Den 4. december 2012
Opdateret: 29. januar 2013
Decembernummeret af FORSKERforum på gaden. Under overskriften »UVVU-kaos: Helmuth Nyborg-sag tager 15 måneder« beretter FORSKERforum om UVVU's besvarelse af en forespørgsel om aktindsigt i sagen:
UVVU forklarer blot forsinkelsen med, at "sagen fortsat er under oplysning". Den nye forsinkelse er besynderlig, for UVVU signalerede i august — da FORSKERforum søgte oplysninger om sagens gang — at sagen var tæt på opklaring, og at afgørelsen ville komme "efter 1. september".
FORSKERforum kritiserer yderligere i skarpe vendinger, at UVVU endnu ikke har offentliggjort en årsrapport for året 2011:
Den manglende årsrapport står i skærende kontrast til, at UVVU traditionelt henviser til, at netop disse årsrapporter er ankeret i UVVUs information til offentigheden.
UVVU's seneste årsrapport (vedrørende året 2010) udkom juni 2011.