Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K

Henvendelse fra Helmuth Nyborg

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har i brev af 3. oktober 2006 til dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fremsendt kopi af Helmuth Nyborgs breve af 14. og 18. september 2006 samt anmodet om eventuelle bemærkninger til sagen.

Da der er tale om en personalesag, der på nuværende tidspunkt er endeligt afgjort og afsluttet, fremsendes universitetets bemærkninger dog fra rektoratet.

Det bemærkes, at sagen omhandler en personalesag, idet institutlederen som led i sit tilsyn med de videnskabelige medarbejderes arbejdsindsats har indstillet til dekanen, at der blev nedsat et sagkyndigt udvalg. Et sådant sagkyndigt udvalg har været nedsat og har udarbejdet en indstilling til dekanen, der på grundlag heraf har udarbejdet en indstilling til rektor. Jeg har herefter truffet afgørelse i sagen. Denne afgørelse er ved brev af 21. september 2006 meddelt Helmuth Nyborg.

Som det fremgår af min afgørelse af 21. september 2006, bilag I, er sagen, der er afsluttet med en alvorlig irettesættelse, truffet i medfør af universitetslovens § 45, stk. 3. Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Universitetet anser derfor for sit vedkommende sagen for afsluttet.

Nedenfor redegøres nærmere for sagens behandling:

Helmuth Nyborg har siden 1. marts 1994 været tjenestemandsansat som professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

I januar 2002 indledtes et forløb, hvor Helmuth Nyborg meddelte sig til kolleger, offentligheden og videnskabelige forlag om resultaterne af en empirisk undersøgelse af kønsforskelle i intelligens, han havde foretaget. Foruden egentlig publikation var der tale om fremlæggelse på kongres, pressemeddelelse, fremlæggelse på offentligt tilgængelig hjemmeside, indsendelse til forlag med henblik på publikation samt materiale givet til pressen med henblik på meddelelse til offentligheden.

I institutlederens redegørelse af 23. november 2005, vedlagt som bilag II, gives en udførlig beskrivelse af sagsforløbet indtil november 2005.

Som det fremgår af institutlederens redegørelse, rejste sagens forløb alvorlig tvivl om, hvorvidt Helmuth Nyborgs forskningsprojekt og offentliggørelsen af dets resultater levede op til de krav om kvalitet og forskningsetik, som må forlanges efterlevet i medfør af hans ansættelse som professor ved Aarhus Universitet. Institutlederen indstillede derfor med henvisning til universitetslovens § 17,stk. 2 og 4, at der blev nedsat et sagkyndigt udvalg til bedømmelse af Helmuth Nyborgs forskningsprojekt vedrørende kønsforskelle i intelligens. Et forslag herom var for øvrigt allerede den 10. februar 2005 stillet af Helmuth Nyborg selv.

Dekanen besluttede derfor at nedsætte et sagkyndigt udvalg til at bedømme Helmuth Nyborgs forskningsprojekt. Udvalget bestod af

• professor Niels Keiding, Københavns Universitet
• professor Jan-Eric Gustafsson, Gøteborg Universitet
• professor Jens Ledet Jensen, Aarhus Universitet

med sidstnævnte som formand. Udvalget bestod således af to af Danmarks afgjort mest kvalificerede og internationalt anerkendte statistikere, professor Niels Keiding og professor Jens Ledet Jensen, samt en internationalt anerkendt intelligensforsker, professor Jan-Eric Gustafsson. Alle tre har, som opslag i Google Scholar vil dokumentere, en imponerende og relevant videnskabelig produktion. Helmuth Nyborg havde da heller ingen indvendinger mod udvalgets sammensætning.

Udvalgets rapport af 5. april 2006, vedlagt som bilag III, blev sendt til Helmuth Nyborg til partshøring, og Helmuth Nyborg sendte sine bemærkninger til rapporten ved brev af 9. maj 2006, vedlagt som bilag IV. Dette brev blev forelagt udvalget, som sendte sine kommentarer hertil ved brev af 18. maj 2006, vedlagt som bilag V. Hvilket gav anledning til yderligere bemærkning fra Helmuth Nyborg i mail af 6. juni 2006, vedlagt som bilag VI.

Dekanen indkaldte professor Helmuth Nyborg til et møde, som blev afholdt den 7. juni 2006. Til stede ved mødet var desuden sekretariatschef Per Henriksen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Helmuth Nyborgs bisidder, konsulent i Dansk Magisterforening Charlotte Fog-Nielsen.

Dekanen gjorde Helmuth Nyborg opmærksom på, at efter hans vurdering var udvalgets kritik af "Skanderborgprojektet" så alvorlig, at universitetet ikke kunne sidde den overhørig. Dekanen oplyste derfor Helmuth Nyborg om, at han agtede at indberette ham til rektor for tjenesteforseelse. Under henvisning til Helmuth Nyborgs alder agtede han imidlertid ikke at indstille, at der indledtes en disciplinærundersøgelse.

Som en følge heraf fritog dekanen derefter Helmuth Nyborg for tjeneste med øjeblikkelig virkning. Den 7. august 2006 indsendte dekanen sin indberetning til mig, vedlagt som bilag VII. I indberetningen indstillede dekanen, at selvom der ikke var påvist bevidst svindel, havde Helmuth Nyborg gjort sig skyldig i en så grov forsømmelighed og tilsidesættelse af sine forpligtelser over for Aarhus Universitet, jf. tjenestemandslovens § 10, at der var grundlag for at indlede en disciplinærundersøgelse mod ham for tjenstlig forseelse. Da Helmuth Nyborg er fyldt 69 år og skal fratræde sin stilling på grund af alder senest ved udgangen af januar måned 2007, indstillede dekanen imidlertid, at der ikke indledtes en disciplinærundersøgelse, ligesom han indstillede, at Helmuth Nyborg ikke tildeltes en disciplinærstraf uden forudgående tjenstligt forhør.

Dekanens indberetning tog sit udgangspunkt i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredeligheds regler og definitioner. I Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed defineres videnskabelig uredelighed som en forsætlig eller groft uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater.

Mens forsætlighed kan oversættes til direkte svindel, er groft uagtsom adfærd vanskeligere at definere. Men her betyder det iflg. almindelig dansk praksis, at forskeren burde have vidst, at f.eks. den undersøgelse, der dokumenterer dennes påstande, ikke har en tilstrækkelig kvalitet og sikkerhed til at underbygge de fremsatte påstande, eller at forskeren burde have vidst, at man ikke har de tilstrækkelige kvalifikationer til at foretage og fortolke en sådan undersøgelse, eller tilsvarende.

Hvis forskeren således burde vidst, at undersøgelsen lider af alvorlige mangler, at undersøgelsens resultater helt eller delvist skyldes ikke angivne antagelser, forkerte metoder, eller at han/hun ikke har den fornødne indsigt til at forstå og fortolke de resultater, der fremkommer af de anvendte statistiske metoder, er det groft uagtsom videnskabelig uredelighed. Et forhold, der selvfølgelig skærpes, hvis forskeren skjuler manglerne og f.eks. mod bedre vidende hævder, at den undersøgte stikprøve giver et repræsentativt udtryk for hele populationen, eller forhindrer andre i at få adgang til de relevante oplysninger.

Vurderingen af, at Helmuth Nyborg burde have vidst, at hans undersøgelse var yderst mangelfuld og mangelfuldt monitoreret, og at hans beskrivelse af den både var mangelfuld og flere steder ukorrekt,samt at han har dokumenteret et helt utilstrækkelig kendskab til de anvendte statistiske metoders anvendelighed og begrænsninger, var baseret på 10 udførlige punkter angivet i dekanens indberetning. Disse ti punkter, der som hovedgrundlag havde det sagkyndige udvalgsrapport, var, se vedlagte bilag VII:

1. Nyborg ikke har udvist den nødvendige omhu i sin monitorering af Skanderborgprojektet. Blandt andet har Nyborg i flere år angivet, at analysen af voksne var baseret på 52 personer og ikke 62 personer. Nyborg hævder side 1 i Bilag C og side 1 i Bilag U, at anvendelsen af N=52 er en trykfejl i konferenceindlægget (2001). En fejl der er blevet rettet i den endelige offentliggjorte artikel fra 2005. Nyborg har imidlertid i flere år troet, at de 52 var den korrekte stikprøvestørrelse. I den udgave af Nyborgs artikel, der er indsendt 5. januar 2004 til PAID (se bilag A, underbilag 4) skriver Nyborg side 6-7: "The present analysis is based on the subsample of an equal number of all males and females that had been tested only once and for whom WAIS and all the other data were available (see below). This subsample consisted of 26 females (mean age 17.34, SD 1.87) and 26 males (17.45, SD 1.78)" I samme artikel Table 2 gentages oplysningen "26 male and 26 female adult subjects on 20 tests". I den offentliggjorte artikel fra 8. juni 2005 (se bilag A, underbilag 22) side 500 anføres det: "The first part of the present analysis is based on the sub-sample of 31 males (mean age 17.4, SD = 1.8) and 31 females (mean age 17.3, SD=1.9) for whom WAIS and all other test data were available. Later analysis included children as well (Section 5)". Da beregningerne af middelværdi og standardafvigelse ikke ændres udover, at antallet af cifre afkortes, mens de 26 kvinder og de 26 mænd ændres, har Nyborg således i flere år troet, at de 52 personer var den korrekte stikprøvestørrelse, hvilket får udvalget til at skrive: "It seems that Nyborg does not monitor the activities of these assistants closely enough to be sure which data set is being analysed at each particular time" (bilag B, side 6).
2. Flere steder i Nyborgs fremstillinger forekommer påstande, der ikke er korrekte. I kapitel 10, "Sex differences in g", som er skrevet af Helmuth Nyborg og offentliggjort i bogen "The Scientific Study of General Intelligence. Tribute to Arthur R. Jensen", der er editeret af Helmuth Nyborg, anføres (se bilag A, underbilag 3, side 208): "Data on children participating in the cross-sectional parts of the study were included in the present analysis". Dette er ikke korrekt, idet børn fra den første tværsnitsundersøgelse i 1976 overhovedet ikke bidrager med data, jfr. referatet af møder med Nyborg (se bilag A, underbilag 11 og 14). Sætningen fortsætter: "as were data on children participating in the longituditional part of the study, but who had been examined only once". Imidlertid afslører den udbredte anvendelse af repeated measures i den longitudinale undersøgelse, at der i strid med det erklærede også indgår data, som stammer fra gentagne undersøgelser af de samme børn. Endvidere "The particular selection procedure resulted in a total of 376 children and adults". Dette er også ukorrekt, idet der højst indgår data fra 62 + 219, dvs. 281 personer. Og "All subjects were exposed to a large and varied battery of 20 ar 21 ability tests". Hvis man konfronterer denne oplysning med de store blanke områder i de anvendte datamatricer (bilag A, underbilag 9) indses, at heller ikke dette udsagn er korrekt.
3. Et andet tegn på forsømmelighed er gentagne anvendelser af flere forkerte formler for "the point biserial correlation coefficient". [se Udvalgets rapport (Bilag B)]. Endvidere mener udvalget ikke, at Nyborg på noget tidspunkt i tilstrækkelig grad har redegjort for undersøgelsens design.
4. På trods af et meget betragteligt drop out problem i undersøgelsen er mulige årsager til dette og de mulige konsekvenser for den foretagne analyse ikke diskuteret i Nyborgs publikationer om undersøgelsen, bortset fra en enkelt sætning, der går igen i bogen fra 2003 (Bilag A, underbilag 3, side 208) og i den publicerede artikel (bilag A, underbilag 22, side 500), hvor det anføres, at "No particular pattern of reasons for refusing to participate could be spotted in retrospect". Men i Nyborgs bemærkninger af 9. maj 2006 til udvalgets rapport (se bilag C) anføres det: "The loss of subjects in the present study was perhaps primarily due to a growing resistance to blood sampling (for hormone measurement) and nude photography (to establish Tanner-Whitehouse pubertal stages)". At en sådan formodning først skulle opstå efter, at bogen og artiklen er publiceret, forekommer usandsynligt, og i det lys er det helt mærkværdigt, at formodningen om årsagerne til det væsentlige drop out ikke både er blevet undersøgt og gjort til genstand for en indgående diskussion i de publicerede arbejder. Som udvalget anfører (se bilag B, side 9): "It is standard in investigations with dropout that care must be taken to ens ure that the dropouts does not introduce bias. We have not registered any indication that Nyborg is aware of this basic problem, and the reader is never alerted to the mixed and unsatisfactory composition of the data set".
5. I lyset af det store dropout og den lange undersøgelsesperiode bidrager Nyborgs gentagne forsikringer om, at dataindsamlingen stadig foregår også til det indtryk, at studiets design er forvirrende og mangelfuldt, jf. udvalgets bemærkninger (se bilag B, side 7).
6. Endelig efterlyser udvalget en diskussion af den omfattende anvendelse af "mean substitution", eftersom "the use of the N=325 data set for children involves mean substitution to such a degree as to make the results strongly questionable" og "repeated measurements on some of the children" (se bilag B, side 9).
7. Nyborgs vedholdende nægtelse af andre forskeres adgang til sine data er imod såvel almindelig god praksis som de regler, der er fastlagt af Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. I disse regler hedder det: "Forskeren skal ikke blot offentliggøre sine resultater men skal også gøre det muligt for eventuelle kritikere at efterprøve om resultaterne er begrundet i det tilgrundliggende oplysningsmateriale. Dette bør derfor bevares i rimelig tid og gøres tilgængeligt for videnskabelige bedømmere...... Offentliggørelse af konklusioner eller delresultater bør kun, hvis der foreligger særlige omstændigheder, ske før undersøgelsen er afsluttet og tilgængelig på den anførte måde"
8. Som en yderligere indikation af den manglende dokumentation og manglende omhu fra Nyborgs side angiver udvalget (bilag B, side 14), at man ikke har været i stand til at reproducere Nyborgs resultater præcist, men at man dog opnår kvalitativt de samme. Endvidere påpeges det, at Nyborg anvender den klassiske test for at en korrelation er nul, selvom en "factor loading" ikke er en korrelation, således at den klassiske test er uanvendelig.
9. Faktoranalyse og hierarkisk faktoranalyse i særdeleshed udgør en væsentlig del af Nyborgs analyseapparat. På trods heraf forekommer Nyborgs forståelse for dette analyseapparat at være helt utilstrækkelig og så begrænset, at udvalget kan skrive, at den anvendte faktoranalyse overhovedet ikke kan give svaret på de spørgsmål der stilles. Udvalget anfører, (se bilag B, side 15) "One cannot tell if the differences in the means of the 20 test variables are due to a difference in the g1actor or due to a difference among the primary factors" og side 16: "The committee finds that a sex difference in the g-factor cannot be identified using the hierarchical factor model. The committee furthermore finds that the measure used by Nyborg is of the same nature as previous measure of general ability (a weighted average of effect sizes) and therefore flawed in the way described by Nyborg himself". At Nyborgs viden om faktoranalyse således må anses for at være yderst begrænset understreges af hans kommentarer til udvalgets rapport (se bilag C, side 4), hvor han skriver: "Nowhere do I claim that my version ofthe g-factor method avoids the inherent unidentifiability problem nor that it avoids the problem. What I claim is rather that this approach minimises the contamination problem relative to other types of factor analyses". At hævde, at et estimat af en parameter, der ikke er identificeret, er bedre, mindre kontamineret, eller ringere end et andet estimat af en ikke identificeret parameter, svarer til at hævde, at når det eneste vi ved er, at x+y=12, så er x= 4 en bedre løsning end x= 2, selvom løsningen for x er alle punkter på linien x= -y+ 12. Man kan selvfølgelig ikke identificere x udfra den ene oplysning, at x+y=12. At den manglende identifikation skulle være et kontroversielt og meget teknisk argument, som hævdet af Nyborg (se bilag H, side 2) forekommer også yderst mærkværdigt, idet identifikationsproblemet er en del af grundpensum på flere samfundsvidenskabelige bachelorstudier.
10. At Nyborg enten ikke har forstået faktoranalysens begrænsninger eller ignorer dem og undlader at komme ind på dem medfører, at udvalget også anfører: "that since the hierarchical factor analysis involves a number of choices it is good scientific practice to discuss robustness of the results under various choices" (se bilag B, side 17)

hvor henvisningerne i det citerede refererer til bilagene i dekanens indberetning, vedlagt denne skrivelse som bilag VII.

På den baggrund fandt jeg, at Helmuth Nyborg ikke har levet op til de pligter, som er foreskrevet i tjenestemandslovens § 10 ved, som anført, at udvise groft forsømmelig adfærd i forbindelse med den omhandlede undersøgelses tilrettelæggelse og monitering og ved anvendelse af dens resultater.

Jeg meddeler derefter ved et møde den 21. september 2006 Helmuth Nyborg en alvorlig irettesættelse, som disciplinær straf, hvorefter universitetet anser sagen som afsluttet. Tjenestefritagelsen er som følge heraf blevet bragt til ophør. Da afgørelsen er truffet i medfør af universitetslovens § 45, stk. 3, er afgørelsen endelig og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det er således min opfattelse, at hele sagen er blevet gennemført på en meget forsvarlig måde. Der er efter partshøring og med alles accept blevet nedsat et sagkyndigt udvalg, hvis ekspertise der ikke kan være tvivl om.

Det sagkyndige udvalg har på baggrund af et detaljeret skriftligt kommissorium, vedlagt som bilag VIII, med bilag, udfærdiget en rapport, der sammen med Helmuth Nyborgs kommentarer har dannet udgangspunkt for universitetets vurdering. Karakteriseringen af forholdet som videnskabelig uredelighed er foretaget med udgangspunkt i Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, hvor videnskabelig uredelighed defineres som en fortsætlig eller groft uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater. Universitetet har vurderet, at Helmuth Nyborg ikke har gjort sig skyldig i bevidst svindel, men at han burde have vidst, at hans undersøgelse var yderst mangelfuld og mangelfuldt monitoreret, og at hans beskrivelse af den både var mangelfuld og flere steder ukorrekt, samt at han har dokumenteret et helt utilstrækkeligt kendskab til de anvendte statistiske metoders anvendelighed.

I sit brev af 18. september 2006 til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, der er afsendt, inden min afgørelse blev truffet, anfører Helmuth Nyborg en række kommentarer til dekanens indberetning. Disse bemærkninger ændrer ikke universitetets opfattelse, men bidrager kun til at styrke denne. Jeg skal undlade en replik til hver enkelt kommentar, men blot anføre

• at Helmuth Nyborg nu hævder, at der oprindeligt blev foretaget præliminære analyser med 52 forsøgspersoner med komplette data, og senere efter en opdatering er blevet foretaget en ny analyse med 62 personer, hvoraf nogle dog ikke havde komplette data, og at den endelige publicerede 2005 analyse indeholdt 62 fulde datasæt, er oplysninger, der ikke tidligere er blevet givet. Samtidig er det meget overraskende, at man kan føje 20 % nye sæt observationer til, uden at det overhovedet har nogen effekt på resultatet, samtidig med, at man først anvender 10 personer, der ikke har komplette data for senere at finde 10 med komplette datasæt. Så vidt det kan konstateres, er der ikke foretaget yderligere dataindsamling i den angivne periode.
• at Helmuth Nyborgs påstand, at formlen for "The point biserial correlation coefficient" eller den af Jensen foreslåede approksimation til denne er genstand for en diskussion blandt den internationale sagkundskab, er ikke korrekt. Det er således Helmuth Nyborg, der alene kan belastes af at anføre og anvende flere forkerte formler for denne korrelationskoefficient.
• Det er fuldstændig rigtigt, som anført af Helmuth Nyborg, at tidsskrifters begrænsning af størrelsen af de publicerede artikler ofte indebærer, at man ikke vil offentliggøre særligt fyldestgørende beskrivelser af forsøgets design m.v. (Det kan dog bemærkes, at den betydeligt længere uforkortede version af artiklen, som Helmuth Nyborg indsendte til Aarhus Universitets praksisudvalg før forlagets krav om forkortelse til 5.000 ord, heller ikke indeholder en beskrivelse af forsøgets design). Men det forhindrer ikke, at sådanne beskrivelser findes og kan fremlægges på forlangende. Set i lyset af Skanderborgundersøgelsens komplicerede og langvarige forløb er det overraskende og udtryk for manglende omhu, at der ikke allerede meget tidligt i undersøgelsens forløb er udarbejdet en udførlig og detaljeret drejebog og beskrivelse af forsøgets design. En drejebog, som siden er blevet fulgt og evt. ændret som følge af de indhøstede erfaringer. En mangel, som kan forklare en del af de forklaringsskift, som Helmuth Nyborg er fremkommet med.
• Nyborg hævder, at han efter sin egen opfattelse har behandlet dropoutproblemet på en tilfredsstillende måde, men undlader at forklare, hvorfor han i sin artikel fra 2005 kan hævde at "No particular pattern of reasons for refusing to participate could be spotted in retrospect", mens han i sine bemærkninger af 9. maj 2006 til udvalgets rapport (bilag IV) anfører at "The loss of subjects in the present study was perhaps primarily due to a growing resistance to blood sampling (jor hormone measurement) and nude photography (to establish Tanner-Whitehouse pubertal stages)". Desuden ser det ud fra Helmuth Nyborgs kommentarer ud til, at han alene anser dropoutproblemet som vedrørende personer, der undersøges flere gange. Han er tilsyneladende ikke opmærksom på, at kravet om f.eks. nøgenfotografering, som man må formode, at de deltagende børn via forældre og skole har været informeret om, kan have bevirket en kraftig selektion af, hvem der overhovedet har villet deltage i undersøgelsen, og at dette åbenlyst invaliderer undersøgelsens repræsentativitet.
• At Helmuth Nyborg i modstrid med Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråds regler har nægtet at udlevere sine data, er hævet over enhver tvivl, og at en journalist på Politiken måske ikke forstår at behandle data, skulle vel ikke forhindre, at man gav andre forskere dataadgang, efter at man selv har forelagt resultaterne på en konference og selv formidlet de fremlagte resultater til offentligheden. Til orientering vedlægges som bilag IX kopi af afgørelse af 25. februar 2004 fra praksisudvalget ved Aarhus Universitet.
• At Helmuth Nyborg stadig ikke forstår, at identifikationsproblemet, som anført og matematisk bevist af udvalget, indebærer, at hans resultater ikke holder uden yderligere ikke eksplicit angivne antagelser. Udvalget skriver side 27 i rapporten "To summarise: it is not possible to identify the difference δ in the mean of the g factor for the two sexes within the hierarchical factor model. Any estimate of δ involves a hidden assumption as to what is put into δ and what is put into δ, the difference in the means of the primary factors. Furthermore, the method based on the point-biserial factor loading on sexes reduces to a weighted sum (9) of effect sizes".

Helmuth Nyborg anfører endvidere i sin skrivelse af 18. september 2006, at han ikke har modtaget en lovet oversigt over de oplysninger, han har givet om sagen til internationale kolleger, og som universitetet tolker som illoyal adfærd. Dette er overraskende, idet dokumentationen findes i dekanens indberetning af 7. august 2006. Her findes dokumentationen i bilagene K-S, som Helmuth Nyborg fik tilsendt sammen med indberetningen den 7. august 2006. Spørgsmålet er endvidere udførligt behandlet i afgørelsen af 21. september 2006.

Med venlig hilsen


Lauritz B. Holm-Nielsen
rektor

Bilag:

• I. Rektors afgørelse af 21. september 2006
• II. Institutlederens redegørelse af 23. november 2005
• III. Det sagkyndige udvalgs rapport af 5. april 2006.
• IV. Helmuth Nyborgs bemærkninger af 9. maj 2006 til rapporten
• V. Det sagkyndige udvalgs replik af 18. maj 2006.
• VI. Helmuth Nyborgs mail af 6. juni 2006.
• VII. Dekanens tjenstlige indberetning af 7. august 2006.
• VIII. Kommissorium for sagkyndigt udvalg af 7. december 2005.
• IX. Afgørelse af 25. februar 2004 fra praksisudvalget ved Aarhus Universitet

Kopi:
Dekanen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet