←

Den 23. januar 2002

Opdateret: 17. november 2012

Denne dag afleverer Nyborg det såkaldte "hemmelige dokument" på Psykologisk Instituts sekretariat, hvilket fremgår af Jens Mammens beskrivelse af sagsforløbet af 23. november 2005.

Dette er det "ikke eksisterende" paper, eller "spøgelsesdokumentet" hvis indhold Nyborg ikke turde stå til regnskab for over for sine danske kolleger, skønt det var afleveret til Politikens redaktion. Det er dokumentet,

som Nyborg i sin pressemeddelelse den 19. januar 2002 hævdede på en international kongres havde været fremlagt for verdens førende intelligensforskere, der havde underkastet det en minutiøs granskning. Det er den kongres, der i december 2001 blev holdt i Cleveland, Ohio, i USA, og som Nyborg refererer til i Politiken den 8. januar 2002 .
som blev indleveret til institutleder Jens Mammen den 23. januar 2002 med besked om at det ikke måtte udleveres uden Nyborgs samtykke,
som institutlederen derefter forsøger at overtale Nyborg til at udlevere til Pia Ankersen , hvilket får Nyborg til at sende en klage til daværende dekan Niels Chr. Sidenius.
hvor dekan Niels Chr. Sidenius (kort før han den 1. februar 2002 bliver rektor for Aarhus Universitet,) pålægger institutlederen — til dennes store utilfredshed — at lukke sagen og holde hemmeligt, at papiret i virkeligheden eksisterer og er kendt af instituttet og i øvrigt pålægger ham at lukke sagen for at forhindre Nyborg i at gå til pressen og påstå sin forskningsfrihed truet. Det skete efter alt at dømme efter ordre fra afgående rektor Henning Lehmann, som selv var blevet hængt ud i pressen for netop dette (den såkaldte Dandy-sag).
som — på trods af at papiret aldrig er udgivet offentligt — optræder i litteraturlisten i Helmuth Nyborgs bog, der udkommer i marts 2003 , som det sted, hvor man kan finde dokumentation for Nyborgs påstande om forskellene mellem de to køns intelligens.
som Pia Ankersen igen forgæves beder om at få adgang til, hvorefter hun klager til rektors praksisudvalg.
som rektor Sidenius accepterede blev holdt hemmeligt for Praksisudvalget,
som rektor Sidenius efter praksisudvalgets afgørelse i februar 2004 ikke forlangte, at Nyborg skulle udlevere til Pia Ankersen, på trods af, at hans eget praksisudvalg havde afgjort, at denne undladelse var i strid med god videnskabelig praksis, og på trods af at han fra sin dekantid vidste, at dokumentet lå på Psykologisk Instituts sekretariat. Institutleder Jens Mammens indædte og skriftligt fremførte protest herover prellede af på rektor. Selv et efterfølgende møde med deltagelse af daværende dekan Tom Latrup-Pedersen kunne ikke bøje rektor.
som Nyborg dernæst løj om over for rektor, som det fremgår af slutningen af referatet fra den 26. april 2005. En løgn, som rektor jo var godt tilfreds med, og med glæde noterede i sit referat fra mødet, fordi det så fritog ham fra at foretage sig noget. Da Nyborg kort efter sendte papiret til praksisudvalget (med kopi til rektor) og ændrede sin forklaring og indrømmede papirets rette identitet, tog rektor sig ikke af det.
som Helmuth Nyborg i sin 2005-artikel igen henviser til som dokumentation i sin referenceliste, skønt det stadig ikke er tilgængeligt for kolleger, og skønt Nyborg altså af praksisudvalget har fået at vide, at denne undladelse er i strid med god videnskabelig praksis.

"Spøgelsesdokumentet", som den dag i dag kun er tilgængeligt via nærværende netside, er i øvrigt et vigtigt bilag til både institutleder Jens Mammens brev af 23. nov. 2005 og til kommissoriet for bedømmelsesudvalget. Endelig er det her, man kan se undersøgelsens (ikke fulgte) design og kan læse om alle de legemlige pinsler og blottelser, de stakkels børn blev udsat for, skønt de blev hemmeligholdt i Nyborgs publikationer.

Ligeledes er det jo det ene af de "ikke-tilgængelige" skrifter, som optræder i referencelisten både i 2003-bogen og i 2005-paperet, og som spillede en central rolle for Praksisudvalget, skønt rektor Sidenius ikke havde fortalt dem, at det eksisterede og lå på Psykologisk Instituts sekretariat.

Det springende punkt er, at instituttet og universitetet faktisk kender papirets form og indhold, men tilbageholder denne oplysning. Afvisningen af at stille papiret til rådighed (eller tvinge Nyborg til det) skal ses på baggrund af, at man faktisk kender det, og at intet i dets form og indhold tilsiger, at det ikke kan vises til kolleger, der efterspørger det. Afvisningen af at følge spillereglerne for akademisk opførsel og åbenhed sker desværre med vidt åbne øjne. Den mest nærliggende forklaring er, at den oprindelige hemmeligholdelse af dokumentet skete af frygt for en gentagelse af Dandy-sagen i pressen, hvis man stødte Nyborg på manchetterne, og derefter har det ene cover-up medført det næste i denne sag, der har udviklet sig til Aarhus Universitets "Nyborg-gate" til skade for alle involverede.