Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Den 6. juli 2007

Opdateret: 6. juli 2007

Professor Benny Lautrup fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har en kronik i Jyllands-Posten hvor han glæder sig over "komplet frifindelse" af Helmuth Nyborg. Lautrups kronik underbygger myten om at Nyborgsagen drejer sig om politisk korrekthed ved Aarhus Universitet, og skriver endvidere:

»sagens forløb minder om sovjetiske processer, fordi hele magtapparatet sættes ind for at banke en enkelt videnskabsmand på plads, når hans personlige forskning leder til resultater, der ikke passer ind i tidens politiske korrektheds normer«

Man forstår bedre Lautrups forsøg på at gøre Nyborgs sag til en sag om censur og politisk korrekthed fremfor det som sagen i virkeligheden handler om — nemlig videnskabelig uredelighed — når man får at vide at Lautrup har haft psykologen Helmuth Nyborg på besøg som gæsteforelæser på Niels Bohr Instituttet i flere uger.

Når man ved hvor grotesk uvidende Nyborg er om naturvidenskab, må Lautrups kolleger på Niels Bohr Instituttet have undret sig en hel del om den faglige baggrund for dette besøg. Men endnu mere pinligt for Lautrup er det, at hans gæst har gjort sig skyldig i videnskabelig uredelighed. Set i det lys bliver Lautrups rasende forsvar for Nyborg og hans bizarre angreb på Aarhus Universitet pludselig forståeligt.

Det er værd at bemærke, at Benny Lautrup og Helmuth Nyborg er personlige venner.

Denne dag citerer Information i en artikel under overskriften "Forsker renset for anklager om fusk" UVVU formand, landsdommer Poul Lodberg for følgende udtalelse:

»Det er en alvorlig sag, at Nyborg ikke har været til at rive noget ud af omkring dokumentationen for konklusionerne. For det har gjort, at der er gået meget lang tid, før det var muligt at efterprøve hans forskning. Men det er ledelsen på AU's ansvar, at de har givet ham så lang snor«

Det lyder som en ordentlig ørefigen til AUs tidligere rektor, N.Chr. Sidenius, som valgte at tilsidesætte sit eget Praksisudvalgs afgørelse.


Permalink