Den 15. juni 2011
Opdateret: 14. november 2012
Den 15. juni 2011 offentliggør Trykkefrihedsselskabets internet-magasin Sappho et usigneret interview med Helmuth Nyborg under overskriften “Slut med Forskningsfriheden” (PDF her.)
I den efterfølgende kommentardebat (lokal kopi her) henviser Dorte Toft til et indlæg på sin blog, hvilket lokker Nyborg til at komme med en mod-kommentar, hvori han linker til en kronik han har skrevet til videnskab.dk, men som er blevet afvist. Denne kronik indeholder en passus, hvori Nyborg beskylder Dorte Toft for at lyve:
Et par opfølgende indlæg i kommentardebatten fra Dorte Toft får imidlertid Nyborg til at revidere sin tekst, der aldrig blev accepteret af videnskab.dk, men som distribueres fra Nyborgs hjemmeside. Dorte Toft har talt med Nyborgs ven professor Benny Lautrup, hvad denne dog havde benægtet over for Nyborg. Men Dorte Toft havde naturligvis dokumentationen i orden. Se, her i seneste version af teksten er sætningen om Dorte Toft der "lystigt lyver videre" fjernet:
Der er jo mange andre ting man kunne vælge at kommentere på i Nyborgs veloplagte og spruttende kronikforslag. Men lad os nøjes med at fremhæve det komiske i, at det faktisk er Nyborg selv, som i et forsøg på at forsvare det store frafald i sin Skanderborg undersøgelse har gjort opmærksom på, at årsagen nok var en stigende modstand mod nøgenfotografering og blodprøver. Her ses hvad Nyborg skriver i sit svar til det sagkyndige udvalg i 2006:
... og her ses et udsnit af kronikforslaget til videnskab.dk:
Det er påfaldende, at da Nyborg — sammen med sin nu afdøde medsammensvorne professorkollega Steinar Kvale — rundsendte samme brev til kollegerne på Psykologisk Institut, havde de uden at fortælle det netop klippet det pågældende afsnit ud (se kronologiopslaget for den 21. juni 2006.)
Det siger lidt om "ærlige Nyborg", og at han nok havde opdaget, at han havde dummet sig. At der så måske er nogle af de børn (og forældre), som afviste nøgenfotografering, der alligevel har fået lov at deltage, ændrer intet (men er ifølge Nyborgs tidligere assistent Günter Härle blot et udslag af, at de var ved at løbe tør for forsøgspersoner). Om der bagefter viser sig at være forskel mellem dem, som blev fotograferet, og dem, der ikke blev fotograferet, er selvfølgelig sagen uvedkommende. Nyborg har skjult (og direkte benægtet eksistensen af) en af ham kendt faktor, som har virket selektivt ind på rekrutteringen. Han siger jo selv i det senere fraklippede afsnit i brevet, at denne faktor har påvirket (forklaret en del af) frafaldet. Det er i sig selv videnskabeligt uredeligt at skjule kendte faktorer, som taler imod ens konklusioner, helt uafhængigt af, om den pågældende faktor nu også har virket selektivt ind på resultaterne eller ej. Nyborg skubber elegant spørgsmålet fra rekruttering over til resultaterne, som principielt er noget helt andet.
Det er dårlig videnskab at ændre på præmisserne for et forsøg midt i det hele, og det er uredeligt at skjule det.
Men Nyborg skjuler også i sin kronik, at det er ham selv, der har bragt spørgsmålet om nøgenfotografering ind i debatten, og slet ikke i første omgang hans kritikere.
Der er imidlertid også skepsis mht. Nyborgs data i den internationale litteratur. I "Human Intelligence", Cambridge Press, 2011, skriver Hunt i en fodnote:
Det ironiske er, at alle disse data, nøgenfotos, blodprøver osv., aldrig er blevet brugt til noget som helst, og det er den lange række IQ prøver, forsøgspersonerne måtte udstå som børn, heller ikke. Det er udelukkende den sidste test, foretaget da forsøgspersonerne var ca. 18 år, og derfor voksne, at der i Nyborgs analyser viste sig en kønsforskel i intelligens, og det er kun disse data der er blevet rapporteret (og dét først 3 år efter Nyborg i Politiken annoncerede at mænd var 27% mere intelligente end kvinder.) Og af de oprindelige 325 forsøgspersoner, var der til slut kun 62 tilbage.