Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

Den 9. oktober 2006

Opdateret: 14. november 2012

FORSKERforum nr. 198, oktober 2006, side 12-13. Nyborg refereres bl.a. for at underkende bedømmelsesudvalgets faglighed, som han tidligere har godkendt. Dette er interessant, for det sagkyndige udvalg omfatter psykometrikeren, professor Jan-Eric Gustafsson, Universitetet i Göteborg, som er dybt respekteret af eugenikerne, og bl.a. Arthur Jensen citerer flittigt hans arbejder.

I artiklen citeres Helmuth Nyborg for udtale sig om problemerne med identifikationsproblemet:

"det er en del af en diskussion, som de ikke kun burde tage med mig, men med alle eksperterne."

Jaså.

Lad os nu lige se på, hvad identifikationsproblemet egentlig er. Helmuth Nyborg har resultater fra et sæt intelligensprøver som man i forvejen ved favoriserer drenge i forhold til piger. Nyborg har derfor forsøgt at "rense" tallene for denne skævhed, og efter det er gjort, benytter han de rensede data til at konkludere noget om det samme spørgsmål som data netop er forsøgt renset for — han forsøger at identificere kønnets betydning for intelligensprøvernes resultater. Det kan man ikke! Det er fundamentalt forkert anvendt statistik. Man kan aldrig kalibrere en metode med selve prøven, det er fuldstændigt meningsløst.

Det er, hvad det sagkyndige udvalg mener med "identifikationsproblemet" og det er i høj grad Nyborgs problem og ansvar, ikke "alle eksperterne"s.

Videre siger Nyborg:

Og når det gælder den mangelfulde beskrivelse af undersøgelsens design, så må jeg sige, at den er godkendt i et internationalt peer-review. Jeg ved af gode grunde ikke hvem, der har siddet i udvalget, men jeg formoder det er højtkvalificerede internationale forskere, og de har altså godkendt undersøgelsens design.

Nyborg forsøger igen at tvære ansvaret for hans defekte design af på andre, i dette tilfælde nogle "højt kvalificerede forskere" som har bedømt hans artikel. Problemet er, for det første, at Nyborg ikke har dokumenteret sit design tilstrækkeligt i den pågældende artikel, for det andet at artiklen er indsendt til tidskriftet P.A.I.D. som er eugenikernes yndlingstidskrift, og artiklen er efter al sansynlighed bedømt af folk som i forvejen er enige i Nyborgs konklusioner.


Permalink