Hans J. Eysenck

Hans Jürgen Eysenck (4. marts 1916 (Berlin) - 4. september, 1997 (London)). Flyttede som ung mand i 1930'erne til England på grund af sin opposition til nazist partiet. Eysenck studerede psykologi hos Cyril Burt. Han blev senere professor ved University of London Institute of Psychiatry, hvor han blev vejleder for Arthur R. Jensen.

I 1969 publicerede Eysenck’s student Arthur Jensen en kontroversiel artikel som påstod at raceforskelle i intelligenstests var genetisk betingede. I den efterfølgende offentlige debat forsvarede Eysenck ivrigt Jensens konklusioner. Nogle år senere publicerede Eysenck i bogen Race, Intelligence and Education (1971) sine egne teorier om at biologiske processer er involverede i raceforskelle i intelligens.

I 1980 grundlagde Eysenck Journal of Personality and Individual Differences, som i dag er et af eugenikernes foretrukne tidsskrifter. Eysenck modtog store beløb fra Pioneer Fund, både til tidskriftet og sit eget arbejde.

Eysenck's holdninger til videnskab udtrykkes i hans selvbiografi "Rebel with a Cause":

»Jeg har altid ment at en videnskabsmand kun skylder verdenen en eneste ting, og det er at fortælle sandheden som han ser den. Hvis sandheden modsiger dybtfølte overbevisninger, er det bare ærgerligt. Takt og diplomati er fint i internationalt samkvem, i politik, måske endog i forretninger; i videnskab er der kun en ting der tæller, og det er fakta.«

Fortælle sandheden som han ser den? Måske gælder det også om at have det rette teoretiske grundlag for den sandhed man beretter om. Måske gælder det om at være lidt mindre storsnudet og lidt mere nysgerrig, lyttende og ydmyg. Men Eysenck var en oprører med en mission.

I 1994 var han en af de 52 medunderskrivere på Linda Gottfredsons "Mainstream Science on Intelligence," en kronik i Wall Street Journal som forsvarede konklusionerne om race og intelligens i bogen "The Bell Curve."

Det er vanskeligt at forstå, at en person, der som ung er rejst fra Nazi-tyskland, senere i livet fører dette regimes ideer om racisme og eugenik videre, og forsøger at give dem videnskabelig legitimitet.