Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Den 15. september 2010

Opdateret: 24. juli 2013

»Kun en tåbe frygter ikke den demografiske dynamik og de ændringer, Sveriges måske kommende statsminister bifalder. Dynamiske demografiske analyser, intelligensforskningen og adfærdsgenetikken viser samstemmende, at hendes åbne indvandrerideologi formentlig på langt sigt vil reducere Sverige til en tredjerangsnation. Derfor må Danmark lave en omvendt ”Mona Sahlin”.«

Således skriver Jyllands-Posten i manchetten til en kronik med titlen "Vi må ikke blive som Sverige" hvori Nyborg — i anledning af det svenske rigsdagsvalg — præsenterer sine politiske synspunkter som om det var videnskab.

I kronikken udtaler Nyborg sig i øvrigt om IQ-gennemsnittet af forskellige grupper af indvandrere til Danmark. Man kan spørge sig, hvor manden har disse tal fra? Har han mon stået i modtagelsen i Kastrup og underkastet de indrejsende en IQ test? Næppe. Lad os gætte på, at Nyborg citerer Richard Lynns stærkt fejlbehæftede og manipulerede tal.

Vig henviser, i et blog-indlæg på bloggen "informationomdanmark", for første gang til dokumentet index-population-account-corrections.pdf. I blog-indlægget linkes der til PDF dokumentet som er lagt ud på Vigs server lilliput-information.com. Dokumentet findes ikke der mere, men blev vedlagt klagen til tidskriftet Personality and Individual Differences (PAID) af 12. sep. 2011 sag af 2011 som Appendix 3, og Vigs blog-indlæg som Appendix 4.

Dokumentet index-population er den samme tekst som et halvt år senere bliver til metodeafsnittet af Decay-artiklen. Vig udbyder samtidig Excel regnearket til salg for 20.000 DKK:

»Hvordan det reelt forholder sig herunder en årligt ajourført befolkningsmodel, der er forudsætning for forskning i noget spørgsmål, der har oprindelse-tilknytning, sygdomme og andre karakteristika af etniske betydning har prisen kr. 20.000. Modellen er udført med bl.a FN’s officielle fødseslsrater i klodens 235 nationer (repræsenteret i Danmark) i regnearket Excel med grafisk præsentation og med grundig supervision i PDF-fil, det hele leveret på DVD.«

Bemærk at modellen tilsyneladende allerede er solgt til Nyborg, jvf. email af 18. august 2010, men den sættes nu til salg igen. Måske har Nyborg endnu ikke betalt. Der er med andre ord endnu ikke kommet gang i “supervision og analyser” som Nyborg skriver om den 18. august. Alligevel hævder Nyborg, at det er ham, som har skrevet dokumentet index-population skønt han endnu ikke har fået supervision i hvorledes Vigs metode fungerer, og skønt Vig atter har sat dokumentet til salg til anden side.


Permalink