Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Nyborgsagen ved Aarhus Universitet

Den såkaldte "Nyborgsag" ved Aarhus Universitet tager sin begyndelse i januar 2002, hvor dagbladet Politiken på sin forside den 8. januar bringer en artikel, hvor Helmuth Nyborg refereres for forskningsresultater vedrørende kønsforskelle i intelligens på grundlag af hans undersøgelse af angiveligt 200 skolebørn i Skanderborg. Forskellen hævdes at være 27% i mændenes favør, et tal som siden gentages af Helmuth Nyborg i de elektroniske medier.

Ph.D. stipendiat Pia Ankersen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, finder dette tal — 27% — interessant og bemærkelsesværdigt, og sætter sig for at undersøge hvorledes det er fremkommet. Hun forsøger at fremskaffe den artikel, Nyborg efter eget udsagn har fremlagt ved en konference i USA. Pia Ankersen både ringer og mailer til Helmuth Nyborg, men han er ikke til at træffe og svarer ikke på hendes emails. Efter adskillige forgæves forsøg kontakter Pia Ankersen institutlederen på Psykologisk Institut, i håb om at han måske har en kopi af artiklen. Det har institutlederen ikke, men lover at fremskaffe artiklen fra Helmuth Nyborg. Han må dog konstatere, at der ikke eksisterer nogen artikel.

Dekanen lægger låg på sagen

Den 19. januar 2002 udsender Helmuth Nyborg en pressemeddelelse, hvoraf fremgår, at der alligevel eksisterer et papir (et såkaldt "paper"), som Nyborg har fremlagt på konferencen, hvor det angiveligt "har været igennem en minutiøs eksamination med deltagelse af et stort antal internationalt ledende forskere på området" og som han efterfølgende har indsendt til Politiken. Dette papir afleverer Nyborg også til Psykologisk Institut, dog med den klausul, at det ikke må gives videre.

Institutlederen forsøger nu at overtale Nyborg til at udlevere papiret til Pia Ankersen, hvilket får Nyborg til at sende en klage til daværende dekan Niels Chr. Sidenius.

Dekan Niels Chr. Sidenius pålægger herefter institutlederen — til dennes store utilfredshed — at lukke sagen og holde hemmeligt, at papiret i virkeligheden eksisterer og er kendt af instituttet.

Det springende punkt er, at instituttet og universitetet faktisk kender papirets form og indhold, men tilbageholder denne oplysning. Afvisningen af at stille papiret til rådighed (eller at tvinge Nyborg til det) skal ses på baggrund af, at man faktisk kender det, og at intet i dets form og indhold tilsiger, at det ikke kan vises til kolleger, der efterspørger det. Afvisningen af at følge spillereglerne sker desværre med vidt åbne øjne. Det er det uhyggelige.

Nyborgs bog

Halvandet år senere, i juli 2003, udkommer en bog, redigeret af Helmuth Nyborg, med kapitler skrevet af ham selv og en række andre intelligensforskere. Helmuth Nyborgs kapitel omhandler hans kønsforskning, og den tidligere omtalte kønsforskel, som i mellemtiden er blevet til ca. 5%.

Ændringen fra 27% til 5% skyldes formentlig, at Helmuth Nyborg i første omgang ikke har forstået sin egen statistiske analyse; sandsynligvis er der sket det, at han i mellemtiden blevet retledt af sin assistent.

I bogen henviser Helmuth Nyborg atter til kongresindlægget fra 2001, som Pia Ankersen i 2002 måtte konstatere ikke eksisterede. Endvidere er i referencelisten en henvisning til en artikel som angivelig er fremsendt ("submitted") til tidsskriftet "Personality and Individual Differences".

Pia Ankersen forsøger nu igen at få fat i de to artikler, udfra den betragtning, at når nu Helmuth Nyborg har dem i sin litteraturliste, må de eksistere, og den fremsendte artikel må i hvert tilfælde foreligge som manuskript.

Pia Ankersen klager til praksisudvalget

Da det nu ser ud til at Helmuth Nyborg i sin bog har refereret til ikke-eksisterende dokumentation — den kan ihvertfald ikke fremskaffes — klager Pia Ankersen til Aarhus Universitets udvalg vedrørende god videnskabelig praksis (praksisudvalget). Hun anfører, at hun på trods af talrige henvendelser til Helmuth Nyborg og til Psykologisk Institut ikke kan få adgang til de to ovennævnte arbejder, skønt de optræder i Nyborgs referenceliste fra den nys udkomne bog, og således må antages at være offentligt tilgængelige.

Helmuth Nyborg klager til praksisudvalget

I mellemtiden har Pia Ankersen, sammen med to kolleger fra Institut fra Statskundskab, offentliggjort en kronik i Jyllands-Posten, hvor de piller Nyborgs resultater fra hinanden, og påviser, at han foretager en cirkelslutning. Denne analyse er foretaget ved at regne tilbage fra de data, der var at finde i Nyborgs kapitel i 2003 bogen, og på kunstig vis forsøge at genskabe de oprindelige data, som Nyborg holder hemmelige.

Dette får Nyborg til at klage til praksisudvalget over de tre forfattere for bagvaskelse og ukollegial adfærd.

Praksisudvalget giver Pia Ankersen medhold

Den 25. februar 2004 giver praksisudvalget Pia Ankersen medhold i hendes klage over Helmuth Nyborg. Det var i strid med god videnskabelig praksis, at Nyborg ikke ville fremlægge dokumentation for sin publicerede forskning, som hun havde krævet af ham.

Praksisudvalget afviser desuden Helmuth Nyborgs klage over Pia Ankersens og hendes to medforfatteres kronik i Jyllands-Posten den 9. oktober 2003.

Helmuth Nyborg afviser kritikken

Politiken citerer få dage efter praksisudvalgets afgørelse Nyborg for at hævde, at praksisudvalget har været misinformeret af Pia Ankersen, og at dets afgørelse derfor hviler på forkerte præmisser.

Det fremgår også af Politikens artikel, at daværende rektor Niels Christian Sidenius – skønt han tilslutter sig praksisudvalgets konklusioner – har valgt intet at foretage sig og blot afventer publiceringen af den artikel som Nyborg angiveligt har fremsendt til publikation. Det forlanges ikke, at Nyborg skal fremlægge noget eller udlevere det efterspurgte til Pia Ankersen, på trods af, at praksisudvalget har konkluderet, at netop denne undladelse er i strid med god videnskabelig praksis.

Bemærk, at rektor Niels Chr. Sidenius fra sin tid som dekan ved, at papiret faktisk eksisterer og ligger på Psykologisk Instituts sekretariat. En oplysning, som praksisudvalget i øvrigt heller ikke har fået.

Rektor forsøger at få sagen til at dø

Rektor Sidenius forsøger altså her at lægge låg på sagen — formentlig for at dække over sin fejlbehandling af den som dekan i januar 2002. Han nøjes med i mindelighed at bede Nyborg om at holde ham orienteret om, hvordan det går med publiceringen af den angiveligt indleverede artikel. Dette tolker Helmuth Nyborg tilsyneladende som et carte blanche til at forsætte som hidtil, og har jo også god grund til at formode at rektor er på hans side. Rektor Sidenius undervurderede tilsyneladende Helmuth Nyborgs halstarrighed — samt omfanget og alvoren af hans svindel.

Med denne eklatante og objektivt fejlagtige underkendelse af sit eget praksisudvalg skulle rektor Sidenius lægge grunden til at "Nyborgsagen" kunne fortsætte endnu i tre år, til stor skade for Aarhus Universitets anseelse.

Ifølge universitetsloven skulle rektor have inddraget dekan og institutleder, inden han traf sin beslutning på baggrund af praksisudvalgets indstilling. Han havde oven i købet modtaget en anmodning herom fra dekanen, men den blev ignoreret.

Med andre ord bryder rektor Sidenius loven — og god forvaltningspraksis — ved at træffe en afgørelse på et område, der ifølge universitetsloven er institutlederens ansvar.

Nyborgs data kommer på nettet

Institutlederen på Psykologisk Institut, professor Jens Mammen, var skuffet over rektors carte blanche til Helmuth Nyborg, for det betød at Psykologisk Institut forsat stod for skud over for offentligheden med en forsker som ikke ville rette sig efter praksisudvalgets afgørelse, og i det hele taget følge almindelig anerkendt, videnskabelig praksis. Og ifølge styrelsesloven er det institutlederens ansvar, at den forskning der foregår på instituttet retter sig efter denne praksis.

Nogle måneder senere — efter en meget skarp leder i Politiken den 8. marts 2004 — får Mammen Helmuth Nyborg overtalt til omsider at fremlægge sine resultater på sin hjemmeside, men materialet fjernes igen efter få dage.

Fire måneder efter — i oktober 2004 — lægger Helmuth Nyborg på ny beregningsmaterialet ud på sin hjemmeside, men denne gang er tallene helt forskellige fra første gang. Der optræder pludselig 10 ekstra voksne forsøgspersoner, og beskrivelsen af undersøgelsen design og de foretagne antropologiske og biologiske registreringer er fjernet.

Mammen forsøger at få rede på, hvad grunden er til de ændrede tal, og hvordan der pludselig kan optræde flere forsøgspersoner. Ifølge Nyborgs egne oplysninger er undersøgelsen påbegyndt i 1976 og afsluttet i 1990. Det er derfor ikke umiddelbart forståeligt hvorfor antallet af forsøgspersoner er ændret.

I december måned 2004 fremlægger Helmuth Nyborg for tredje gang nye tal ud på sin hjemmeside men med de samme udeladelser i forhold til det oprindeligt meddelte i juni.

Mammen søger at få rede på Nyborgs data

Institutleder Jens Mammen blev efterhånden meget bekymret for roderiet med data og resultater, Nyborgs skiftende forklaringer og uvilje mod at fremkomme med nogen som helst detaljer omkring hans undersøgelse. I samråd med dekan Tom Latrup-Petersen giver Jens Mammen derfor, januar 2005, et tjenstligt pålæg, som omfatter tre punkter:

  • En status for den artikel, Helmuth Nyborg i 2003 refererede til som "submitted"
  • At fremlægge for institutlederen sine protokoller med fuldstændige data for de undersøgte børn
  • At give en redegørelse for fremkomsten af de beregninger, som i flere forskellige udgaver er blevet fremlagt for offentligheden

Helmuth Nyborg opfylder disse krav modstræbende, og med gentagne overskridelser af de tidsfrister, der er sat. I vrede over det, han opfatter som institutlederens chikane, tilskriver Helmuth Nyborg dekanen og beder om nedsættelsen af et fagkyndigt udvalg til vurdering af hans forskning.

I de kommende måneder er et forløb, hvor institutleder Jens Mammen og dekan Tom Latrup-Petersen i en omfattende brevveksling forsøger at få rede på Nyborgs data. Under forløbet trækker Nyborg visse data tilbage, og nogle data hævdes at være bortkommet. Endelig rejses tvivl om nogle statistiske formler, som viser sig at være fejlagtige.

Nyborgs artikel udkommer

I august 2005 — to år efter Helmuth Nyborg første gang refererede til artiklen — udkommer hans artikel om kønsforskelle i intelligens i Personality and Individual Differences.

De antropologiske og biologiske registreringer, som bl.a. omfatter nøgenfotografier fra tre vinkler, nævnes ikke. Det usædvanligt store frafald i undersøgelsen kommenteres kort ved at det siges at der ikke kunne konstateres noget systematisk mønster i begrundelserne for frafaldet. Dette udsagn er direkte løgnagtigt, idet Nyborg senere på sin hjemmeside har forklaret, at det store frafald skyldtes at forsøgspersonerne (børn i puberteten) havde uvilje mod at lade sig fotografere nøgne.

I artiklen beskrives ingen rådata, men henvises igen til det ”ikke-eksisterende” kongres-paper (Nyborg, 2001).

Institutleder Jens Mammen står nu med et umuligt problem. Den artikel, alle har ventet på, indeholder ikke de ventede oplysninger, der refereres (igen) til det ikke-eksisterende (læs: hemmelige) konference-papir fra 2001 som dokumentation, og artiklen indeholder forsætligt vildledende udsagn. Endvidere har forløbet med de mange ændringer i beregningsmaterialet, tvivlen om antallet af forsøgspersoner, mmm. sat store spørgsmålstegn ved hele undersøgelsens videnskabelige kvalitet og lødighed.

Endelig er der tvivl om Helmuth Nyborg i virkeligheden har fremlagt nogen resultater på konferencen i USA i 2001, der findes nemlig ikke nogen henvisning til indlægget på konferencens hjemmeside.

Der nedsættes et sagkyndigt udvalg

I december 2005 nedsætter dekan Tom Latrup-Petersen et fagkyndigt udvalg med en sammensætning, som er godkendt af Helmuth Nyborg. Udvalget består af:

  • Professor Jan-Eric Gustafsson, Institut for Pædagogik og Didaktik, Göteborgs Universitet. Har udviklet psykometriske metoder som anvendes af intelligensforskerne. Hyldet af Helmuth Nyborgs store idol, Arthur Jensen.
  • Professor Jens Ledet Jensen, Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet. Statistiker og formand for udvalget.
  • Professor Niels Keiding, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Nyborg udsender appelskrivelse

Men Nyborg er blevet bekymret. Hans bluff med at anmode om et fagkyndigt udvalg blev set, og nu sidder der en særdeles kompetent gruppe forskere og statistikere, som skal vende og dreje hans data. Nyborg ved naturligvis godt selv hvor dårligt det står til med hans undersøgelse. Han kender alt til den datamassage, de fiduser og den snyd, der har ledsaget den. Han ved naturligvis godt, at han selv er en matematisk analfabet, der næppe ville klare folkeskolens afgangseksamen i matematik, og at samtlige dataanalyser er i hænderne på en anonym, assistent. Han ved udmærket, at da frafaldet i hans undersøgelse blev stort, testede han nogle andre børn — som ikke indgik i den oprindelige undersøgelse — og puttede dem ind i stedet for nogle af de frafaldne.

Han udsender en appelskrivelse på flere fora på Internettet for intelligensforskere. Og nu er strategien en helt anden. Helmuth Nyborg hævder at hans "akademiske ytringsfrihed" bliver krænket af Aarhus Universitet, at hans "protokoller er blevet konfiskeret" og flere andre løgne og overdrivelser.

Brevet indbringer Helmuth Nyborg en irettesættelse fra Aarhus Universitet, og han må acceptere at trække det tilbage.

Ikke desto mindre er sporet for Helmuth Nyborg nu lagt: al fremtidig tale om hans sag kommer for hans vedkommende til at handle om censur, politisk korrekthed, og hans knægtede akademiske ytringsfrihed; at "sandheden er ilde hørt," og at han er en "kontroversiel forsker" der har den vanskelige, men nødvendige opgave at fortælle den.

Det fagkyndige udvalgs rapport

Det fagkyndige udvalg afleverer sin rapport den 16. marts 2006. Rapporten er affattet på engelsk, og indeholder en meget teknisk og matematisk analyse af Helmuth Nyborgs metoder og data. Envidere affatter udvalget sine konklusioner i meget diplomatiske og forsigtige vendinger, som sædvane er i den akademiske verden. Disse ting tilsammen gør, at rapportens stærke anklager mod Helmuth Nyborgs videnskabelighed og kompetence går helt hen over hovedet på pressen og offentligheden.

Udvalget konkluderer bl.a.:

  • Nyborgs forklaringer mht. det varierende antal forsøgspersoner er ikke korrekte. Udvalget kritiserer at Nyborg som eneforfatter på sin artikel ikke kender det reelle indhold af de data han benytter.
  • Nyborg beskriver ikke designet af sin undersøgelse, han diskuterer ikke det store frafald, at han i stort omfang har erstattet manglende data med middelværdier, eller at visse af børnene i undersøgelse optræder mere en en gang.
  • At Nyborg, ved at offentliggøre sine konklusioner før undersøgelsen er afsluttet og gjort tilgængelig, ikke har fulgt retningslinierne for god forskningsskik fra forskningsrådet for samfundsvidenskaberne.
  • Udvalget har ikke, ud fra de oplysninger de har fået stillet til rådighed af Nyborg, kunnet reproducere hans resultater. Kun ved i alle de tilfælde hvor man foretager et valg i analysen, systematisk at foretage det valg, som er mest gunstig for en stor differens i intelligens mellem mænd og kvinder, kan et lignende resultat fremkomme.
  • I strid med god videnskabelig praksis undlader Nyborg at forklare og diskutere de valg han foretager i analysen.
  • I to tilfælde findes, at Nyborg har benyttet forkerte matematiske formler.
  • En omhyggelig matematisk analyse af Nyborgs beregningsmetode viser at han foretager en cirkelslutning, ved først at forsøge at "rense" dataene for kønsforskelle i intelligens, og siden — med samme data — forsøge at påvise samme.
  • Kønsforskelle i intelligens kan ikke bestemmes udfra den statistiske analyse som Nyborg benytter.

For at udtrykke ovenstående punkter i dagligdags sprog, er det fagkyndige udvalgs konklusion, at Nyborgs "Skanderborg-undersøgelse" ikke giver basis for at hævde nogen kønsforskel i intelligens, at forskningens kvalitet er uacceptabelt dårlig, og at Nyborg har brudt enhver regel for god videnskabelig skik ved at offentliggøre sine resultater i dagspressen og hemmeligholde sine data.

Nyborg suspenderes fra sin stilling som professor

I kølvandet på den sønderlemmende rapport bliver Helmuth Nyborg fritaget for tjeneste fra sin professorstilling på Psykologisk Institut, indtil det samfundsvidenskabelige fakultet beslutter sig for hvilke sanktioner det vil anbefale til rektor.

Aarhus Universitet har på dette tidspunkt fået ny rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, som ser anderledes alvorligt på sagen end tidligere rektor Sidenius, hvis forkludrede — og lovstridige — håndtering af den har været katastrofal for Universitetet og i virkeligheden også for Helmuth Nyborg selv.

Overvejelserne går bl.a. på følgende: Da Helmuth Nyborg er ansat som tjenestemand skal der en tjenestemandssag til at afskedige ham. Men da en betingelse for at påbegynde en sådan sag er at personen er ansat sålænge sagen kører. Og da der på dette tidspunkt kun er ca. et år til Helmuth Nyborgs pensionering ved 70 år, kan det tidsmæssig ikke lade sig gøre at køre en sådan sag.

Dekan Svend Hylleberg anbefaler derfor rektor at Helmuth Nyborg får en alvorlig irettesættelse for "groft forsømmelig adfærd." Tjenestefritagelsen afsluttes samtidig.

Aarhus Universitet opgiver således at afskedige Helmuth Nyborg — som er det man ønsker — fordi man ikke kan nå at gennemføre en tjenestemandssag.

Protestskrivelser fra Nyborgs venner

Efter Helmuth Nyborgs fritagelse for tjeneste, begynder det at vælte ind med protestskrivelser fra hans venner fra det lille, isolerede felt af intelligensforskere, som er fælles om de tvivlsomme metoder og det uvidenskabelige grundlag. Ydermere tilhører mange disse kolleger et netværk af personer som — i lighed med Nyborg — er tilhængere af racehygiejne, en ekstremistisk samfundspolitisk dagsorden, der havde sin storhedstid i Hitlers Tredje Rige. Disse forskere understøttes med enorme summer fra det ekstremt højreorienterede Pioneer Fund, der arbejder for en adskillelse af racerne.

Pudsigt nok er indholdet af protestskrivelserne alle det samme. De protesterer mod den "politisk korrekte censur" af Nyborg, mod at han fratages sin "akademiske ytringsfrihed" og lignende vrøvl.

Da protestskrivelserne ikke forholder sig til virkeligheden, har de ingen indflydelse på sagens udfald. Men de er også beregnet på at manipulere offentligheden til at tro på, at Nyborg er en "kontroversiel forsker" der censureres af Aarhus Universitet, fordi hans "politisk ukorrekte" resultater ikke kan tolereres. Dette bedrageri er desværre lykkedes, takket være en aldeles ukritisk presse.

Nyborg vil renses af UVVU

I september 2006 indsender Nyborg sagen til UVVU specifikt med henblik på at blive renset for de påstande om videnskabelig uredelighed, som dekan Svend Hylleberg ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet fremsatte i sin tjenstlig indberetning til rektor Lauritz Holm-Nielsen. Klagen er vedlagt 26 bilag, nu inklusive en CD-rom med de rådata, Nyborg i årevis har nægtet at udlevere til andre forskere.

Fire dage efter indsender Nyborg endnu et brev til UVVU, hvori han angiver at ville "lette udvagets arbejde" igennem en overordnet sagsfremstilling. Brevet, som er en rodet, ustruktureret og usammenhængende misfremstilling af sagen på blandet dansk og engelsk, indledes med den bemærkelsesværdige tautologi: "Objektivt ser sagen således ud for mig."

Brevet afslører tydeligt, at Nyborg ikke har den fjerneste ide om hvorledes data behandles. I sin kommentar til kritikken af, at der pludselig optræder 62 forsøgspersoner i analysen og ikke som hidtil 52, skriver han blot, at de 52 var "præliminære" analyser, som senere blev "opdateret" til 62, men forstår tilsyneladende ikke, at det alle har undret sig over er hvorfra de ekstra 10 forsøgspersoner pludselig kommer, og hvorfor de pludselig er inkluderet i analysen. Nyborg forstår tydeligvis ikke, at behandling af data kræver gennemsigtigthed og omhyggelighed.

På trods heraf er Nyborgs kommentarer til kritikken pinligt fuld af undskyldninger og bagatelliseringer, han henviser til "skrivefejl" og undskylder brug af en forkert matematisk formel, med at "den internationale sagkundskab har forskellige meninger om hvilke formler der bør anvendes." Men den internationale sagkundskab er nok enige om, at man skal bruge en formel der er korrekt skrevet af. Aarhus Universitets sagkyndige udvalg opdagede nemlig, at Nyborg havde flyttet kvadratroden af en størrelse fra nævneren til tælleren i en brøk, men at fejlen tilfældigvis ikke havde den store indflydelse på det talmæssig resultat, så derfor kunne Nyborg hovere i skrivelsen til UVVU.

I sit brev til UVVU refererer Nyborg gentagne gange til sin "publicerede 2005 artikel", men forbigår bekvemt at hele sagen begynder blandt andet fordi han allerede i 2002 hævdede at denne artikel var indsendt til tidsskriftet, hvilket var løgn.

Nyborg omtaler det af Aarhus Universitet nedsatte udvalg med ord der dårligt kan opfattes som andet end uforskammede, og har den frækhed at påstå, at udvalget på flere punkter "tager fejl". Det er i parantes bemærket et udvalg, Nyborg selv har godkendt, og et udvalg, der omfatter professor Jan-Eric Gustafsson fra Göteborg, der er anerkendt blandt Nyborgs psykolog-kolleger og af Nyborgs store forbillede, Arthur Jensen, er kaldt "en bemærkelsesværdig kapacitet". Udvalgets formand er Jens Ledet-Jensen, som er en af landets skarpeste hjerner indenfor matematisk statistik. Men Nyborg vifter denne imponerende ekspertise af med en håndbevægelse, og påstår, at de "anonyme review-eksperter" af hans 2005-artikel "uden tøven" har sagt god for hans metoder. Men disse såkaldte "review-eksperter" opdagede ikke en gang, at Nyborg i titlen på sin artikel, og i konklusionen, nævner "Brain size", på trods af at Nyborg slet ikke har målt hjernenstørrelse på sine forsøgspersoner. Begrebet hentyder til den i psykometrikerkredse udbredte misforståelse, at hjernestørrelse har noget at gøre med intelligens, en misforståelse som implicit kædes sammen med det faktum at kvinders hjerner i gennemsnit er mindre end mænds, fordi kvinder i gennemsnit er mindre end mænd. Men mænds hjerner er ligeledes mindre end elefanters hjerner, og neanderthal-hjerner, uden at det af den grund foranlediger psykometrikerne til at påstå, at mænd er dummere end elefanter eller neanderthalere. Men da Nyborg ikke har målt hjernestørrelsen på sine forsøgspersoner, kan han ikke vide noget som helst, og han kan ikke slutte noget som helst om hjernestørrelse. Så meget for "review-eksperterne", som end ikke opdager den mest elementære og iøjnefaldende fejl ved Nyborgs artikel.

UVVU's afgørelse

I juli 2007 kommer UVVUs afgørelse, som desværre bar tydeligt præg af, at UVVU ikke havde sat sig ordentlig ind i sagen, og fuldstændigt ignorerede Aarhus Universitets omfattende dokumentation. I sin skandaløse afgørelse henviser UVVU til det racistiske manifest The Bell Curve (Murray og Herrnstein 1994) som Nyborg tidligere har forsvaret i offentligheden, og fortsætter:

Hovedpositionerne er således offentligt kendte, og det er ligeledes velkendt hvor De står; bestemmelsen om uoplyst vildledende anvendelse af statistiske metoder kan derfor ikke gøres gældende.

UVVU mener med andre ord, at fordi Nyborg i forvejen er kendt for at indtage standpunkter som er ekstreme og uvidenskablige, kan man ikke stille de samme krav til ham som der stilles til alle andre forskere!

I virkeligheden benyttede UVVU Nyborgsagen til at politisere i et helt andet ærinde. En af penneførerne på svarskrivelsen var engelskprofessor Peter Harder, KU, som kort forinden havde været medskribent på "Debatoplægget fra Forskningspolitisk Udvalg" under Videnskabernes Selskab vedrørende ytringsfrihed i forskningen, som direkte henviste til Nyborg-sagen som eksempel på kontroversiel forsknings vanskelige vilkår, og hvis konklusion mundede ud i en kraftig kritik af universitetslovens revision.

Nogle dage efter offentliggørelsen af UVVUs afgørelse, udtaler Harder til Politiken:

Nyborg- og Lomborgsagerne er eksempler på at man har forsøgt at lukke munden på kontroversielle forskere.

Så her er billedet komplet. Harder og UVVU fandt det opportunt at udnytte Nyborg-sagen til en kampagne om ytringsfrihed i forskningen, og lukkede øjenene for de reelle grunde der var til, at Nyborg blev suspenderet fra sin stilling som professor ved Aarhus Universitet. En-to-tre, keine Hexerei, nur Behändigheit. Manglende publikationer, sjusk (i bedste fald) med data, uforskammede svar til kolleger, som bad om yderligere dokumentation, løgne og overdrivelser, alt dette gav ikke UVVU grund til bekymring. Her var en sag, der kunne bruges politisk, og det blev den. Og en engelskprofessor giver alligevel ikke fem flade øre for data og statistik.

Efterfølgende trak Aarhus Universitets to medlemmer af UVVU Lise Togeby og Jens Mammen sig i protest mod afgørelsen (de deltog ikke i behandlingen af sagen), og professor Ellen Margrethe Basse leverede en sønderlemmende fagjuridisk kritik af hele UVVUs grundlag og funktion, en kritik der sidenhen har medført at UVVUs juridiske grundlag i stilhed er blevet ændret fundamentalt.

Nyborg vil være professor emeritus

Enhver, som er pensioneret professor, må kalde sig "professor emeritus", ligesom f.eks. enhver pensioneret præst må kalde sig pastor emeritus.

Nyborg må derimod ikke kalde sig "professor emeritus ved/tilknyttet Aarhus Universitet", f.eks. som fodnote til sine publikationer med den prestige, som det måtte indebære, for det forudsætter, at han rent faktisk har en aftale med universitetet/instituttet om en tilknytning, som typisk vil bestå i, at man har et (dele-)kontor med computer og telefon til rådighed og dermed nøgle til instituttet, herunder biblioteket, at man stadig har et dueslag/kan modtage brevpost på instituttet, at man beholder sin e-mail-adresse, at man kan optræde på instituttets hjemmeside, at man er med på instituttets postlister, inviteres med til julefrokosten og andre arrangementer, etc. etc., men som også kan indebære individuelle aftaler om visse opgaver eller samarbejdsrelationer.


Permalink