers intelligens skrev Politiken i en leder 8.3. 2004, at det var »manipuleret«, nærmede sig »videnskabeligt fusk«, var »pseudovidenskabelige målinger« og »plattenslageri af værste skuffe«. Det svarer fint til universitetets konklusion, da det kendte Nyborg videnskabeligt uredelig. Når universitetet i juli 2007 tog UVVUs groteske juridiske spidsfindigheder, der 'frikendte' Nyborg for uredelighed i henhold til UVVUs specielle definition af begrebet, til efterretning, skyldtes det almindelig træthed af sagen. Som institutleder fra 2001 til 2006 på Nyborgs institut kan jeg henvise til den omfattende dokumentation med alle sagsakter på www.eugenik.dk.«

Mammens læserbrev hentyder til avisdebatten af Nyborgs og Lynns pinligt fejlbehæftede artikel om intelligens og religiøsitet. Den lederartikel i Poliken der henvises til, havde den rammende overskrift "G for galskab", og kan findes HER.

Den 8. juli 2008

Dr.med. og mag.scient.soc. Tage Søndergård Kristensen skriver i Information en artikel med undertitlen "Helmuth Nyborgs undersøgelse af intelligens og religion er en tsunami af fejl og mangler" (PDF her.)

Tage Søndergård Kristensen undersøger i sit indlæg Nyborgs artikel "Average Intelligence Predicts Atheism Rates across 137 Nations" i tidskriftet Intelligence. Han skriver:

»Lad det være sagt med det samme: Artiklen er en guldgrube for alle, der underviser i forskningsmetoder, da den indeholder stort set alle de fejl, man kan komme i tanke om.«

... og går herefter i gang med at pille artiklen fra hinanden, stykke for stykke.

Den 22. september 2008

Nyborg klager til UVVU over dekan Svend Hylleberg, fhv. institutleder, professor Jens Mammen, og lektor Morten Kjeldgaard. Klagen på 14 sider er vedlagt 88 sider bilag, inklusive Nyborgs opflammende og moralsk oprustende bogkapitel fra 2003 hvor de tapre intelligensforskere portrætteres som martyrer der på linje med Galileo kæmper mod et klerikalt, sovjetinspireret videnskabeligt tyranni: "The Sociology of Psychometric and Bio-behavioural Sciences: A Case Study of Destructive Social Reductionism and Collective Fraud in 20th Century Academia."

UVVU afviser klagen den 10. december 2008.

Den 10. december 2008

UVVU's svar på Nyborgs klage of Hylleberg, Mammen og Kjeldgaard af den 22. september 2008.

Den 30. december 2008

Denne dag sender Helmuth Nyborg en klage til Aarhus Universitet over dekan Svend Hylleberg, fhv. institutleder Jens Mammen, og lektor Morten Kjeldgaard (som Nyborg fejlagtigt kalder "Mogens".)

Den 1. januar 2009

Professor i Fysik Peter Sigmund og professor i filosofi David Faurholt diskuterer UVVU i tidskriftet "Aktuel Naturvidenskab 2008 nr. 6.".

Professor Jens Mammen ytrer sig i denne diskussion i næste nummer af tidsskriftet.

Den 11. februar 2009

Fhv. institutleder Jens Mammen og dekan Svend Hylleberg fremsender deres kommentarer til Aarhus Universitet vedrørende Nyborgs klage.

Den 22. februar 2009

Lektor Morten Kjeldgaard fremsender sine kommentarer til Aarhus Universitet vedrørende Nyborgs klage over ham.

Den 29. marts 2009

Jens Mammens replik i tidskriftet Aktuel Naturvidenskab 2009 nr. 1, hvori han kommenterer på Peter Sigmunds debatindlæg i december 2008 nummeret af samme tidskrift.

Jens Mammen præciserer, at grunden til at han udtrådte af UVVU i protest mod afgørelsen i Nyborgsagen, var

... at UVVU med sin afgørelse signalerede, at udvalget ikke anså grov og overlagt misinformation om tilblivelsen af data og vedholdende tilbageholdelse af information om data og deres grundlag for at være uredeligt.

Den 9. juni 2009

Helmuth Nyborg har fået mulighed for at indsende supplerende bemærkninger til svarene fra Svend Hylleberg, Jens Mammen og Morten Kjeldgaard.

Læs her Nyborgs supplerende kommentarer.

Den 27. juli 2009

Nyborg lufter sine racehygiejniske synspunkter i Information, som citerer ham for at sige: "Inseminerede singlekvinder er godt for den 'selektive avl'" (PDF her.)

Informations artikel afføder nogle dage efter en reaktion af Anders Raahauge i Jyllands-Posten, som spørger:

»Er Helmuth Nyborg selv bærer af "gode" gener? Er hans intelligens kriteriet? Eller skal han vurderes ud fra sit menneskesyn? Vi skal ikke kun avle mere intelligente børn, beroliger Nyborg, men også prøve at fremavl større "meneskekærlighed". Det lyder kun endnu uhyggeligere. Den forsikring rykker os en tak længere ind i videnskabens mørke.«

Den 1. september 2009

Aarhus Universitet svarer (omsider) Nyborg på hans klage af 30.12.2008 over dekan Svend Hylleberg, fhv. institutleder Jens Mammen, og lektor Morten Kjeldgaard.

Læs her AUs svar på klagerne over:

Aarhus Universitet afviser alle Nyborgs klagepunkter, og henviser ham til domstolene med hensyn til spørgsmålet om æreskrænkelse.

Den 7. december 2009

Professor emeritus Helmuth Nyborg har denne dag et indlæg i Jyllands-Posten med titlen "Universitet i global heksejagt, " hvor hans kritikere, dekan Svend Hylleberg, fhv. institutleder, professor Jens Mammen og lektor Morten Kjeldgaard får tørt på. (PDF kopi i tekst og i scannet format.)

Nyborgs kronik er interessant, fordi han nu for første gang erkender at hans "forskning" er værdikamp. Det er vi mange der har forsøgt at fortælle ham i årevis.

Forneden ses de tre kanaljer i Jyllands-Postens velkendte & intelligente karikaturstil.

Den 10. december 2009

Disse dage afsendes protestskrivelser til Aarhus Universitet fra Helmuth Nyborgs faste støtter.

Anledningen til protestskrivelserne er tilsyneladende den kronik Nyborg offentliggjorde i Jyllands-Posten den 7.12.2009, af hvilken Nyborg har lagt en engelsk oversættelse på sin hjemmeside (linket er dødt, lokal kopi her.)

Af protestskrivelserne fremgår det at Aarhus Universitet skulle have foretaget sig et eller andet "nyt anslag" mod Helmuth Nyborg. F.ex. skriver Phillipe Rushton:

»I am astonished to learn that the University of Aarhus is continuing its politically-correct witch-hunt of Professor Helmuth Nyborg.«

Heldigvis for Aarhus Universitet er der ikke tale om nogen heksejagt i den virkelige verden, den findes udelukkende i disse personagers livlige fantasi. Der er tale om videnskabelig uredelighed, hvor en forsker —Helmuth Nyborg— ikke har levet op til de mest basale og enkle krav om dokumentation. Det har universitetet reageret på som det er dets ret og pligt.

For det andet er der intet sket i Nyborgsagen fra Universitetets side siden 1.9.2009, hvor universitetet afviste Nyborgs klage over dekan Svend Hylleberg, fhv. institutleder Jens Mammen, og lektor Morten Kjeldgaard.

Rushton fortsætter:

»I have previously urged Prof. Nyborg to take his grievances and right his wrongs through academic and administrative channels. I find I must now reverse my position and urge him to seek legal redress against a university administration that adamantly refuses to defend his academic freedom and right to be free of calumny engaged in by the administrative Dean, Director, and university website links.«

Den retssag glæder vi os meget til.

Nogle af brevene bærer præg af de rene smædeskrivelser. Professor emeritus Steven Goldberg er meget vred, og giver universitet en ordentlig røffel:

I do not know whether scientific ignorance and cowardliness or careerist opportunism (or, more likely, both) account for your university's astonishingly wrong-headed and unfair reaction to Prof. Helmuth Nyborg's first-class research. But whatever the motivation, your actions have deservedly made your university the laughing stock of the scientific world.

You must be very proud.

Vedrørende Steven Pinkers protestskrivelse er det påfaldende, at hans protestbrev af den 9. december 2009 er helt identisk med hans brev den 14. december 2005, bortset fra, at dengang var det "To Whom it May Concern", og nu er det adresseret til rektor Lauritz Holm-Nielsen. Pinkers indignation er åbenbart ikke så dybfølt at han gad formulere et nyt brev.

Men hvad kan årsagen være, at disse ærværdige og tydeligvist intelligente forskere pludselig dypper pennen i blækhuset? Det kan vist kun være en opfordring fra Nyborg selv.

Protestbrevene lå indtil for kort tid siden på Helmuth Nyborgs hjemmeside (helmuthnyborg.dk), men er nu fjernet. De kan dog hentes her:

Den 11. januar 2010

Helmuth Nyborg på glatis

Information har et interview med Helmuth Nyborg under overskriften "Man forfølger anderledes tænkende" (PDF.) Interviewet kommenteres endvidere i en ledsagende artikel "Den politisk ukorrekte forsker har trange kår" (PDF.)

Den 13. januar 2010

Dagen bringer to læserbreve i dagbladet Information (PDF her)

Tænkning?
Paul Smith, Århus

»Man forfølger anderledes tænkende,« hedder det fra fhv. psykologiprofessor Helmuth Nyborg (11. januar). Er der ikke snarere tale om, at Aarhus Universitet har sparket en mand ud, som overhovedet ikke kan tænke? Det er ikke så længe siden, at Nyborg så en sammenhæng mellem manglende intelligens og folks stærke religiøsitet. Zambia blev nævnt, fordi indbyggernes IQ i snit skulle ligge på ca. 70! Landet er altså verdens største tosseanstalt. Jeg har rejst Zambia igennem fra nord til syd (og retur) under Jakob Ejersboomstændigheder, men bemærkede ikke professorens millioner af glade idioter. Empirien halter. Men selvfølgelig har danskere en højere IQ end zambianere. Små børn skal nemlig have masser af proteiner, for at hjernen kan udvikles, og her er Zambias børn forsømte. Men det har intet med Nyborgs ’genetik’ at gøre. Hvor svært kan det være?

Fri forskning
Morten Nissen, København

Vi forskere har altid bakket op om fri forskning. Derfor måtte vi acceptere, da Helmuth Nyborgs overfladiske, mekaniske og stærkt ideologisk prægede pseudovidenskab gav ham et professorat, også selvom det i høj grad var med Jean de France-logikken: »I det store udland er han anerkendt!«. Vi måtte også leve med, at de samme kvaliteter gjorde ham populær i pressen, for hvem det ’kontroversielle’ budskab plus professortitlen var grund nok til at spare den dybere research. Sagen om videnskabelig uredelighed, som til sidst fratog Nyborg hans emeritusværdighed, gav kun en lille trøst i en tid, hvor hans videnskabsidealer så ud til at sejre. At Inf. nu også lancerer ham som politisk ukorrekt, forfulgt og fortiet – castet i ganske den samme slags rolle som den, der har givet DF så megen magt på den politiske scene, og fornylig Lomborg hans absurde position som klimatopmødets stjerne – lover ikke godt for samfundsforskningen og for samfundet, som ikke har brug for popsmarte overraskelser, men for kultiveret eftertanke og dyb forståelse.

Sidste læserbrev er opløftende nok skrevet af en af Nyborgs fagfæller, lektor Morten Nissen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Den 16. februar 2011

Journalist ved Berlingske Tidende Dorte Toft er blevet inspireret af Penkowa-sagen ved KU til at skrive om Helmuth Nyborgs kønsforskning og stiller denne dag spørgsmålet: Lettere at tjekke antal rotter end skolebørn? (PDF her.) Og tankevækkende er det, at altimens Milena Penkowa af den samlede presse er blevet udsat for hekseprøven:

»Flyder hun ovenpå, er hun en heks, som skal brændes på bålet. Er hun uskyldig, så drukner hun... men kommer i Paradis«,

sluges Nyborgs nonsens råt og ufordøjet af den samlede presse, radio og TV, DR2's "Danskernes Akademi", højskoler, Folkeuniversitet, osv. Og alle har tilsyneladende købt løgnen om det onde universitets politiske korrekte forfølgelse af den tapre forsker, som blot fortæller sandheden.

I artiklen citerer Dorte Toft Benny Lautrups kronik i Jyllands-Posten, ( 6. juli 2007) hvori han hævder, at Nyborg næppe var blevet anklaget for fusk, hvis hans resultater havde vist, at kvinder var mere intelligente end mænd. Ad samme åre kan man spørge: Hvis Helmuth havde været 36-årige Helmine, var hun så blevet druknet, radbrækket og brændt som Penkowa, med slet skjulte hentydninger til udførte seksuelle tjenester?

Den 15. juni 2011

Den 15. juni 2011 offentliggør Trykkefrihedsselskabets internet-magasin Sappho et usigneret interview med Helmuth Nyborg under overskriften “Slut med Forskningsfriheden” (PDF her.)

I den efterfølgende kommentardebat (lokal kopi her) henviser Dorte Toft til et indlæg på sin blog, hvilket lokker Nyborg til at komme med en mod-kommentar, hvori han linker til en kronik han har skrevet til videnskab.dk, men som er blevet afvist. Denne kronik indeholder en passus, hvori Nyborg beskylder Dorte Toft for at lyve:

Et par opfølgende indlæg i kommentardebatten fra Dorte Toft får imidlertid Nyborg til at revidere sin tekst, der aldrig blev accepteret af videnskab.dk, men som distribueres fra Nyborgs hjemmeside. Dorte Toft har talt med Nyborgs ven professor Benny Lautrup, hvad denne dog havde benægtet over for Nyborg. Men Dorte Toft havde naturligvis dokumentationen i orden. Se, her i seneste version af teksten er sætningen om Dorte Toft der "lystigt lyver videre" fjernet:

Der er jo mange andre ting man kunne vælge at kommentere på i Nyborgs veloplagte og spruttende kronikforslag. Men lad os nøjes med at fremhæve det komiske i, at det faktisk er Nyborg selv, som i et forsøg på at forsvare det store frafald i sin Skanderborg undersøgelse har gjort opmærksom på, at årsagen nok var en stigende modstand mod nøgenfotografering og blodprøver. Her ses hvad Nyborg skriver i sit svar til det sagkyndige udvalg i 2006:

... og her ses et udsnit af kronikforslaget til videnskab.dk:

Det er påfaldende, at da Nyborg — sammen med sin nu afdøde medsammensvorne professorkollega Steinar Kvale — rundsendte samme brev til kollegerne på Psykologisk Institut, havde de uden at fortælle det netop klippet det pågældende afsnit ud (se kronologiopslaget for den 21. juni 2006.)

Det siger lidt om "ærlige Nyborg", og at han nok havde opdaget, at han havde dummet sig. At der så måske er nogle af de børn (og forældre), som afviste nøgenfotografering, der alligevel har fået lov at deltage, ændrer intet (men er ifølge Nyborgs tidligere assistent Günter Härle blot et udslag af, at de var ved at løbe tør for forsøgspersoner). Om der bagefter viser sig at være forskel mellem dem, som blev fotograferet, og dem, der ikke blev fotograferet, er selvfølgelig sagen uvedkommende. Nyborg har skjult (og direkte benægtet eksistensen af) en af ham kendt faktor, som har virket selektivt ind på rekrutteringen. Han siger jo selv i det senere fraklippede afsnit i brevet, at denne faktor har påvirket (forklaret en del af) frafaldet. Det er i sig selv videnskabeligt uredeligt at skjule kendte faktorer, som taler imod ens konklusioner, helt uafhængigt af, om den pågældende faktor nu også har virket selektivt ind på resultaterne eller ej. Nyborg skubber elegant spørgsmålet fra rekruttering over til resultaterne, som principielt er noget helt andet.

Det er dårlig videnskab at ændre på præmisserne for et forsøg midt i det hele, og det er uredeligt at skjule det.

Men Nyborg skjuler også i sin kronik, at det er ham selv, der har bragt spørgsmålet om nøgenfotografering ind i debatten, og slet ikke i første omgang hans kritikere.

Der er imidlertid også skepsis mht. Nyborgs data i den internationale litteratur. I "Human Intelligence", Cambridge Press, 2011, skriver Hunt i en fodnote:

Det ironiske er, at alle disse data, nøgenfotos, blodprøver osv., aldrig er blevet brugt til noget som helst, og det er den lange række IQ prøver, forsøgspersonerne måtte udstå som børn, heller ikke. Det er udelukkende den sidste test, foretaget da forsøgspersonerne var ca. 18 år, og derfor voksne, at der i Nyborgs analyser viste sig en kønsforskel i intelligens, og det er kun disse data der er blevet rapporteret (og dét først 3 år efter Nyborg i Politiken annoncerede at mænd var 27% mere intelligente end kvinder.) Og af de oprindelige 325 forsøgspersoner, var der til slut kun 62 tilbage.

Marts 2014

I Bent Jensens bog "Ulve, får og vogtere", som udkommer i disse dage, omtales Nyborgsagen ved Aarhus Universitet. Side 424-25 skriver Bent Jensen:

»På Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet erobrede en gruppe DKP-marxister i 1960'erne og 1970'erne en magtbase. En af de mest indflydelsesrige (Jens Mammen) mente i sin magisterkonferens fra 1969, at Marx' syn på menneskets frihed kunne definere "et værdimæssigt grundlag for psykologien". Mammens doktordisputats fra 1983 var præget af den sovjetiske psykolog Aleksej Leontjev. Ifølge en anonym yngre forsker ved instituttet har DKP-marxisterne kun bidraget med "marxistisk skrivebordsfilosofi, som er ren spekulation", [og] "tunge bøger, som ingen kan forstå".«

Endvidere på side 723 (note 28):

»Jens Mammen synes at have haft stor indflydelse på instituttets personalepolitik. I 2002 iværksatte han en proces, der i 2006 førte til afskedigelse af en professorkollega og konkurrent, Helmuth Nyborg. Kim Hundewadt: "Kværulanten vs. kommissæren", Jyllands-Posten 27.8.2006.«

Se Hundevadts originale artikel her, samt Jens Mammens kommenterede udgave hvor de værste misforståelser og ukorrektheder er korrigeret.

Det siger sig selv at Mammen som institutleder havde stor indflydelse på instituttets personalepolitik. Havde han forsømt dette, havde han ikke varetaget sin funktion som defineret i universitetsloven.

Det er skræmmende, at Bent Jensens bysladder kan paradere som videnskab. Bysladder, som udelukkende bygger på en enkelt elendigt researchet artikel i Jyllands-Posten. Har den borgerlige presse da ikke rost ham for det omhyggelige kildekritiske arbejde? Hvordan kan Mammens hverv som institutleder efter årtusindskiftet overhovedet have nogen relevans for fodnoteepoken? Hvilke DKP-marxister var det, der i 60'erne erobrede en magtbase? Hvad konkurrerede Mammen og Nyborg om? Hvem er den yngre kollega, og hvordan er denne kilde verificeret? Er det i sig selv diskvalificerende, at en disputats indholder en — tilmed kritisk — diskussion af en sovjetisk psykolog, som i øvrigt var hovedtaler på den internationale psykologsammenslutnings kongres i 1966 — og hvorfor nævnes det ikke, at disputatsen nok så meget er præget af den "borgerlige" britiske filosof P.F. Strawson og den amerikanske psykolog J.J. Gibson? Hvorfor nævnes det ikke, at Nyborg i sin disputats også nævner datidens marxistiske koryfæer?

I øvrigt stammer det af Bent Jensen anførte citat om Karl Marx’ syn på menneskets frihed ikke fra Mammens magisterafhandlinger, der omhandlede dels en eksperimentel undersøgelse af visuel perception dels kybernetiske (matematiske) modeller i psykologien og overhovedet ikke nævner Marx.

Sådan kunne man fortsætte i det uendelige.


Permalink