Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Den 16. februar 2011

Opdateret: 14. november 2012

Journalist ved Berlingske Tidende Dorte Toft er blevet inspireret af Penkowa-sagen ved KU til at skrive om Helmuth Nyborgs kønsforskning og stiller denne dag spørgsmålet: Lettere at tjekke antal rotter end skolebørn? (PDF her.) Og tankevækkende er det, at altimens Milena Penkowa af den samlede presse er blevet udsat for hekseprøven:

»Flyder hun ovenpå, er hun en heks, som skal brændes på bålet. Er hun uskyldig, så drukner hun... men kommer i Paradis«,

sluges Nyborgs nonsens råt og ufordøjet af den samlede presse, radio og TV, DR2's "Danskernes Akademi", højskoler, Folkeuniversitet, osv. Og alle har tilsyneladende købt løgnen om det onde universitets politiske korrekte forfølgelse af den tapre forsker, som blot fortæller sandheden.

I artiklen citerer Dorte Toft Benny Lautrups kronik i Jyllands-Posten, ( 6. juli 2007) hvori han hævder, at Nyborg næppe var blevet anklaget for fusk, hvis hans resultater havde vist, at kvinder var mere intelligente end mænd. Ad samme åre kan man spørge: Hvis Helmuth havde været 36-årige Helmine, var hun så blevet druknet, radbrækket og brændt som Penkowa, med slet skjulte hentydninger til udførte seksuelle tjenester?


Permalink