Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Benny Lautrup — En Loyal Støtte

7. december 2009

Benny Lautrup er professor på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, og har fremtrådt i den offentlige debat som stærk kritiker af Aarhus Universitets behandling af Nyborgsagen. Dog har Lautrup ikke skrevet at han som en af Nyborgs personlige venner reelt har partsinteresse i sagen.

Lautrup mødte Nyborg første gang i 1997, hvor han var til foredrag på Eksperimentariet, hvor Nyborg talte. Lautrup fandt Nyborgs data om intelligens interessante. Samme år blev Lautrup inviteret til at holde en forelæsning i Sønderjylland i tandem med Nyborg, som talte om intelligens og hormoner. Lautrup fandt Helmuth charmerende og engageret, og relationen blev til et venskab.

(I parantes bemærket har jeg læst Nyborgs artikler om intelligens og hormoner, som er totalt underlødig og ukvalificeret nonsens. Ufatteligt at han har kunnet få det publiceret.)

I august-september 1998 inviterede professor Lautrup Helmuth Nyborg til et studieophold ved Lautrups CONNECT center (for neurale netværk), hvor de to deltog i forelæsninger og møder på NBI. Ideen var at anvende neurale netværk til prediktion of IQ udfra det amerikanske militærs database vedrørende Vietnam veteraner.

Det er vanskeligt at forestille sig hvilken faglig relevans det har haft for de fysikstuderende, især da Helmuth Nyborgs viden om naturvidenskab formentlig ikke engang ville række til at bestå folkeskolens afgangsprøve i dag.

Lautrups samarbejde med Nyborg endte uden resultater, hvilket ikke kan forbavse nogen med kendskab til neurale netværk (NN). NN er velegnede til at genkende mønstre — det klassiske eksempel er ordeling — hvor sådanne eksisterer, men da IQ målinger i sig selv ikke er en målbar, men statistisk størrelse med tilhørende usikkerhed, siger det sig selv at ethvert resultat af NN i intelligensforskning er behæftiget med store fejl. Endvidere kræver NN at man først "træner" netværket med et uafhængigt datasæt. I følge sagens natur har Nyborg og Lautrup været nødsaget til at vælge et subsæt af veteran-dataene til at træne netværket, og er derfor udelukket fra at finde nogen som helst sammenhæng som ikke i forvejen er indlejret i træningssættet.

På Nyborg's opfordring fik CONNECT centeret besøg af Arthur Jensen, som holdt en forelæsning der ikke var annonceret på forhånd, og som kun få tilhørere kom til. Det var Arthur Jensens 75 års fødselsdag, og han var meget bevæget over at være i det land, hans forfædre kom fra. Arthur Jensen og hans kone, Nyborg og Lautrup spiste en beskeden fødselsdagsmiddag i Nyhavn på CONNECTs regning.

Under sit ophold i København boede Nyborg i en herskabslejlighed på Østerbrogade. I lejligheden befandt sig et større beløb i kontanter, men modtog angiveligt intet huslejetilskud fra NBI.

Arthur Jensen samt kone var formedentlig indlogeret på et hotel i hovedstaden, men han tilbragte megen tid i Nyborgs lejede lejlighed hvor han havde udvalgt et af værelserne til studérkammer.

I forhold til kollegerne på NBI må det have været særdeles vanskeligt for Benny Lautrup at retfærdiggøre disse to eugenikeres ophold ved instituttet. Man kan spørge sig, hvor pengene til dette projekt er kommet fra.

Sagen ved Aarhus Universitet mod Nyborg for videnskabelig uredelighed må derfor være ekstraordinært pinlig for Benny Lautrup. Denne har da også været aktiv i offentligheden ved at sprede den disinformation, at Helmuth Nyborg var udsat for personforfølgelse og "politisk korrekt" censur fra Aarhus Universitets side, men formålet var tydeligvis at redde Lautrups eget omdømme.

I en kronik i Jyllands-Posten den 6. juli 2007 glæder Lautrup sig over "en komplet frifindelse" af Helmuth Nyborg:

"sagens forløb minder om sovjetiske processer, fordi hele magtapparatet sættes ind for at banke en enkelt videnskabsmand på plads, når hans personlige forskning leder til resultater, der ikke passer ind i tidens politiske korrektheds normer"

Dette er den myte, Nyborg og hans støtter — hvortil også hører Jyllands-Postens journalist Kim Hundevadt — har forsøgt at sprede, med henblik på at gøre kritikken mod Nyborg illegitim. Sandheden — som dokumenteres på disse sider — er at sagen mod Nyborg begyndte fordi han nægtede indsigt i præmisserne for sin forskning, og efterfølgende påstod den var at finde i en videnskabelig artikel, som ikke eksisterede. Banal uredelighed.


Permalink