Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Nyborgs intelligenstests

20. januar 2008

Når Nyborg herefter foretager en analyse, hvor formålet er at undersøge, om der er forskel i intelligens mellem de to køn, kan man ikke vide om en eventuel differens imellem de to køn er noget reelt, eller om det blot afspejler sammensætningen af de enkelte tests.

Dette indlæg blev trykt som kronik i Århus Stiftstidende, den 7. januar 2008

Hvorfor man ikke kan bestemme kønsforskelle i intelligens

Diskussionen vedrørende Helmuth Nyborgs kønsforskning kan være svær at vurdere som lægperson. Hvad er fup og hvad er fakta? Nyborg hævder jo, at han har bevist noget han opfatter som et biologisk faktum: kvinder er i gennemsnit dummere end mænd, med ca. 4-8 point på IQ skalaen. Hvorfor ikke blot acceptere, at sådan er naturen indrettet?

Nyborg har gang på gang været i medierne med sin påstand, hvor han samtidig hævder, at hans modstandere indtager det politisk korrekte standpunkt at der af princip ingen forskel er på mænd og kvinder.

Virkeligheden er dog en anden, for der er vægtige videnskabelige og metodiske grunde til at være uenig med Nyborg. En af de væsentligste er at han i sin analyse foretager en cirkelslutning.

De fleste kender til hvad en intelligenstest går ud på, mange har deltaget i en sådan test; og ihvertfald har alle mænd som har været på session prøvet det. Kort sagt er det en samling opgaver med stigende sværhedsgrad, hvor man f.ex. skal finde hvad der mangler fra et billede, hvad den næste figur i en serie er, eller lignende.

Det er velkendt, at mænd generelt er bedre til opgaver med en matematisk-rumlig karakter, og kvinder er bedre til opgaver med et sprogligt indhold. Hvor dette i virkeligheden er en interessant observation (man kunne stille sig det spørgsmål hvorfor det forholder sig sådan), er der næppe nogen — end ikke den mest rettroende, mandschauvinistiske intelligensforsker — der ville hævde at man er mere intelligent alene fordi man er god til at løse matematisk-rumlige opgaver.

Hvis man vil opnå et mål for intelligens der som udgangspunkt stiller mænd og kvinder lige, er det derfor indlysende, at sammensætningen af opgaver er af afgørende betydning for resultatet. En overvægt af matematisk-rumlige opgaver vil give mændene en fordel, og omvendt vil en overvægt af opgaver med sproglig karakter vil give kvinderne en fordel.

Da man er nødt til på en eller anden måde at udvælge et endeligt antal opgaver, må man derfor &mdash for ikke på forhånd at give en fordel til et af kønnene — vægte dem på en sådan måde, at kvinder og mænd i gennemsnit opnår den samme score fra testen.

En sådan vægtning — eller normering — er indbygget i de forskellige standardiserede intelligenstests som generelt anvendes af psykologer, og som Helmuth Nyborg ligeledes har anvendt i sit Skanderborgprojekt.

Når Nyborg herefter foretager en analyse, hvor formålet er at undersøge, om der er forskel i intelligens mellem de to køn, er det desværre for Nyborg sådan, at uanset hvordan man vender og drejer det, uanset hvor mange tricks og fancy statistiske analyser man foretager, får man aldrig andet ud af en sådan undersøgelse, end det som er defineret ved normeringen af det givne sæt opgaver. Sagt på en anden måde kan man aldrig vide om en eventuel differens imellem de to køn er noget reelt, eller om det blot afspejler en unøjagtighed i normeringen. Et faktum, som kan bevises matematisk, og som er et problem, der vedrører samtlige undersøgelser om forskelle i "intelligens" mellem de to køn.

Men i Helmuth Nyborgs undersøgelse står det endnu værre til, for i hans Skanderborgundersøgelse benytter han, foruden et par kønsstandardiserede intelligenstests, en lang række (ca. 20) ikke-kønsnormerede enkelttests, som tilsammen, ud fra deres indhold, favoriserer drenge/mænd.

Nyborg mener, at denne kønsskævhed i hans udvalg af tests på mystisk vis forsvinder når han behandler testresultaterne statistisk, hvilket selvfølgelig er er det rene hokus-pokus.

Fænomenet med cirkulære slutninger er et elementært problem i eksperimentelt design som studerende i naturvidenskab lærer at identificere på et tidligt tidspunkt i deres uddannelse. Det er derfor pinligt at se en aldrende psykologiprofessor gang på gang føre sig frem i medierne med såkaldt "sande" påstande, som stammer fra et fundamentalt fejlagtigt udtænkt eksperiment.


Permalink