Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Den 25. februar 2004

Opdateret: 21. november 2012

Og her er så Praksisudvalgets afgørelse i Pia Ankersens klagesag ( PDF her.)

Bl.a. skriver Praksisudvalget i sin afgørelse:

»I særdeleshed vil det efter udvalgets vurdering ikke være i overensstemmelse med god forskningsskik i nogen videnskabsgren, om forfatteren til et sådant paper, der af forfatteren selv er anført som reference/kilde i et publiceret videnskabeligt værk, afviser en begæring fra en anden videnskabsmand (m/k) om udlevering af kopi af dette paper, dersom det ikke i øvrigt er alment tilgængeligt eller kan påregnes at blive det inden for en kortere tidshorisont. Det vil efter udvalgets vurdering i et sådant tilfælde være utilstrækkeligt blot at henvise til et abstract trykt i "proceedings" fra den pågældende konference.«

Dette er Nyborgsagen i en nøddeskal. Her er ikke tale om censur af såkaldt kontroversiel forskning. Der er tale om at man som forsker ikke kan træde frem i dagspressen med udokumenterede påstande.

Samtidig kommer Praksisudvalgets afgørelse i Helmuth Nyborgs klage over Pia Ankersen for "ukollegial adfærd" (PDF her). Nyborg klager over, at:

»Ankersen i den offentlige debat forvrider Nyborgs videnskabelige budskab, groft vildleder om hans forskningsindsats og anvender en nedgørende og ukollegial debatform.«

Det er altså efter Nyborgs opfattelse ukollegialt at bede om dokumentation for udført forskning.

Praksisudvalget afviser Nyborgs klage på alle anførte punkter.


Permalink