Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Den 24. september 2006

Opdateret: 17. november 2012

Jens Mammen sender denne dag en rundskrivelse til medarbejderne på Psykologisk Institut hvor han imødegår Jyllands-Postens opfindsomme påstande.

From: "Jens Mammen"
Date: 24. sep 2006 22.36.22 GMT+02:00
Subject: Jyllandsposten 27. august 2006


Kære medarbejdere ved Psykologisk Institut!

Nu, hvor rektor har afsluttet sin behandling af den såkaldte
Nyborg-sag, har jeg en smule større spillerum end før,
hvad angår mine muligheder for at kommentere sagen. Jeg skal
stadig respektere regler vedr. fortrolighed, men jeg har fået at
vide af den juridiske sagkundskab, at jeg har lov til at korrigere
åbenlyse usandfærdigheder, som jeg måtte blive
konfronteret med. Gennem tiden er det ikke så lidt, men jeg vil
nu i denne omgang nøjes med at kommentere det direkte
personangreb, som kom til udtryk i en artikel i Jyllandsposten den
27. august 2006. Det er mit indtryk, at mange på instituttet har
læst det, og at mange savner baggrundsviden til at vurdere
det. Jeg har derfor vedhæftet en dokumentudgave af artiklen, som
fakultetet har forsynet mig med, og med gul markering tilføjet
mine bemærkninger. Jeg vil mene, at man ved at læse mine
kommentarer har lidt større mulighed for at danne sig en
kvalificeret mening om sagen.

Jeg skal ikke undlade at bemærke, at journalistens
arbejdsmåde med ukritisk benyttelse af anonyme meddelere og
åbenbart helt uden egen research af de viderebragte rygter,
stiller ikke bare mig, men en stor del af instituttets medarbejdere,
som vil kunne mistænkes for at have bidraget, i en vanskelig
situation. Derudover er artiklens indhold egnet til at give omverden
et meget negativt og usandfærdigt indtryk af Psykologisk
Institut. Jeg ved ikke, om dette har været meddelernes
ønske.


Venlig hilsen
Jens
 

Mammens email er vedhæftet en kommenteret udgave af "Kværulanten og Kommisæren". Kommentarerne er markeret med gult.

Den kommenterede udgave af Kværulanten og Kommisæren kan også læses her i HTML format.


Permalink